Vi søger 3 ansvarsfulde rengøringsassistenter til vores kundeområder. Dine rengøringsopgaver vil hovedsageligt foregå på skoler og administrative områder, så du skal være indstillet på at arbejde forskellige steder.
Stillingerne er
2 stillinger på 37 timer om ugen, 52 uger årligt, med tiltrædelse snarest muligt.
1 stilling på 30 timer om ugen, 52 uger årligt.
Stillingerne er fordelt på hverdage i tidsrummet mellem 5.00-14.00.
Vi søger en medarbejder som kan bidrage med
Erfaring med professionel rengøring
Erfaring med rengøring efter INSTA 800
Er mødestabil, effektiv og har en åben og positiv indstilling til andre mennesker
Har danskkompetencer, så du kan læse og forstå mundtlige og skriftlige instruktioner og sikkerhedsregler
Vi tilbyder
Vi udfører rengøring efter kvalitetsstandarden INSTA 800, NIR samt ISO 9001
Vi har licens til Svanemærket rengøringsydelse
Vi har et godt arbejdsmiljø og er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001
Du får mulighed for kompetenceudvikling
I vores sundhedsordning tilbyder vi fysisk træning i ISGs træningslokaler i arbejdstiden, forebyggende massageordning, god gravidpolitik og mange andre gode medarbejdertilbud i kommunen
Ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte rengøringsleder Gitte Andersen på telefon 21 21 07 13 mellem kl. 10.00-11.00, tirsdag til fredag fra den 25. august 2026 til 28. august 2026.
Frist Hurtigst muligt og senest fredag den 28. august 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil foregå løbende herefter.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.