Om Omegnens Fritidshaveforening
Omegnens Fritidshaveforening er en forening, hvis formål er at skaffe jord til rimelige priser og overdrage den til medlemmernes brug uden fortjeneste. Foreningen blev stiftet i 1966 og fejrer i år sit 60-års jubilæum. Foreningen har 8 lokalafdelinger med i alt 1.665 parceller på Sjælland – Frølunde, Harrestrup, Kvistgård, Lynæs, Møllehøj, Torup, Vesterlyng og Ågerup – og har kontor på Gothersgade 158, 1123 København K. Læs mere på www.of-fritid.dk.
Om stillingen
Omegnens Fritidshaveforening søger en selvstændig og systematisk sagsbehandler, der primært skal forestå besigtigelse af parceller/fritidshaver i forbindelse med overdragelse af parcel samt udfærdige byggetilladelser.
Besigtigelsen danner grundlag for en erklæring ved salg, og indebærer derfor opmåling af bygninger på parcellen m.m. Forholdende skal bl.a. overholde deklarationens/lokalplanens bestemmelser.
Arbejdet foregår bl.a. fysisk i lokalafdelingerne rundt om på Sjælland, når en parcel skal synes. Du skal påregne transporttid i egen bil.
Når du ikke er på farten, arbejder du fra kontoret i Gothersgade, hvor du samarbejder med kollegaer i forbindelse med overdragelse af synsrapporter og når du skal behandle byggeandragender.
Stillingen er på 20–25 timer om ugen, men du skal være indstillet på spidsbelastning og muligt overarbejde i perioderne maj–juli samt december, hvor aktiviteten typisk er højest.
Du har erfaring med
• tegningsforståelse og evnen til at aflæse og vurdere matrikelkort og situationsplaner samt forståelse for deklarationer og lokalplaner
• matematisk tæft – du er tryg ved beregninger og tal
• At kunne fastholde en konstruktiv dialog – også i pressede situationer – og er ikke bange for konflikter, hvis en situation kræver det.
• Office-pakken på erfarent brugerniveau – Word, Excel og PDF
Vi søger dig, der
• er systematisk og omhyggelig i dit arbejde med dokumenter og sagsbehandling
• navigerer ubesværet i digitale systemer
• tænker innovativt
• har øje for at effektivisere og forbedre arbejdsprocesser
• er forandrings- og omstillingsparat i en forening, der udvikler sig
Vi tilbyder
• et selvstændigt og varieret job med udendørs arbejde
• en lille uformel arbejdsplads med engagerede kollegaer
• kørselsgodtgørelse efter gældende satser
• løn efter aftale
• tiltrædelse snarest
• grundig oplæring i stillingens opgaver
• frihed til at tilrettelægge dele af arbejdet hjemmefra
| Firma | OMEGNENS FRITIDSHAVEFORENING Følg |
| Kontaktperson | Maria Garde |
| Arbejdsadresse | Gothersgade |
| Postnr.: | 1123 |
| Kommune | København |
| fms@of-fritid.dk | |
| Ansøgningsfrist | 28/06/2026 |