WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Receptionist til Regionsgården i Hillerød - Center for Ejendomme
Center for Ejendomme - Hillerød
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Receptionist til Regionsgården i Hillerød - Center for Ejendomme
Center for Ejendomme - Hillerød
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Kom og vær med til at skabe magiske øjeblikke for vores børn.
Børnehuset Stauninggården - Helsingør

Receptionist til Regionsgården i Hillerød - Center for Ejendomme

Ønsker du et spændende job som receptionist? I så fald har Center for Ejendomme, Drift og Byg et job til dig!

Vi søger en kollega, der brænder for at levere excellent service. Som receptionist bliver du Region Hovedstadens ansigt og stemme udadtil, og din fornemmeste opgave er at sikre alle den bedst mulige velkomst. Du er det afgørende bindeled mellem gæster, borgere og medarbejdere.

Du bliver en del af vores engagerede receptionsteam, hvor der - ud over dig - er to fuldtidsansatte receptionister.

Vi har været nominerede til U/NORDs pris for Årets læreplads, samt RegionHs lederpris under temaet Medmenneskelig ledelse, hvilket vi er meget stolte over.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Modtagelse af gæster, telefonbetjening samt mødebooking, kalenderstyring og bestilling af forplejning.
  • Modtagelse, scanning, registrering og fordeling af både fysisk og elektronisk post.
  • Vedligeholdelse af oplysninger i telefonsystemet Puzzel.
  • Kvittering for modtagelse af tilbud i forbindelse med Region Hovedstadens mange udbud.
  • Koordinering og administration af cykelbooking og elbiler.
  • Bestilling af varer via vores indkøbssystem SAP.
  • Praktisk support til gæster, herunder hjælp med kopiering samt betjening af AV-udstyr i mødelokaler.
  • Ansvar for ajourføring af rekvisitter, orden i mødelokaler og venteområde samt løsning af diverse ad hoc-opgaver.
Vi tilbyder

  • En selvstændig stilling, hvor du sammen med dit team forventes at skabe unikke resultater, som kan ses og mærkes
  • Et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og hvor den enkeltes sundhed og trivsel sættes højt
  • En meget udadvendt stilling med daglig kontakt til borgere, gæster og medarbejdere
  • Betalt frokost, motionstilbud, frugtordning o.m.a.
Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra branchen, gerne med reception og booking
  • Kan bevare overblikket i travle situationer
  • Har en intention om at gøre en positiv forskel og yde et godt værtskab overfor borger, gæster og kollegaer
  • Er god til at samarbejde på tværs af alle afdelinger
  • Har godt kendskab til engelsk, tysk og de nordiske sprog
  • Har god IT-viden, gerne office-pakken og Now
Arbejdstid
Den ugentlig arbejdstid er på 35 timer, fortrinsvis placeret i hverdagene ml. kl. 8.00 til 16.00, men kan i perioder ændres afhængigt af opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl.

Stilling:
Assistent
Specialist

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Du ansættes med RegionH som arbejdsområde, men vil som udgangspunkt arbejde på Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød og Borgervænget 5 -7, 2100 København Ø

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger til stillingen der ikke besvares i opslaget, er du velkommen til at kontakte receptionist Ronida Khalil og Hanne Biilmann på tlf. 3866 5000 eller fagleder Laila Juhl Borgstrøm tlf. 2964 2780.

Ansøgningsprocedure
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt evt. andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgningsfristen er fredag den 3. juli 2026.

Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler.


Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner således, vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Du kan læse og se mere om Center for Ejendomme her.

Firma Center for Ejendomme Følg
Kontaktperson Laila Juhl Borgstrøm
Arbejdsadresse Lyskær
Postnr.: 2730
Kommune Hillerød
Telefonnr. 29642780
Ansøgningsfrist 03/07/2026
Valgt stilling