Vil du stå i spidsen for at udvikle fremtidens myndighedsområde i en kommune med høje ambitioner?
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Som følge af et lille generationsskifte i forvaltningen, søger vi en myndighedschef, som kan samle mennesker og fagligheder om en fælles opgave: at skabe sammenhængende, værdiskabende og fagligt stærke løsninger for kommunes borgere.
Som landets øvrige kommuner, står vi midt i en historisk transformation af sundheds- og ældreområdet. Den nye ældrelov, sundhedsreformen og stigende forventninger til sammenhængende borgerforløb stiller nye krav til kommunernes myndighedsopgave. Samtidig giver udviklingen os en unik mulighed for at tænke nyt og styrke de faglige fællesskaber omkring borgerne. Derfor etablerer vi en ny samlet myndighedsafdeling i Sundhed og Forebyggelse.
Til at stå i spidsen for denne udvikling søger vi en erfaren, strategisk og relationelt stærk myndighedschef.
Om jobbetSom myndighedschef får du ansvar for at samle Rådgivning og Visitation samt Center for Hjælpemidler i én fælles myndighedsafdeling.
Det er ikke blot en organisatorisk sammenlægning, men også en mulighed for at skabe en endnu stærkere myndighedsfunktion, hvor høj kvalitet, koordinerede borgerforløb og effektiv ressourceanvendelse går hånd i hånd.
Du skal skabe retning og sammenhæng i en afdeling med 37 medarbejdere og samtidig sikre, at myndighedsopgaven udvikles i takt med de forandringer som præger sundheds- og ældreområdet. En andel på knap halvdelen af medarbejderne forventes for indeværende at have direkte reference til myndighedschefen.
Dine væsentligste opgaver bliver at lede etableringen af den nye myndighedsafdeling i tæt dialog med medarbejdere og ledere. Du skal bidrage til at sikre høj faglig kvalitet og lovmedholdelig i sagsbehandling og afgørelser, samtidig med at du har fokus på at skabe en fælles kultur præget af læring, udvikling og tværfagligt samarbejde.
Herudover er det vigtigt, at du kan bidrage til at udvikle samarbejdet med interne og eksterne aktører på tværs af kommunens egen områder, ligesom du skal have evne og interesse for at repræsentere Rudersdal i relevante tværkommunale og tværsektorielle samarbejder.
Endelig er det forventningen at du vil bidrage aktivt til den samlede strategiske udvikling af Sundhed og Forebyggelse og sundheds- ældreområdet som helhed.
Som myndighedschef indgår du i en chefgruppe, hvor vi arbejder ud fra en fælles ambition om at lykkes sammen på tværs af fagområder og organisatoriske skel. Vi forventer, at du både bidrager med stærk faglighed og aktivt tager ansvar for helheden. Du ser værdien i tværgående løsninger og bidrager til et ledelsesfællesskab præget af tillid, ordentlighed og fælles ansvar.
Om Sundhed og ForebyggelseSundheds og Forebyggelse består af Rådgivning og Visitation og Center for Hjælpemidler samt Center for hjemmepleje og hjemmesygepleje, Center for Sundhed og Træning og et fælles sekretariat. Herudover er der etableret et tæt og koordineret samarbejde med kommunens seks plejehjem.
Sundhed og Forebyggelse er placeret i Birkerød Administrationscenter sammen med kommunens øvrige velfærdsområder.
Vi søger en leder, der kan samle og sætte retning og har erfaring fra myndigheds- og visitationsområdet samt dokumenterede ledelseskompetencer.
Derfor lægger vi vægt på, at du:
Vi forestiller os, at du er uddannet jurist, eller du har en anden relevant uddannelsesbaggrund og har gennem flere års arbejde opnået solid juridisk erfaring inden for myndighedsområdet.
Om Rudersdal KommuneRudersdal Kommune er en kommune, hvor vi er kendte for at være ambitiøse og innovative i udviklingen af velfærdsområderne. Vi ved, at vi kun lykkes i fællesskab. Det betyder at vi møder komplekse udfordringer gennem stærke faglige fællesskaber, tværgående samarbejder og et vedvarende fokus på at skabe værdi for borgerne.
Vi tror på, at ledelse handler om at skabe retning, mening og resultater sammen med andre. Derfor får du som chef betydelig indflydelse på udviklingen af både dit eget område og den samlede organisation.
Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårAnsættelsen er på 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Der afholdes samtaler 10. august og 14. august 2026.
| Firma | Rudersdal Kommune Følg |
| Kontaktperson | Lene Petersen |
| Arbejdsadresse | Øverødvej |
| Postnr.: | 2840 |
| Kommune | Rudersdal |
| Telefonnr. | 72683370 |
| llpe@rudersdal.dk | |
| Ansøgningsfrist | 06/08/2026 |