Har du lyst til at arbejde med at tiltrække dygtige kolleger og videreudvikle indsatser inden for employer branding. Trives du med at være sparringspartner for lederne, når de rekrutterer, og vil du have en rolle, hvor der både er plads til ansvar og til at udvikle dig selv? Så er du måske vores nye kollega. I Bygningsstyrelsen mangler vi en dygtig kollega, som kan drive vores rekrutteringsprocesser og sammen med vores ledere sikre, at nye medarbejdere kommer godt fra start.
Velkommen indenfor i Bygningsstyrelsens HR Sammen understøtter vi i HR organisatoriske og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med rekruttering, intern undervisning, ansættelsesforhold, løn, arbejdsmiljø og trivsel. Derudover varetager HR opgaver med BYGST's egen aktivitetsbaserede arbejdsplads og sikkerhedsgodkendelser.
Du vil blive en del af et team, hvor vi hjælpes ad, og du vil få tildelt en mentor, så du har mulighed for at få sparring og støtte til at vokse med stillingen og de opgaver, der følger.
Rekrutteringspartner i Bygningsstyrelsen Som vores nye rekrutteringspartner får du ansvar for at styrelsens rekrutteringsprocesser er effektive og professionelle. Dine primære arbejdsopgaver vil være at planlægge og sikre gennemførsel af gode rekrutteringsprocesser, herunder at, at
- afklare profiler og kompetencebehov i samarbejde med ledere
- sikre god planlægning af rekrutteringsforløbene og skrive fængede stillingsopslag efter input og sparring med ledere
- bistå med search af mulige kandidater på LinkedIn
- bidrage til at implementere støtte fra AI i rekrutteringsforløbet
- lære om og formidle ansættelsesvilkår og personalepolitikker til vores ledere og fastlægge lønforhold ved ansættelse af nye medarbejdere
- planlægge og facilitere introdage for nye medarbejdere
Vi hører også meget gerne om dine ideer og tanker til, hvordan vi kan tiltrække dygtige medarbejdere gennem udvikling og gennemførsel af employer branding initiativer. Den opgave løfter du i samarbejde med vores kolleger i Presse og Kommunikation.
Ud over dine primære opgaver inden for rekruttering, vil du også blive tovholder på vores interne kompetenceudviklingsprogram, BYGST-akademiet, hvor du sikrer, at undervisningsmodulerne gennemføres og evalueres løbende. Du vil også skulle bidrage til kulturudviklingsopgaver, fx at bistå med planlægning og facilitering af større arrangementer på tværs af styrelsen.
HR udgør sammen med Presse- og Kommunikations og Direktionssekretariatet den centrale stabsfunktion i styrelsen. Der vil løbende være behov for din hjælp til nye opgaver af større eller mindre karakter, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at lære, udvikle og implementere initiativer, som skaber værdi for både vores ledere og medarbejdere.
Vores forventninger til dig Vi forestiller os, at du har færdiggjort en relevant akademisk uddannelse som fx cand.merc.HRM, cand.soc, cand.mag. i Socialpsykologi og Læring el.lign. Du er i starten af din karriere og har gennem studiejob eller tidligere ansættelser tilegnet dig viden inden for HR-området med særlig fokus på rekruttering, som du nu kan bringe i spil hos os.
Vi regner med, at du kan:
- skrive tydelige og fængende stillingsopslag
- håndtere en del samtidige rekrutteringsprocesser. Bemærk at HR ikke deltager i alle styrelsens ansættelsessamtaler
- kommunikere og skabe gode relationer med alle lag i organisationen
- facilitere møder, fx introdage
Som person trives du i forskellige samarbejdsrelationer. Du er god til at planlægge, tager ansvar for dine opgaver, og du har mod på at tage fat i mange forskellige opgaver af varierende kompleksitet. For at kunne støtte vores ledere bedst muligt er det vigtigt, at du har lyst til at lære vores organisation og kerneopgaver at kende og kan være opsøgende i din tilgang til at løse arbejdsopgaver.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted er Carsten Niebuhrs Gade 43 i København V.
I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det
HER.Ansøgning og kontakt Vi håber, du har lyst til at søge stillingen, og hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, skal du være mere end velkommen til at kontakte chefkonsulent Kristine Marie Blomberg på tlf. 41 70 12 38 eller HR-chef Susanne Nielsen på tlf. 41 70 10 49.
Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer
senest torsdag den 21. maj kl. 12:00. Du søger stillingen via linket på denne side og modtager en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning. Vi læser ansøgningerne løbende og forventer at holde både første og anden runde samtaler i uge 22. Vi håber at kunne byde dig indenfor og velkommen fra den 1. august 2026.
Om Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsen
er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det
HER og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier
HER.