WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Reservelæger i introduktionsstilling til Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Antal ledige jobs
1.534
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Hjælper søges til praktiske opgaver, hjemmehjælp samt ledsagelse
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen - Gammel Køge Landevej - København
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælpere til dagvagt i Den Sociale Hjemmepleje i København
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandler ved Forsvarskommandoens program for Ny værnepligt
Forsvarskommandoen - København
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
✨ Murersvende søges til badeværelser, fliser og serviceopgaver🧱
Entreprise-Gruppen ApS - København
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent/kok til Eilersmindes køkken
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Kan du fortælle om folkestyre i reels, memes og stills? Så er du måske vores nye student! (Forlænget ansøgningsfrist)
Folketingets administration - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
20-30 timers Deltid til morgen/dag 7-eleven (hverdag og weekender)
7-Eleven Butik 92 - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
8-10 timers studiejob til natarbejde 7-eleven (weekend)
7-Eleven Butik 92 - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
23-28 timers Deltid til natarbejde 7-eleven (hverdag og weekender)
7-Eleven Butik 92 - København
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper med interesse for webopsætning, kommunikation og læring
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Massør i København - Med fleksibilitet, frihed og mening i arbejdet
RaskRask.dk ApS - København

Reservelæger i introduktionsstilling til Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet

Vi har to ledige stillinger til besættelse som introduktionslæge på Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet. Stillingerne ønskes besat per 1. november 2026.

Om afdelingen

Afdelingen varetager udredning og behandling af patienter bredt inden for både gynækologi, fertilitet og obstetrik. Som introduktionslæge vil du have din gang i obstetrikken og gynækologien og med enkelte uddannelsesdage i fertilitetsklinikken.

Vi har ca. 5200 fødsler om året og udover at varetage almindelige graviditets- og fødselsforløb har afdelingen højt specialiserede funktioner for gravide med diabetes, gravide med hjertesygdom, truende for tidlig fødsel før uge 28, gravide med særlige medicinske lidelser, fostre med diverse sygdomme, gravide med kræft mm. Som introduktionslæge vil du derfor komme i berøring med både almindelige mere patologiske forløb.

Gynækologisk varetager afdelingen udredning og behandling af patienter med både almindelige og mere specialiserede gynækologiske sygdomme, dog med en overvægt af gynækologiske kræftsygdomme og avanceret endometriose. Afdelingen varetager også behandling af kvinder med hormonforstyrrelser, patienter med kønsidentitetsproblematikker samt behandling af kvinder og mænd udsat for seksuelle overgreb. I vores akutmodtagelse kan gynækologiske patienter henvises til akut vurdering døgnet rundt.

Fertilitetsklinikken rummer alle former for fertilitetsbehandling samt højt specialiseret behandling af blandt andet kvinder med kræft, der ønsker nedfrysning af æggestokvæv.

Specialet indebærer både planlagte aktiviteter som ambulatorium og operationer, men også akut arbejde på fødegangen, i fødemodtagelsen og i den gynækologiske akutmodtagelse. Det er derfor et speciale, hvor der vil være behov for at kunne træffe hurtige beslutninger i både akutte og også til tider vanskelige situationer. Ligeledes kan man også i specialet møde forskellige etiske problemstillinger og interessen for patientkommunikation er vigtig.

Afdelingen er en stor afdeling med omkring 80 læger ansat. Med syv professorer inden for både gynækologi, obstetrik og fertilitet og mange ph.d.- og forskningsårs-studerende er der stor forskningsaktivitet på afdelingen. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende og i speciallægeuddannelsen i gynækologi og obstetrik samt almen medicin.

Arbejdstider i afdelingen

Du vil som introduktionslæge indgå i forvagtslaget med de andre introduktionslæger samt post-introduktionslæger. Som forvagt vil du være med til at dække forskellige dagfunktioner med arbejdstid fra 8.00 til 15.24 samt indgå i vagtholdsarbejde, hvoraf dagtid vil være fra 8.00-17.00 (weekend- og helligdage 9.00-17.00) samt tilstedeværelsesvagt fra 16.30-8.30 (weekend- og helligdage 16.30-9.00).

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter overenskomsten for Underordnede læger – overenskomst 33.06.01, Læge (trin 1 – tidligere reservelæge) indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansættelsen er en fuldtidsstilling, den er tidsbegrænset og er af et års varighed.

Yderligere oplysninger

Hvis du har yderligere spørgsmål om stillingen er du velkommen til at henvende dig til en vores to uddannelsesansvarlige overlæger, enten Sofie Leisby Antonsen på sofie.leisby.antonsen@regionh.dk eller Mona Aarenstrup Karlsen på Mona.Aarenstrup.Karlsen@regionh.dk

Ansøgning
Motiveret ansøgning og CV udformet i henhold til de syv lægeroller sendes elektronisk via linket. Ansøgningsfrist er søndag den 24. august 2026. Samtaler forventes afholdt mandag den 14. september 2026 fra kl. 11

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Firma Rigshospitalet Følg
Kontaktperson Sofie Leisby Antonsen
Arbejdsadresse Blegdamsvej
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 35459651
E-mail sofie.leisby.antonsen@regionh.dk
Ansøgningsfrist 24/08/2026
Valgt stilling