WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Rengøringsinspektør for Odense søges til hotelkæde i vækst
APW RENGØRING ApS - Odense
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Rengøringsinspektør for Odense søges til hotelkæde i vækst
APW RENGØRING ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 15/07/2026
favourite-job-icon
Rengøringsinspektør til SMP Fyn
SMP RENGØRINGSSERVICE ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Assisterende serviceleder på Langeland
DANREN BOGDOL A/S - Odense

Rengøringsinspektør for Odense søges til hotelkæde i vækst

Vil du være med til at sikre fremragende gæsteoplevelser –  Hos Milling hotels er vi på en vækstrejse og udvider, også i vores rengøringsafdeling APW. Derfor søger vi en rengøringsinspektør til Odense området hvor kæden har 6 hoteller, som du skal være ansvarlig for i forbindelse med rengøring af værelser og fælles områder.

Som rengøringsinspektør spiller du en afgørende rolle i at sikre, at vores værelser lever op til vores standarder for kvalitet, service og driftseffektivitet. Du bliver en central del af et team, der arbejder tæt sammen for at skabe glade gæster, tilfredse ejere og en effektiv daglig drift.

Din mission

Som vores nye rengøringsinpektør i APW rengøring bliver din mission at sikre, at alle værelser og fællesområder rengøres efter vores standarder, til tiden og i høj kvalitet. Du bliver leder for et team af housekeepers og oldfrue assistenter med multikulturel baggrund, samt ansvarlig for samarbejdet med eksterne leverandører, samtidig med at du selv tager del i de daglige opgaver, når det er nødvendigt. Du arbejder målrettet med at optimere processer, drive effektivitet og sikre periodisk rengøring planlægges mest optimalt i forhold til sæson.

Du bliver en del af et driftsteam, der er ambitiøst, samarbejdsorienteret og dedikeret til at skabe gode gæsteoplevelser. Dit arbejde er afgørende for, at vores hoteller kører problemfrit – hver dag, hele året.

Dine opgaver

  • Lede og koordinere rengøringsteamet for at levere høj kvalitet til en omkostningseffektiv pris på 2 lokationer i Odense

  • Samarbejde tæt med vores håndværkere og reception for at sikre den effektive drift

  • Planlægge og prioritere arbejdsopgaver for teamet og dine egne opgaver

  • Sikre oplæring, træning og rekruttering/afskedigelse af rengøringsmedarbejdere

  • Udføre kvalitetstjek, lave vagtplaner og registrering af sygefravær og ferie

  • Løbende sikre vores kemidatabase er opdateret, og der er styr på datablade, værnemidler og  risikoanalyser.

  • Sikre informationer og opgaver kommunikeres tydeligt, på flere sprog og med visuelle hjælpemidler.

Profilen vi søger

Du vil trives i denne rolle, hvis du er en person, der tager ansvar og trives i en praktisk driftsrolle Du arbejder godt på tværs af multikulturelle teams, bevarer overblikket i travle perioder og trives med både ledelses- og praktiske opgaver.

Du kan tale og forstå dansk og engelsk på øvet niveau. Kan du andre sprog er det kun en fordel.

Du skal dække ved sygdom og ferie, og selv svinge støvsugeren når dit personale har brug for hjælp.

Du skal være indforstået med en flad struktur, hvor titler ikke er i fokus, alle er lige meget værd og ingen er for fin til praktiske opgaver. Du skal være en leder der går forrest.

Vi leder efter en kollega, der kan byde ind med:

  • Erfaring med rengøring, ledelse eller drift

  • Erfaring fra hotel eller servicebranchen generelt

  • Forståelse for budgetter og nøgletal

  • Overblik og strukturerede arbejdsmetoder

  • En praktisk, problemløsende tilgang og evnen til at balancere drift, ledelse og planlægning

  • En proaktiv, samarbejdende og resultatorienteret arbejdsstil

Det tilbyder vi hos Apw rengøring ved Millling Hotels

Vi tilbyder en alsidig stilling i en familiedrevet virksomhed med et godt socialt miljø og frihed under ansvar, som du selv får indflydelse på at udvikle og præge. Du bliver del af en virksomhed, som investerer i fremtiden, samt en spændende og dynamisk hverdag og afdeling med dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden.

Om Milling Hotels

Hos Milling Hotels tror vi på, at hoteller kan være mere end blot et sted at overnatte. Vi ønsker at skabe en unik oplevelse, hvor vores gæster føler sig hjemme, og vi er dedikerede til at levere topservice, der overgår forventningerne og efterlader et varigt indtryk.

Vi ønsker at skabe hoteller, der er mere end bare bygninger med værelser. Vi stræber efter at give vores gæster en følelse af tryghed og komfort, som når du træder ind i dit eget hjem. Vores indretning er omhyggeligt udvalgt for at skabe en hyggelig og afslappende stemning, hvor hvert hjørne udstråler sjæl og charme.

 

Værd at vide

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, hvor du skal være indstillet på at arbejde fleksibelt og weekender kan forekomme. Stillingen dækker 2 lokationer, men der kan forekomme arbejde på andre af kædens lokationer.  Forventet start er den 1/9 2026 . ansøgningsfrist er den 31 juli 2026. Dog holder vi løbende samtaler, og afslutter processen når den rette er fundet.

Hvad er næste skridt?

Hvis dette lyder som det rette næste skridt for dig, så send en ansøgning til driftschef for APW rengøring:

psoegaard@millinghotels.dk

skriv ”rengøringsinspektør” i emnefeltet.

Vi er dedikerede til at sikre en inkluderende og tilgængelig rekrutteringsproces. Alle ansøgninger bliver behandlet ligeværdigt. Har du særlige behov eller ønsker i forbindelse med interviewet, er du meget velkommen til at informere os, når du takker ja til invitationen – vi gør gerne de nødvendige tilpasninger.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Driftschef Pia Søgaard – Pedersen på tlf 28301260 eller mail psoegaard@millinghotels.dk

Firma APW RENGØRING ApS Følg
Arbejdsadresse Sverigesgade
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Ansøgningsfrist 31/07/2026
Valgt stilling