Rigsadvokaten søger en alsidig akademiker, der enten er nyuddannet eller har et par års erfaring, til at understøtte en effektiv økonomistyring i den centrale anklagemyndighed samt varetage opgaver i relation til anklagemyndighedens samlede økonomi.
Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2026.
Om stillingen Du bliver en del af sektionen Budget og styring. Sektionen har ansvaret for budget- og bevil-lingsopgaver på tværs af anklagemyndigheden, styring af økonomien i den centrale anklagemyndighed, implementering af den nuværende flerårsaftale samt en række opgaver på hhv. indkøbs- og styringsområdet. Derudover er vi en central medspiller ved tværgående projekter og analyser, hvor vi bl.a. er med til at afdække, strukturere og præsentere komplekse problemstillinger, så ledelsen får gennemarbejdede beslutningsoplæg.
Da vi er en mindre enhed med mange forskellige opgaver, søger vi en fagligt stærk, analytisk og engageret kollega, som har mod på og lyst til at prøve kræfter med flere centrale dagsordener på tværs af økonomiområdet i anklagemyndigheden.
Vi forestiller os, at du først og fremmest skal være med til at understøtte økonomistyringen i den centrale anklagemyndighed. Vi forventer ikke, at du nødvendigvis har konkret erfaring med offentlig økonomistyring, men at du er dygtig til at tilegne dig viden, og at du derigennem opbygger en stærk faglighed med udgangspunkt i din uddannelsesbaggrund og dine arbejdsopgaver. Derudover er du god til at skabe relationer mhp. sparring og erfaringsudveksling.
Vi forestiller os også, at du trives med en afvekslende opgaveportefølje og har et ønske om at arbejde med politiske og bevillingsøkonomiske processer.
Dine opgaver vil primært ligge inden for disse hovedområder:
- Understøttelse af økonomistyringen i den dentrale anklagemyndighed, herunder bidrage til forberedelse og udarbejdelse af budgetopfølgninger, budgetprognoser, interne kontroller mv.
- Udarbejde vurderinger af økonomiske konsekvenser for anklagemyndigheden forbundet med politiske initiativer og lovforslag
- Bidrage til bevillingsudmøntninger til den lokale anklagemyndighed i politikredsene og overblik over anklagemyndighedens økonomi i politikredsene
- Drive eller indgå i diverse analyser på økonomiområdet
- Indgå i analyser, der kan anvendes til at forbedre styringsgrundlaget i den centrale anklagemyndighed
De konkrete arbejdsopgaver vil blive tilpasset dine kvalifikationer og erfaring.
Vores forventninger til dig Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi eller offentlig administration, fx som cand.merc., cand.oecon., cand.polit., cand.scient.adm. eller cand.scient.pol. Du kan både være nyuddannet eller have et par års relevant erhvervserfaring – gerne inden for økonomistyring i staten, men det er ikke et krav.
Du kan arbejde selvstændigt, er struktureret anlagt og har flair for arbejde med tal i fx Excel. Du værdsætter en afvekslende hverdag, hvor du til tider skal håndtere mange forskelligartede opga-ver og samarbejdsrelationer og løbende overveje nye løsninger, der kan styrke forvaltningen af vores samlede ansvarsområde.
Du værdsætter at kunne yde høj service, der tilgodeser organisationens behov, og du kan skabe og vedligeholde gode relationer til kolleger og samarbejdspartnere.
Derudover lægger vi vægt på, at du er en stærk formidler med gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder dig Anklagemyndighedens opgave er sammen med politiet at strafforfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden består af rigsadvokaturen, tre statsadvokaturer og anklagemyndigheden i landets 12 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet samt på Færøerne og i Grønland.
Du vil blive en del af sektionen Budget og styring, som med dig på holdet tæller ni personer. Vi har et uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere i sektionen og i den øvrige del af Rigsadvokaten. Vi tilbyder et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed, kvalitet og service.
Hos os får du gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og fagligt kompetente kolleger. Vi lægger stor vægt på, at det er både lærerigt og sjovt at gå på arbejde. Samtidig lægger vi vægt på, at der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Du bliver en del af en arbejdsplads med en god kantineordning og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi selv er med til at skabe de sociale rammer i form af fx løbeklub og andre sociale aktiviteter på tværs af organisationen.
Løn og ansættelsesvilkår Du bliver lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.
Stillingen er på fuld tid.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingens ansættelsesområde er den centrale anklagemyndighed.
Dit arbejdssted bliver Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.
Søger du? Har du lyst til at blive en del af Rigsadvokaten, så send din ansøgning vedlagt oplysninger om uddannelse, eksamenspapirer og joberfaring via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningsfristen er den
14. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte sektionsleder Kimmi Torp, på telefon 3031 8439.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.