Hos Watery vil vi tage næste skridt mod at blive Nordens foretrukne vandsport-univers, hvor kunderne oplever hurtige processer, god service og en smidig købsoplevelse – også når de skal returnere varer.
Derfor søger vi en Retur-ansvarlig, som får ansvaret for at drive og optimere vores returflow og sikre, at kunder får en professionel og problemfri håndtering hele vejen.
Hurtige facts om stillingen
Som returansvarlig vil din primære opgave være at håndtere returvarer – fra modtagelse og vurdering af produkter, til behandling af refunds, ombytninger og videresalg. Du vil blive en vigtig brik mellem lager og kundeservice og være med til at sikre, at returprocessen er effektiv og positiv for kunden.
Om stillingen
20–37 timer ugentligt – primært dagstimer
Arbejdsplads: Norgesvej 5, 8700 Horsens (lager & kontor samlet)
Tiltrædelse: Hurtigst muligt – vi ansætter når den rette kandidat findes
Løn: Startløn 125 kr./timen
Hvem er Watery?
Hos Watery har vi ét primært mål; at inspirere til flere og bedre oplevelser i vand - uanset om det er som konkurrencesvømmer, børnesvømmer, snorkler, paddleboarder eller åbent vand svømmer.
Vi er skandinaviens største vandsport-shop med +300.000 årlige kunder i lige nu Danmark, Sverige, Norge, Holland, Schweiz, Irland og Tyskland. Vores produkter er en blanding af vores mere end 1.000 egne Watery produkter, som allerede har taget kunderne med storm og top-brands som Arena, Speedo og Tyr.
Vi er en virksomhed præget af vækst, hurtig eksekvering fra idé, stor medbestemmelse og højt humør i et ungt miljø med 17 fuldtidsansatte og 30 ungarbejdere. Dermed ligger der mange gode udfordringer foran os - og ikke mindst mange loyale og nye kunder at give en endnu bedre oplevelse- hver eneste dag.
Vores ønsker til kandidaten
Et ønske om at finde en god plads i et stabilt team i en længere periode på minimum et år
Finder sig godt til rette i et ungt miljø blandt mange 20-25 årige
Ser samarbejde på tværs af afdelinger, som en vigtig ingrediens til den gode kundeoplevelse og din succes
Du yder konsekvent en indsats du kan være stolt af
Holder af rutineopgaver – men samtidig ser forbedringer og optimeringsmuligheder
Kan arbejde selvstændigt, i samspil med at deltage i holdånden om, at vi løfter i flok
Erfaring med returhåndtering eller lager er et plus – men ikke et krav, hvis du har viljen til at lære.
Dine arbejdsopgaver
Daglig håndtering af returvarer og registrering i systemer
Vurdering af varen stand og afgørelse ift. refundering, ombytning eller viderebehandling
Klargøring af varer til gensalg (refill, rengøring, hvis relevant)
Kommunikation med kundeservice ved tvivlssager
Bidrage til optimering af returprocesser
Ad hoc-opgaver og assistance i kundeservice efter behov
Du får et solidt oplæringsforløb, så du lærer vores processer og tilgang godt at kende.
Skriv gerne i emnefeltet på ansøgningen: ''Retur-ansvarlig''.
Vi ser frem til at høre fra dig!