WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Sæt dine kompetencer i spil for Danmarks sikkerhed og beredskab - Hos Hærhjemmeværnsdistrikt København søger vi en ny kollega til administrations- og økonomisektionen (S18)
Hjemmeværnskommandoen - København
Antal ledige jobs
1.466
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Senior Researcher in Medical Education
HR og Uddannelse - København
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vuggestuen Enighedens Børnehus med 14 uddannede pædagogkolleger, pædagogisk koordinator og stærkt fagligt fællesskab
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Administrativ visitator til Rehabiliterings- og Hjemmeplejeområdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Tillidsfuld og samarbejdende afdelingsleder til Absalonhus plejecenter midt på Vesterbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til Trygt Flytteforløb hos Rehabiliterings- og Hjemmeplejeområdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker søges til spændende kombination af medicinsk og kirurgisk sygepleje på Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Klinisk sygeplejespecialist til Neurorehabilitering – Kbh
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 23/07/2026
favourite-job-icon
Seniorforsker indenfor virusinfektioner og immunologi
SSI - København
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
favourite-job-icon
🎨 Vi søger en malersvend… der ved, at "det tørrer nok" ikke er en arbejdsmetode. 😄
Entreprise-Gruppen ApS - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Bring søger cykelbud til apotek i Nordvest
KØBENHAVNS CYKELBUDE ApS - København
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Kontorchef til Kontor for Tilskuds- og Uddannelsesadministration i Styrelsen for It og Læring
Styrelsen for IT og læring København - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Sæt dine kompetencer i spil for Danmarks sikkerhed og beredskab - Hos Hærhjemmeværnsdistrikt København søger vi en ny kollega til administrations- og økonomisektionen (S18)

Sæt dine kompetencer i spil for Danmarks sikkerhed og beredskab

Vil du bruge din erfaring i en stilling, hvor du gør en konkret forskel for Danmarks beredskab? Motiveres du af at arbejde i en organisation med et vigtigt samfundsansvar, hvor samarbejde, faglighed og engagement er i centrum?

I Hærhjemmeværnsdistrikt København søger vi en ny kollega til administrations- og økonomisektionen (S18). Her bliver du en del af en engageret stab, som hver dag arbejder for at understøtte Hjemmeværnets frivillige soldater og sikre, at de har de bedste forudsætninger for at løse deres opgaver.

Du får en alsidig hverdag med ansvar, indflydelse og gode muligheder for at bringe dine kompetencer i spil. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og arbejder mod et fælles mål: at styrke Danmarks sikkerhed og beredskab.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt København er ét af seks distrikter under Landsdelsregion Øst og har ansvaret for Hjemmeværnets aktiviteter i Danmarks største politikreds.

Vi opstiller, uddanner og indsætter hjemmeværnsenheder som en del af Danmarks nationale beredskab. Samtidig samarbejder vi tæt med Forsvaret, politiet og øvrige civile myndigheder om at understøtte sikkerheden i hovedstadsområdet.

Distriktet omfatter ti hjemmeværnskompagnier og tre Totalforsvarsstyrke-enheder med engagerede frivillige og reservister. Den faste stab består af 16 medarbejdere fordelt på administration og økonomi, operationer, logistik, uddannelse, efterretning samt rekruttering, fastholdelse og kommunikation.

Vi har hovedsæde på Svanemøllens Kaserne, hvor du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stor hjælpsomhed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på tillid, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og finder løsninger sammen.

Vores seneste arbejdspladsvurdering viser høj trivsel, og det er noget, vi er stolte af. Vi arbejder målrettet for at skabe en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig udvikling og balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Som stabschef Anders siger:

"Orden i de administrative rammer er afgørende for, at vores frivillige kan koncentrere sig om deres opgaver. Når vi lykkes i S18, skaber vi de bedste forudsætninger for, at soldaterne kan uddannes og indsættes – igen og igen."

Om stillingen

Du bliver en del af administrations- og økonomisektionen, hvor du er med til at skabe de administrative rammer, som får hele organisationen til at fungere.

Stillingen spænder bredt og giver dig mulighed for både at arbejde med faste administrative processer og være med til at udvikle arbejdsgange i takt med, at organisationen vokser. Du får ansvar og indflydelse, og dine opgaver tilpasses løbende sektionens behov og dine kompetencer.

Dine primære opgaver omfatter blandt andet:

  • Økonomi opgaver,
  • Budgetudarbejdelse og opfølgning,
  • Administration af arbejdstid,
  • Administrative opgaver i arkiveringssystem,
  • Administrative driftsopgaver,
  • Støtte til frivillige, kolleger og samarbejdspartnere.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af staben, foresatte myndigheder og Hjemmeværnets mange engagerede frivillige for at vores administrative fundament følger med udviklingen.

I sektionen arbejder vi efter princippet frihed under ansvar. Vi tror på, at ansvar skaber engagement, og at de bedste løsninger findes gennem dialog, samarbejde og gensidig tillid.

Overassistent Janni siger:

”I S18 løser vi alle slags opgaver for både faste og frivillige, med høj faglighed, godt humør og sammenhold.”

Som en del af Danmarks beredskab kan der forekomme aften- og weekendtjeneste. Til gengæld tilbyder vi stor fleksibilitet og gode muligheder for at planlægge arbejdstiden, så der skabes en god balance mellem arbejde, familie og fritid.

Om dig

Du er en struktureret og ansvarsbevidst medarbejder, som motiveres af at levere kvalitet og skabe overblik. Du tager naturligt ejerskab for dine opgaver og arbejder selvstændigt, samtidig med at du værdsætter samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet.

Du har blik for både detaljen og helheden og forstår, hvordan en velfungerende administration understøtter organisationens samlede opgaveløsning. Du kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt – og trives med kontakt til mange forskellige mennesker.

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder systematisk og har sans for kvalitet,
  • Er god til at planlægge og prioritere dine opgaver,
  • Er serviceminded og løsningsorienteret,
  • Skaber gode relationer og bidrager til et positivt samarbejde,
  • Trives med både rutineprægede opgaver og nye udfordringer.
Har du erfaring med frivillige organisationer eller kendskab til Hjemmeværnet, er det en fordel – men det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til en organisation med en vigtig samfundsopgave.

Hos os får du en spændende hverdag, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, og hvor dit arbejde har synlig betydning.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i København

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschefen for distriktet, major A. Kastoft på telefon 2311 9498 eller mail HDKBH-STCH@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 13. september 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 38 og 39. Stillingen er til besættelse den 1. november 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Hjemmeværnskommandoen

Hjemmeværnskommandoen er Hjemmeværnets øverste myndighed under Forsvarsministeriet og har ansvaret for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet.

Hjemmeværnet opstiller, uddanner og udvikler personel og enheder til støtte for Forsvaret og de civile myndigheder. Organisationen løser både nationale beredskabsopgaver og militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet og spiller en central rolle i Danmarks samlede sikkerhed og beredskab.

Firma Hjemmeværnskommandoen Følg
Kontaktperson Madeleine Moltke Kæmsgaard
Arbejdsadresse Ryvangs alle
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 40311094
Ansøgningsfrist 01/09/2026
Valgt stilling