WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Sæt præg på udviklingen af compliancekulturen i Skattestyrelsen
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Antal ledige jobs
1.494
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Vi søger 2 ergoterapeuter der vil bidrage til at udvikle psykiatrisk ergoterapi på Psykiatrisk Center København. 1 til en fast stilling, og 1 til et 1-årigt tidsbegrænset vikariat
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Recovery-Mentor søges til åbent afsnit C3, Psykiatrisk Center København, Bispebjerg matriklen
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 29/08/2026
favourite-job-icon
We are looking for a new crew member for our fried chicken joint
Sidechick ApS - København
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Overbrandmester til vores operative styrke i Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til fast stilling i dagvagt på Center for Rehabilitering og Akutpleje i Valby
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Join the Embassy of Slovenia in Copenhagen as an Executive and Administrative Assistant
Embassy of the Republic of Slovenia in Copenhagen - København
Ansøgningsfrist: 28/08/2026
favourite-job-icon
Chauffør til Flextrafik (København S)
Movicare ApS - København
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Brandmester med fokus på høj faglighed og ledelse
Hovedstadens Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vores børnehave i Prinsesse Thyras Børnehus på Nørrebro – en lille institution med rigtig gode normeringer
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Studerende med interesse for dataanalyse søges
Rigsrevisionen - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Indkvarteringsværter til Center for Sprog og Integration
Københavns Kommune - København

Sæt præg på udviklingen af compliancekulturen i Skattestyrelsen

Synes du, at arbejdet med retlig compliance er spændende og vigtigt? Og synes du, at faglig og juridisk formidling er udviklende? Så er dit næste job måske hos os i Tværgående Compliance i en af Danmarks største styrelser. Vi tilbyder projektbaseret arbejde i et godt arbejdsmiljø med vigtige og afvekslende opgaver.

Formidling, bred kontaktflade og spændende projekter – om dine opgaver
Din rolle er at være med til at sætte fokus og retning på compliancekulturen i Skattestyrelsen. Det gør du bl.a. ved at bidrage til, at styrelsens medarbejdere er bevidste om indholdet af de regler og normer, der gælder for Skattestyrelsens arbejde.

Dine opgaver kan derfor omhandle alt fra analyse af juridiske områder over udvikling af værktøjer, der hjælper medarbejderne med at overholde fx forvaltningsretlige regler, til udarbejdelse af interne kommunikationsplaner i forbindelse med kampagner og vejledninger, der formidler rammerne for god og lovmedholdelig forvaltning.

Din kontaktflade er bred, og du samarbejder med kolleger fra forskellige dele af Skattestyrelsen. Det gælder også, når vi sikrer overblik over og juridisk kvalitetssikring af styrelsens sager med Folketingets Ombudsmand.

Din juridiske viden vil med garanti blive udvidet, og du får styrket dine kompetencer inden for bl.a. faglig formidling og projektstyring, både selvstændigt og i samarbejde med andre.

Struktureret og kvalitetsbevidst – om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet fx cand.jur., cand.merc.(jur.), HA(jur.), cand.scient.pol./adm. med et juridisk fokus eller tilsvarende. Du har stærke generalistkompetencer, og det er en fordel, hvis du har kendskab til forvaltningsretten. Erfaring med projektstyring og -arbejde vil være en fordel, men det er ikke et krav.

Du arbejder struktureret og selvstændigt og er med til at sikre juridisk kvalitet. Og du kender værdien af at formidle juraen konkret og med modtageren i centrum. Du er god til at skabe relationer og kan samarbejde respektfuldt og på tværs af organisationen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • trives med forskellige opgaver og projekter, der oftest drives parallelt
  • er initiativrig og arbejdsom
  • overholder deadlines
  • har stærke skriftlige og mundtlige kommunikative kompetencer
  • hurtigt kan sætte dig ind i forskellige problemstillinger
Vær med til udviklingen af området – om din nye arbejdsplads
Tværgående Compliance er et kontor i afdelingen Proces og Intern Compliance i fagområdet Jura i Skattestyrelsen, og vi udvikler os stadig. Du får derfor en unik mulighed for at bidrage til udviklingen af arbejdet med retlig compliance i Skattestyrelsen – et område, der står højt på styrelsens strategiske dagsorden.

Afdelingen Proces og Intern Compliance består af seks kontorer med ca. 70 medarbejdere i alt. Som afdeling er vi kendetegnet ved, at vi med afsæt i Skattestyrelsens værdier og strategiske målsætninger arbejder proaktivt og kontinuerligt med retlig compliance for at fremme og fastholde en stærk forvaltningskultur, hvor overholdelse af gældende regler og normer for styrelsens myndighedsudøvelse er i højsædet. Vi går op i fleksibilitet, faglig udvikling og fordybelse.

”Arbejdet med at understøtte, at vi som myndighed er compliant, er både spændende, udviklende og højt på den strategiske dagsorden. For at lykkes med det, har vi fokus på vigtigheden af samarbejde, faglighed og formidling, og vi har en stor samarbejdsflade på tværs af styrelsen. Vi lægger også stor vægt på samarbejde og sparring internt i kontoret – og det er vigtigt for os, at vi har det sjovt sammen. Som chef lægger jeg derfor stor vægt på ordentlighed og ansvarlighed både i forhold til opgaven og til kolleger og samarbejdspartnere.” Kontorchef Anne-Mette Fuglebjerg.

Din hverdag skal hænge sammen, og vi lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest torsdag d. 20. august 2026. Forventet tiltrædelse er den 1. november 2026 eller efter aftale.

Spørgsmål til stillingen besvares gerne af kontorchef Anne-Mette Fuglebjerg på telefon 72 38 90 61 - send en sms, så bliver du kontaktet.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 36 og 2. samtaler i uge 37. Der kan indgå en personprofil og en logisk analyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriets koncern med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Firma Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 Følg
Kontaktperson Anne-Mette Fuglebjerg
Arbejdsadresse Hannemanns Allé
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 72389061
Ansøgningsfrist 20/08/2026
Valgt stilling