Hos Xocolatl er vi ikke bare passionerede omkring chokolade – vi er drevet af kvalitet, stærke relationer og konstant søgen efter at skabe noget ekstraordinært.
Vi forventer at få rigtigt travlt de kommende måneder, og derfor har vi frem til jul brug for flere hænder i vores pakkeri, hvorfor vi søger to sæsonarbejdere.
Sæsonarbejder 1:
Mødested: Vores eksterne lager i Haderslev.
Som sæsonarbejder hos Xocolatl vil du i vores pakkeri have ansvaret for at få sendt chokolade, julekalendere og julegaver afsted til vores kunder.
Det kræver kendskab til IT og Excel, samt en omhyggelig og detaljerorienteret tilgang til jobbet, selv om det foregår i et højt tempo, og du i løbet af en dag er på fødderne langt de fleste timer.
Du skal lede et mindre team, og du er typen, der går forrest som det gode eksempel.
For os betyder det blandt andet, at du er frisk, har god energi og er en teamplayer, der kan holde hovedet koldt og smilet bredt, når du har mange bolde i luften.
Sæsonarbejder 2:
Mødested: Hovedkontor i Hejls
Som sæsonarbejder hos Xocolatl vil du i vores pakkeri deltage i at få sendt chokolade, julekalendere og julegaver afsted til vores kunder.
Det kræver en omhyggelig og detaljerorienteret tilgang til jobbet, selv om det foregår i et højt tempo, og du i løbet af en dag er på fødderne langt de fleste timer.
Du er frisk, har god energi og er en teamplayer, der kan holde hovedet koldt og smilet bredt, når du har mange bolde i luften
Hvilken uddannelse eller baggrund, du har, er ikke så vigtig for os, men det er vigtigt, du har erfaring fra en lignende stilling og er samarbejdende, lærenem og omstillingsparat.
Tid & sted
Timeantal: Fuldtid.
(Typisk kl. 7 – 15, men i perioder vil du have længere dage)
Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt.
Sted: Haderslev og Hejls. Det er klart en fordel hvis du har kørekort.
Om Xocolatl
Xocolatl er en dansk ejet chokoladevirksomhed med base i Hejls og Christiansfeld, hvor vi hver dag producerer håndlavet kvalitetschokolade med fokus på smag, æstetik og godt håndværk.
Vi er kendt for vores kreative produktudvikling, høje serviceniveau og fleksibilitet – og vi arbejder tæt sammen med både små specialbutikker og større B2B-kunder, herunder gavefirmaer i hele Danmark.
Hos os går kvalitet og tempo hånd i hånd. Vi udvikler løbende nye produkter og koncepter – særligt op til højtider som påske og jul – og vi elsker at finde løsninger, der passer præcist til vores kunders behov. Vi er et ambitiøst team med en uformel tone og højt til loftet. Hverdagen er præget af energi, samarbejde og en fælles stolthed over det, vi sender ud ad døren.
Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte Kira Ingversen på logistik@xocolatl.dk
Send din ansøgning og dit CV til logistik@xocolatl.dk og skriv ”sæsonarbejder 1” eller ”sæsonarbejder 2” i emnefeltet.
| Firma | Xocolatl produktion chokolade Følg |
| Kontaktperson | Kira Ingversen |
| Arbejdsadresse | Søren Jessensvej |
| Postnr.: | 6094 |
| Kommune | Kolding |
| logistik@xocolatl.dk | |
| Ansøgningsfrist | 31/08/2026 |