WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/03/2026
Ny
favourite-job-icon
RPA-udvikler til CØK CoE i Koncernregnskab, Center for Økonomi
Region Hovedstaden - Allerød
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
Ny
favourite-job-icon
RPA-udvikler til CØK CoE i Koncernregnskab, Center for Økonomi
Region Hovedstaden - Allerød
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

RPA-udvikler til CØK CoE i Koncernregnskab, Center for Økonomi

Har du lyst til at arbejde med softwarerobotter og automatiseringsopgaver? Så har vi en spændende og udfordrende stilling, hvor du kan blive en del af et stærkt og velfungerende RPA-team som arbejder med udvikling og drift af automatiseringsløsninger i en spændende organisation som snart bliver endnu større, når Region Hovedstaden og Region Sjælland fusionerer og bliver til Region Østdanmark.

Koncernregnskab har som hovedopgave at levere bogholderi -og regnskabsydelser til regionens hospitaler og virksomheder.

For at understøtte vores medarbejdere, automatiserer vi manuelle arbejdsgange ved hjælp af RPA-teknologi. Vi har gennem de seneste 6 år udviklet en lang række robotter og har fokus på at levere robuste løsninger som udvikles gennem en implementeret styringsmodel, som omfatter identifikation og prioritering af processer, udvikling, test, dokumentation og idriftsætning af løsningerne. Opgaverne udføres i et tæt samarbejde mellem RPA-teamet, procesejere og fageksperter.

Du bliver en del af et RPA-team som består af 3 udviklere. I teamet brænder vi for, i fællesskab, at udvikle den gode løsning, som skaber mest værdi for vores kunder og deres forretning.

Vi er et dynamisk og kreativt team, men vi prioriterer også et godt arbejdsmiljø og de sociale rammer. Det er derfor vigtigt for os, at du har lyst til at blive en del af og bidrage til vores stærke fællesskab.


Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling og vedligeholdelse af robotter - vores RPA-løsninger er udviklet i UiPath, men vi anvender også diverse hjælpeværktøjer som fx Excel, Power BI m.v.
  • Udvikling af applikationer i diverse programmeringssprog, bl.a. C#, Python og .Net
  • Udarbejdelse af PDD, SDD, testdokumentation m.m.
  • Teknisk sparring ift. procesafklaring, herunder arbejde med procesoptimering og løsningsdesign
Du vil som en del af din onboarding få en grundig introduktion til RPA arbejdet i Center for Økonomi. Du vil løbende blive introduceret til de forskellige opgaver.

Hvem er du
Vi forventer, at du har en relevant IT-uddannelse, fx professionsbachelor i softwareudvikling, datamatiker, diplomingeniør i software eller tilsvarende teknisk uddannelse. Du kan være forholdsvis nyuddannet eller have erfaring med it-området fra tidligere ansættelser.

Det er vigtigt, at du har flair for RPA-udvikling og er skarp på struktureret systemudvikling, dokumentation og test. Vi lægger vægt på at du har metodisk forståelse for dokumentation og test, da det er en væsentlig del af vores styringsmodel.

I ansøgningen beder vi dig kort beskrive, hvordan du konkret arbejder med dokumentation og test i dine RPA-løsninger.

Tidligere erfaring med RPA-teknologi, gerne UiPath og Power Automate,vil være en klar fordel men er ikke et krav.

Ud over dine it-kompetencer er det også vigtigt, at du er interesseret i at skabe og sikre en god dialog med kolleger og samarbejdspartnere for at forstå de processer, der skal automatiseres. Du skal derfor være i stand til og have lyst til at indgå i projekter og samarbejde med andre.


Du kommer til at arbejde i et miljø med en stor grad af frihed under ansvar. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og aktivt byder ind med forslag til udviklingsprojekter. Da processerne dækker bredt, kommer du til at arbejde sammen med mange forskellige enheder.

For at få succes som RPA-udvikler, skal du derfor kunne genkende dig selv i følgende:


  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk.
  • Du har en positiv og løsningsorienteret indstilling, og du kan håndtere ændringer og udfordringer i et agilt miljø.
  • Du har en analytisk og kreativ tilgang til problemløsning, og du kan tænke ud af boksen.
  • Du har en høj grad af selvstændighed og ansvarlighed, og du kan planlægge og prioritere dine opgaver effektivt.
  • Du har en stor interesse for RPA og en lyst til at lære nyt og holde dig opdateret med de nyeste teknologier og trends.
Hvem er vi
Center for Økonomi, Koncernregnskab, har siden 1. oktober 2017 varetaget regnskabs- og bogholderiopgaver for hele Region Hovedstaden. Vi består af 6 sektioner, som er specialister inden for hver deres område. Koncernregnskab beskæftiger ca. 100 medarbejdere.

Du bliver en del af en meget engageret, proaktiv og faglig stærk enhed i en højt specialiseret organisation, hvor der er mulighed for at præge jobbet og dagligdagen. Vi er en arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejde og fritid.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Arbejdsstedet er Center for Økonomi, Koncernregnskab beliggende på Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Bjarne Rahbe Petersen på tlf. 51604596.

Ansøgningsprocedure
Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV snarest og senest den 16. marts 2026.

Firma Region Hovedstaden Følg
Kontaktperson Bjarne Rahbe Petersen
Arbejdsadresse Kongens Vænge
Postnr.: 3400
Kommune Allerød
Telefonnr. 51604596
Ansøgningsfrist 16/03/2026
Valgt stilling