Klinikreceptionist / patientkoordinator med ansvar for sterilisation (oplæring i tandfaglige rutiner)
Arbejdssted: Tandlægerne Nuuks Plads, København (Kbh N)
Ansættelse: Fastansættelse, 30–37 timer (efter aftale)
Tiltrædelse: Snarest / efter aftale
Vi søger en stærk receptionist/patientkoordinator til vores tandklinik. Rollen er ikke en “hjælpe-funktion” – du får et reelt ansvar for receptionens drift og kommunikation med patienter, samarbejdspartnere og kommuner. Derudover skal du på sigt mestre sterilisationen og sikre, at klinikkens hygiejne- og sterilflow kører stabilt og korrekt.
Du behøver ikke være tandklinikassistent. Vi lærer dig de tandfaglige rutiner, herunder overslag, arbejdsgange og sterilprocedurer.
Dine ansvarsområder
1) Reception og patientkoordinering (primært)
Telefon, tidsbestilling, akuttider og daglig planlægning/overblik
Professionel skriftlig og mundtlig kommunikation med patienter
Koordinering af forløb og samarbejde med klinikkens team
2) Samarbejdspartnere, kommuner og administrative patientforløb
Kommunikation med kommuner og sagsbehandlere
Indhente underskrift/samtykke til udveksling af oplysninger
Udarbejde og sende overslag via sikker mail (oplæring gives)
Sende regninger til korrekt EAN, følge op og sikre korrekt dokumentation i journal
Modtage egenbetaling og registrere betalinger korrekt
3) Henvisninger, journal og dokumenthåndtering
Sende henvisninger til specialister og følge op
Sende/indhente journal- og røntgenmateriale, lægge det korrekt i patientjournal
Rykkerhåndtering og opfølgning på udeståender
4) Sterilisation (fuldt ansvarsområde på sigt – oplæring gives)
Instrumentflow: rengøring, pakning, sterilisering og frigivelse efter klinikkens procedurer
Klargøring/opfyldning og orden i sterilområdet
Sikre stabile rutiner og høj kvalitet under travlhed
Sprogkrav (vigtigt)
Dansk på meget højt niveau i tale og skrift (du skal kunne skrive professionelle mails og tale sikkert med kommune/samarbejdspartnere – svarende til modersmålsniveau/C2)
Engelsk er påkrævet (vi har også internationale patienter)
Andre sprog er en fordel, men ikke et krav.
Vi forventer, at du
Har solid erfaring fra reception/koordination (fx klinik, lægehus, hospital, hotel, service/administration)
.