WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/01/2026
favourite-job-icon
Roskilde Stiftsadministration søger 1-2 studentermedhjælpere med flair og interesse for sagsbehandling og administrative opgaver
ROSKILDE STIFTØVRIGHED - Roskilde
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
favourite-job-icon
Roskilde Stiftsadministration søger 1-2 studentermedhjælpere med flair og interesse for sagsbehandling og administrative opgaver
ROSKILDE STIFTØVRIGHED - Roskilde
Ansøgningsfrist: 27/12/2025
favourite-job-icon
Kloakrørlæggere og arbejdsmænd
THORSKILDE A/S - Lejre

Roskilde Stiftsadministration søger 1-2 studentermedhjælpere med flair og interesse for sagsbehandling og administrative opgaver

Har du lyst til at prøve kræfter med at arbejde i folkekirken i en stiftsadministration, hvor du kommer tæt på det kirkelige liv, og arbejder med områder med stor betydning for menighedsrådene i de mere end 300 sogne i Roskilde Stift? Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper?

 

Hvem er vi?

Roskilde Stiftsadministration er en del af folkekirken, og din fremtidige arbejdsplads vil være på stiftskontoret i hjertet af Roskilde.

Stiftsadministrationen er en forvaltningsmæssig institution under By-, Land og Kirkeministeriet. Stiftsadministrationen varetager ud over myndighedsopgaver for biskop og stiftsøvrighed en række rådgivningsopgaver for menighedsråd og provstiudvalg inden for f.eks. forvaltningsret, ansættelsesret og kirkeret. Som sekretariat for biskop, stiftsøvrighed og stiftsråd er stiftsadministrationen en væsentlig medspiller i udviklingen og formidlingen af det kirkelige liv i stiftet. Du kan læse nærmere på www.roskildestift.dk.

Hvad skal du lave?

Du vil skulle løse opgaver for det juridiske team og bispesekretariatet. I dit arbejde vil du komme til at samarbejde med alle de øvrige medarbejdere i stiftsadministrationen. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at hjælpe med sagsbehandlingen af bygge- og plansager, sagsbehandling af askedelingsager, sager om vurdering af tjenesteboliger og fastsættelse af boligbidrag for præster samt opdatering af hjemmeside. Derudover vil du skulle hjælpe med diverse administrative opgaver på kontoret.

Du vil få mulighed for løbende at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver – på egen hånd såvel som i samarbejde med kollegaer – og du vil have gode muligheder for at påvirke opgaverne og derigennem opnå både faglig og personlig udvikling.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse. Vi forventer, at du er ambitiøs, grundig, udviser gå-på-mod og har lyst til at tilegne dig ny viden. Du har en åben og lyttende tilgang og trives med mange opgavetyper i en travl hverdag.

Herudover lægger vi vægt på, at du;

  • har interesse for offentlig forvaltning,

  • kan formidle dig klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt,

  • kan bevare overblikket og skabe struktur,

  • har flair for at benytte forskellige It-systemer,

  • har gode samarbejdsevner,

  • er ansvarlig, initiativrig og løsningsorienteret og

  • har lyst til at arbejde inden for et område med stort politisk fokus.

 

Vi tilbyder

Du får mange spændende, alsidige og udfordrende arbejdsopgaver. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vidensdeling, samarbejde, løbende kompetenceudvikling og det gode kollegaskab prioriteres højt.

Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Dit arbejdssted er Stændertorvet 3A, 4000 Roskilde. Du bliver ansat som studentermedhjælper med en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 15 timer pr. uger. Det gælder for stillingen, at arbejdstiden er fleksibel, og at der tages hensyn til eksamensperioder, hvor der er mulighed for at arbejde mindre. Ansættelse og aflønning sker efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Vi er fleksible i forhold til tiltrædelsestidspunkt, men vi ser gerne, at du kan begynde hurtigst muligt.  Vi glæder os til, at du starter hos os.

Ansøgning

Send din ansøgning til kmros@km.dk senest den 14. januar 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 4.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte stiftsfuldmægtig Benedikte Vinkel på tlf. nr. 2369 1937 eller specialkonsulent Kristine Roslyng på tlf. nr. 2437 4526, hvis du vil høre mere om stillingen.

(Kontoret er lukket mellem 20. december 2025 og 4. januar 2026)

Firma ROSKILDE STIFTØVRIGHED Følg
Arbejdsadresse Stændertorvet
Postnr.: 4000
Kommune Roskilde
Ansøgningsfrist 14/01/2026
Valgt stilling