Kunne du tænke dig et job med spændende og meningsfyldte opgaver indenfor informationssikkerhed og revision, og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø? Så har du nu muligheden for at komme med på holdet i kontoret Leverandørtilsyn og Compliance.Vores kontor Du bliver ansat i kontoret Leverandørtilsyn og Compliance, som er en del af fagområdet Sikkerhed i i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Vi søger lige nu en ny kollega, der kan være med til at styrke opgaverne omkring håndtering af revisionserklæringer vedrørende generelle it-kontroller, GDPR-kontroller og applikationskontroller / 3. partserklæringer.
Du kommer til at arbejde med bestilling, kvalitetssikring af erklæringsudkast, formidling af revisionens resultat med interne såvel som eksterne interessenter og videreudvikling af koncepter og processer på tværs af Skatteforvaltningens store it-portefølje.
Opgaverne dækker blandt andet:
- Afdækning af erklæringsscope for året
- Bestilling af erklæringer
- Dialog med interessenter
- Kvalitetssikring af udkast til erklæringer
- Formidling af revisionernes resultat til interessenter
- Opfølgning på erklæringer (observationer og komplementære kontroller)
- Videreudvikling af tilsynskoncept og tilhørende processer.
Stærk faglighed, gode formidlingsevner og lyst til tværgående samarbejde Vi forventer, at du har en længerevarende uddannelse eller anden tilsvarende, relevant uddannelse.
Derudover ser vi gerne at du:
- Kommer med en revisionsmæssig uddannelsesbaggrund fx cand.merc., HD, CISA eller lignende.
- Har erfaring indenfor revision, enten fra tidligere ansættelse som ekstern revisor eller internt revisions- compliancefunktion.
- Har erfaring med ISAE3000 og ISAE3402 og har specialiseret erfaring med it-kontroller.
- Er stærk i skriftlig formidling og kan udarbejde klare, strukturerede notater og dokumenter målrettet forskellige interessentgrupper i koncernen.
- Trives i en rolle med mange snitflader både i egen styrelse samt til de øvrige styrelser og departementet i koncernen, samt leverandører og revisorer.
- Evner at holde overblik i en travl hverdag med mange tværgående processer og interessenter.
Derudover trives du med at samarbejde med kolleger med mange forskellige fagkompetencer, og det falder dig naturligt at tager ejerskab og ansvar over opgaver.
Vi tilbyder- Et job med stor samfundsmæssig betydning
- Et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for sparring og udvikling
- En arbejdsplads i staten med fokus på ansvar, tillid, fleksibilitet og gode arbejdsforhold
- Mulighed for kompetenceudvikling.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning og CV via linket. ”Søg jobbet” senest den 18. maj 2026.
Samtaler afholdes løbende med henblik på ansættelse 1. august eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. kontorchef Suzette Wagner på telefon 72 37 31 90 eller souschef Mads N. Thrane 72 37 62 06.
I forbindelse med ansættelsessamtalerne kan der blive anvendt test og case med henblik på skriftlig fremstilling.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEM og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil indtil videre være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.