Vi søger 2 rengøringsmedarbejdere – kun for dig der tager kvalitet seriøst.
Dette er ikke et job for dig, der går på kompromis. Vi er et professionelt rengøringsfirma for kunder, der forventer den højeste kvalitet – hver gang.
Vi arbejder struktureret, følger faste procedurer og leverer ensartede resultater uden undtagelser. Virksomheden er i kontrolleret vækst, og vi ansætter kun medarbejdere, der tager ansvar, har faglig stolthed og arbejder professionelt.
Dette job er for dig, der:
✔️ Har øje for detaljen og går op i kvalitet
✔️ Forstår vigtigheden af struktur og faste procedurer
✔️ Kan arbejde selvstændigt og levere samme høje niveau – hver gang
✔️ Er stabil, ansvarsbevidst og pålidelig
✔️ Taler og forstår dansk i skrift og tale
Krav (ikke til forhandling):
• Kørekort B
• Fleksibilitet ift. arbejdstider (weekendarbejde forekommer)
• Obligatorisk kursus/oplæring inden opstart
• Respekt for kvalitetsstandarder og arbejdsgange
Vi tilbyder:
• Konkurrencedygtig løn over branchens gennemsnit, fastsat efter erfaring, ansvar og kvalitet
• Vi belønner kvalitet – ikke tempo
• Arbejde under ordnede, professionelle og fuldt forsikrede forhold
• Klare kontraktforhold og gennemsigtighed
• Et arbejdsmiljø med struktur, respekt og tydelig ledelse
• Egen bil er et plus (kørsel kan fratrækkes efter gældende regler)
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og vi stopper først, når vi har fundet den rette.