WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 29/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Sæt retning for Forsvarets kursusadministration - med digitalisering i centrum
Svanemøllens Kaserne - København
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 29/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Sæt retning for Forsvarets kursusadministration - med digitalisering i centrum
Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at lede en skole, hvor ambitioner, mod og fællesskab går hånd i hånd? Afdelingsleder til indskolingen på Tingbjerg Skole og Fritid
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Teamleder til Microsoft 365 og License Management til Koncern IT
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Sæt retning for Forsvarets kursusadministration - med digitalisering i centrum

Vil du lede en dynamisk enhed med fokus på procesoptimering, digitalisering og stabil drift af Forsvarets kursusadministration og platformen MinUddannelse?

Om os
Koncernfælles Kursusadministration er en dynamisk enhed med 19 medarbejdere og er organiseret som en del af Center for Digitalisering ved Forsvarsakademiet. Vi er ansvarlige for Forsvarets og hele Forsvarsministeriets koncerns kursusadministrative opgaver med ca. 3.000-4.000 kurser årligt – herunder tilstedeværelseskurser, NATO-/EU-kurser, længerevarende uddannelser og e-læring.

Vi anvender Lean og IT-service management (ITIL) til at styre vores opgaver og driften af den IT-platform, vi er ansvarlige for: MinUddannelse (Plan2Learn). MinUddannelse er Forsvarets og koncernens centrale uddannelsesplatform med over 100.000 brugere. I vores center arbejder vi tæt sammen med de to andre teams: udviklingsteamet og datateamet, der henholdsvis videreudvikler platformen og håndterer data og sikkerhed. Center for Digitalisering har, ud over MinUddannelse-platformen, ansvaret for at digitalisere og optimere uddannelsesområdet i Forsvaret og Forsvarsministeriets koncern. Derfor driver vi også udviklingen og driften af Forsvarets medarbejderplatform MitForsvar og de underliggende platforme, f.eks. MinUdrustning, MinVærnepligt og Reservestyrken.dk. Platformene er udviklet med brugernes behov i centrum og med fokus på at gøre hverdagen lettere.

Vi har stort fokus på samarbejde og relationer. Vi arbejder tæt sammen både i teamet og i centret, og vi gør os umage for at have de bedst mulige relationer til vores kunder. Samtidig fokuserer vi på stærke faglige kompetencer og et godt socialt sammenhold.

Det betyder blandt andet, at:

Du får mulighed for at udvikle din faglighed gennem kurser, uddannelse og konferencer både i og uden for Forsvaret. Vi har en ambition om at være førende i koncernen inden for de fagområder, vi arbejder med. Derfor prioriterer vi, at vi hele tiden har de rette og tidssvarende kompetencer.

Vi prioriterer et stærkt socialt fællesskab, hvor vi griner sammen og investerer tid i hinanden. Vi har et aktivitetsudvalg og en aktivitetskalender for teamet og centret med månedlige fælles aktiviteter både i og uden for arbejdstiden. Aktiviteter uden for arbejdstiden er selvfølgelig frivillige.

Vi anerkender work-life-balance som en naturlig del af vores kultur. Derfor tilbyder vi fleksible mødetider, hjemmearbejdsdage og plads til forskellighed. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og at et godt arbejdsmiljø er nøglen til succes.

Om stillingen
Du vil få personaleledelse for 19 dygtige, dedikerede og idérige medarbejdere, herunder to faglige ledere. Herudover er dine opgaver:

  • Koordinering og samarbejde med koncernens myndigheder for at sikre effektiv kursusadministration og tilfredse kunder.
  • Drift og udvikling af koncernens uddannelsesplatform MinUddannelse i samarbejde med resten af centret.
  • Håndtering og optimering af processen for udenlandske kurser, herunder NATO- og EU-kurser.
  • Ansvar for koncernens årsplanlægning af kurser et år frem.
Om dig
Vi søger en leder, der gerne har kendskab til Forsvaret og Forsvarsministeriets koncern og trives med at lede en specialiseret enhed. Du skal:

  • Have erfaring med ledelse og håndtering af forskellige medarbejdertyper.
  • Besidde stærke samarbejdsevner og evne til at navigere i en organisation med mange interessenter.
  • Være struktureret, initiativrig og serviceminded med fokus på at levere løsninger, der understøtter brugernes behov.
  • Trives i en rolle, hvor procesoptimering og stabil drift er i centrum.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har:

  • Kendskab til kursusadministration eller uddannelsesområdet.
  • Kendskab til Lean og procesoptimering.
  • Kendskab til drift af digitale uddannelsesplatforme eller lignende administrative systemer, herunder IT-drift (ITIL).
  • Erfaring med forandringsledelse.
Vi ved, at ingen har hele pakken fra start. Det vigtigste er, at du brænder for personaleledelse, trives med administrative opgaver og processer og ser det som en spændende udfordring at sætte dit præg på uddannelsesområdet i en stor og mangfoldig organisation som Forsvaret.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er i opslag som både militær og civil ansættelse.

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Hartvig Andersen på telefon 6133 4616.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 29. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Derudover støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelser, herunder sergent- og officersuddannelser, sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder: militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udviklingen af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.

Læs mere på fak.dk.

Firma Svanemøllens Kaserne Følg
Kontaktperson Birgit Jepsen
Arbejdsadresse Ryvangs Allé
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 32665811
Ansøgningsfrist 29/07/2026
Valgt stilling