WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?
Psykiatrisk Center Glostrup - Brøndby
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?
Psykiatrisk Center Glostrup - Brøndby
Ansøgningsfrist: 22/01/2026
favourite-job-icon
Psykolog søges til Ungerådgivningen RUM Jobcenter Brøndby
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 21/01/2026
favourite-job-icon
Specialpsykolog med særlig interesse for udredning og psykose søges til OPUS Psykiatrisk Center Glostrup
Amager og Hvidovre Hospital - Brøndby

Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?

Vil du arbejde med evidensbaseret psykoterapi i et stærkt fagligt fællesskab? Så er du den rette for os.


Velkommen inden for hos Psykoterapeutisk Ambulatorium

I Psykoterapeutisk Ambulatorium i Glostrup bliver du en del af et ambulatorium med høj faglighed, engagement og fokus på gode, sammenhængende patientforløb. Vi prioriterer et trygt arbejdsmiljø og et godt samarbejde, hvor ansvar og udvikling deles.

Vi udreder og behandler patienter henvist via fra Den Centrale Visitation til de psykiatriske pakkeforløb inden for bl.a. PTSD, angst, depression, emotionelt ustabil personlighedsstruktur, ængstelig personlighedsstruktur samt ADHD og autisme. Ambulatoriet er organiseret i tre teams med teamledere, teamkoordinatorer og en fælles ledende overlæge.


Om stillingen

Som psykolog vil dine primære opgaver være psykoterapeutisk behandling af patienter med PTSD og emotionelt ustabil personlighedsstruktur. Vi arbejder med evidensbaserede metoder som Prolonged Exposure (PE), traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (KAT) og dialektisk adfærdsterapi (DAT).

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Individuel psykoterapi med PTSD-patienter (PE eller KAT)
  • Dialektisk adfærdsterapi med patienter, der har emotionelt ustabil personlighedsstruktur
  • Gruppeterapi for angst og depression
  • Evt. indledende vurderinger af nyhenviste patienter
  • Tværfagligt samarbejde om patientforløb
  • Deltagelse i behandlingskonference, supervision, undervisning m.v.
Stillingen tilrettelægges endeligt med afsæt i dine kompetencer og interesser.


Hvem er du?

Vi søger en engageret psykolog, der:

  • Har erfaring med psykiatri og psykoterapi
  • Har erfaring med PTSD-behandling
  • Har kendskab til dialektisk adfærdsterapi
  • Er stærk i relationsarbejde og samarbejde
  • Tager ansvar for kvalitet og udvikling i behandlingen


Vi tilbyder

  • En dynamisk arbejdsplads i udvikling med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med ambulatoriets øvrige medarbejdere.
  • Et tværfagligt kollegaskab med fagligt stærke og engagerede kolleger, der består af sekretærer, overlæger, sygeplejersker, ergoterapeut, socialrådgivere, specialpsykologer, psykologer, yngre læger og specialpsykologstuderende.
  • Grundig introduktions- og oplæringsplan med afsæt i dine kompetencer og erfaring, samt supervision.

Du vil også få stor indflydelse på sammensætningen af stillingen, idet vi ser på dine kompetencer og profil og har en løbende opmærksomhed på at imødekomme den enkelte medarbejders opgaver efter ønsker og behov.



Løn og vilkår

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.


Vil du vide mere?

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Marianne Vestentoft på marianne.birgit.vestentoft@regionh.dk eller ved at kontakte sekretariatet på 38 64 55 32 og bede om at blive ringet op.

Søg stillingen

Synes du at ovenstående lyder interessant, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send os din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest d. 06.02 2026

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 8.

Vi ser frem til at høre fra dig!



Psykiatrisk Center Glostrup er pr. 1. januar 2026 en del af Amager Hvidovre Hospital.

Firma Psykiatrisk Center Glostrup Følg
Kontaktperson Marianne Vestentoft
Arbejdsadresse Nordre Ringvej
Postnr.: 2600
Kommune Brøndby
Telefonnr. 21127942
E-mail marianne.birgit.vestentoft@regionh.dk
Ansøgningsfrist 06/02/2026
Valgt stilling