Vi har succes, og har behov for flere ressourcer til at løse opgaverne på Det Fælles Regnskabskontor (DFR) i Herning Provstierne. Derfor søger vi en regnskabsfører på 37 timer om ugen fra den 1. juni 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Vi søger en regnskabsfører der
- kan arbejde selvstændigt
- har et godt overblik
- har forståelse for og helst kendskab til økonomi- og regnskabsprincipper i staten/folkekirken
- kan arbejde med deadlines
- der kan formidle økonomi- og regnskabsinformationer til ikke regnskabskyndige i menighedsrådene
Du kommer til at stå for den daglige regnskabsføring, lønkørsel, årsregnskab og budgetudarbejdelse for et antal menighedsråd, sammen med dine kommende kollegaer på det Fælles Regnskabskontor.
Så ønsker du at arbejde med den ”fulde pakke” indenfor regnskab så læs endelig videre, for så er dette job til dig.
Vi forventer at du har:
- en kontoruddannelse med speciale i økonomi/revision eller en relevant erhvervsakademiuddannelse er et krav
- mindst 3 års erfaring efter endt uddannelse med bogføring og udarbejdelse af regnskaber – det er en stor fordel hvis du har kendskab til kirkeregnskaber, alternativt hvis du har erfaring fra den offentlige sektor
- et højt brugerniveau i Excel, og meget gerne superbruger
- interesse for IT-systemer og evne til at udnytte dem
- erfaring med at udarbejde årsregnskaber og budgetter
Vi søger en kollega der:
- har lyst til at samarbejde med frivillige
- er servicemindet og fleksibel også i forhold til arbejdstidens placering
- kan stå fast når det er nødvendigt
- trives med at arbejde selvstændigt
- kan tilrettelægge sin egen arbejdsdag
Vi tilbyder en arbejdsplads hvor der er:
- mulighed for at arbejde delvist hjemmefra
- plads til komme med nye ideer og deltage i udviklingsopgaver
- mulighed for at fordybe sig i opgaven
- mulighed for faglig sparring
- socialt fællesskab med de ca. 13 medarbejdere der har arbejdsplads i Hedeagerkirkens lokaler
Det Fælles Regnskabskontor består i dag af en medarbejder på fuld tid og en medarbejder på 22 timer, som vil sørge for en grundig oplæring i kirkeregnskaber, hvis du ikke har kendskab til det i forvejen.
Det Fælles Regnskabskontor har kontorplads i Hedeagerkirkens lokaler Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning.
Nærmere oplysninger om stillingen kan du få hos Carsten Hoffmann, tlf.: 4036 4236 eller mail caho@km.dk
Ansøgningen vedlagt CV sendes til 3098@sogn.dk – skriv ”Regnskabsfører” i emnefeltet, senest den 7. april 2026.
Ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkensintranet.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen aftales mellem bestyrelsen for det Fælles Regnskabskontor og Danmarks Kordegneforening indenfor løngruppe 2 i intervallet 343.808,19 til 433.852,69 kr. Der er et OK-24-tillæg 3.410,11 kr. årligt. Alle beløb i 1/11 2025 niveau.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen bl.a. i forbindelse med arbejde uden for normal arbejdstid. Derfor ydes der til stillingen et årligt rådighedstillæg, der udgør årligt 38.847,82 kr. 1/11 2025 niveau.
Der er et samlet pensionsbidrag på 18,4% knyttet til stillingen, som betales af arbejdsgiver.
Alle beløb er oplyst i nutidskroner (1/11 2025 niveau) for en stilling på 37 timer pr. uge. Der sker en lønregulering pr. 1. april 2026 som følge af CFU forliget.
Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid.