WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Rusmiddelbehandler til Rådgivnings- og Behandlingscenter
Rådgivnings- og behandlingscenteret - Rødovre
Antal ledige jobs
12
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog med sprogpædagogisk profil.
Børne- og Kulturforvaltningen - Rødovre
  •  
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Rusmiddelbehandler til Rådgivnings- og Behandlingscenter

Om jobbet
Vil du arbejde med mennesker med rusmiddelproblemer i et lille team med stor fleksibilitet og indflydelse på din hverdag? Så er det måske dig, vi søger.

Om os
Vi tilbyder ambulant behandling, rådgivning og vejledning til borgere og pårørende inden for alkohol- og stofbehandling fra 15 år og op. Vi arbejder blandt andet ud fra metoderne MI, KAT og DAT og tilbyder fx NADA, afspænding og søvnvejledning.
Vi er et tværfagligt team med en uformel kultur med fokus på læring, udvikling, tæt sparring, høj kvalitet, udvikling samt sammenhængende og helhedsorienterede borgerforløb.

Dine opgaver
· Individuel- og gruppebehandling
· Rådgivnings- og vejledningsforløb samt pårørendeforløb
· Planlægning og gennemførelse af behandlingsforløb med personlig, etisk, teoretisk og praktisk årvågenhed
· Aktiv medspiller og sparringspartner til både kolleger, ledere og samarbejdspartnere
· Undervise, holde oplæg, sparre med kolleger og andre faggrupper
· Dokumentation i Cura i overensstemmelse med givne faglige standarder og gældende lovgivning
· Bidrage til fælles opgaver i teamet. Der er behov for, at man kan træde til og hjælpe med fx medicinudlevering, referatskrivning, vikarsamtaler, pårørendeworkshops, undervisning og indskrivninger.

Din profil
Vi søger en erfaren rusmiddelbehandler som:
  • har socialfaglig baggrund og erfaring med rusmiddelbehandling
  • har kendskab til fx MI, KAT eller DAT
  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • er relationsstærk og tillidsskabende
  • kan reflektere over egen praksis
  • kan dokumentere klart og fagligt
  • kan samarbejde bredt og bidrage til teamet
  • kan arbejde på engelsk når behov for det

Vi vil rigtig gerne have, at du kommer godt fra start. Som nyansat rusmiddelbehandler hos os, tilbydes grundig introduktion til organisationen og oplæring i teamet.

Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
  • høj grad af indflydelse og ansvar
  • faglig sparring og udviklingsmuligheder (temadage, supervision, årlig seminar mv.)
  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • en hverdag med variation og mening
Du bliver en del af et lille, engageret team med gode samarbejdsrelationer og fokus på både faglighed og trivsel.

Rusmiddelbehandler siger: ”Her i RBC har man mulighed for at udvikle sig, få tæt sparring og hjælp til alle slags opgaver af gode kolleger, ledere og samarbejdspartnere. Samtidig med, at man har høj frihed og ens handlemuligheder som behandler er stort set ubegrænset, når det giver mening for behandlingsforløbet”.

Ansættelse og løn
Vi afvikler første samtalerunde fredag den 21. august og anden runde onsdag den 26. august. Til anden samtale vil der være casearbejde.
37 timer/uge. Arbejdstid primært mellem 8–15 (torsdag til kl. 18).
Ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 17. august.
Tiltrædelse: senest 1. oktober.

Ved ansættelse i Rødovre Kommune indhentes straffeattest og børneattest.
Hvis du vil vide mere: Kan du læse mere på vores hjemmeside: www.rk.dk/rbc.
Du er velkommen til at kontakte leder Sonja Bjørnø på 3076 8192. Vi giver gerne en rundvisning og kop kaffe efter aftale.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
Firma Rådgivnings- og behandlingscenteret Følg
Kontaktperson Sonja Trabjerg Bjørnø
Arbejdsadresse Else Sørensens Vej
Postnr.: 2610
Kommune Rødovre
Telefonnr. 30 76 81 92
E-mail cn28523@rk.dk
Ansøgningsfrist 17/08/2026
Valgt stilling