Rengøringsassistent søges til Horsens – 22,5 timer om ugen
Er du stolt af at levere et flot stykke arbejde – og trives du med at arbejde selvstændigt?
Hos Service og Beredskab i Horsens Kommune søger vi en engageret rengøringsassistent til en fast stilling på 22,5 timer om ugen.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor kvalitet, faglighed og samarbejde er i fokus. Hver dag er du med til at skabe rene og indbydende rammer for kommunens borgere og medarbejdere.
Service og Beredskab er en moderne driftsenhed med omkring 520 medarbejdere, hvoraf cirka 200 arbejder i Rengøringsafdelingen. Vi arbejder målrettet med kvalitet, nye rengøringsmetoder og løbende udvikling, fordi vi ønsker at levere den bedst mulige service.
Om jobbet
Fast stilling på 22,5 timer om ugen
Arbejdssted i Horsens Midtby
Mødetid mandag til fredag kl. 16.30
Opstart hurtigst muligt eller efter aftale.
Du får et selvstændigt ansvarsområde, hvor du planlægger din arbejdsdag og sikrer, at rengøringen udføres i høj kvalitet.
Vi søger en kollega, som
har erfaring med rengøring – eller lyst til at lære faget
arbejder selvstændigt og tager ansvar
har sans for kvalitet og detaljen
er mødestabil og fleksibel
bidrager positivt til samarbejdet
kan læse, tale og forstå dansk.
Hos os får du
en arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kollegaer
grundig oplæring og løbende sparring
mulighed for faglig udvikling
fokus på trivsel, samarbejde og arbejdsglæde
løn og pension efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte rengøringsleder Catalina Mendoza på telefon 20931671 eller e-mail zccm@horsens.dk.
Ansøgning: Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.