Vær med til at skabe udvikling og værdi for borgere og erhverv. Allerød Kommune søger en engageret og fagligt stærk sagsbehandler til vores afdeling Plan og Byg med tiltrædelse den 1. august 2026. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer med fleksibel arbejdstid inden for tidsrummet kl. 8.00–17.00.
Om stillingen
Vi har en stor og varieret sagsportefølje og søger derfor en ny kollega, der i det første år primært vil fungere som barselsvikar inden for landzonesagsbehandling. Herefter fortsætter stillingen som en fast funktion i afdelingen, hvor opgaverne tilpasses dine kompetencer, interesser og afdelingens behov.
I det første år vil du især komme til at arbejde med:
Arbejdet foregår ofte i tværfagligt samarbejde, og du vil være involveret i hele sagsprocessen. Vi arbejder med afsæt i gældende lovgivning, vejledninger og praksis, herunder Erhvervsstyrelsens vejledning om landzoneadministration.
Vi tilrettelægger introduktion og oplæring, så den matcher den erfaring og faglige baggrund, du kommer med. Du bliver en del af et fagligt miljø med løbende sparring, videndeling og mulighed for deltagelse i relevante kurser.
Om dig
Om os
I Allerød er der gang i udviklingen, og vi har travlt med planer og tilladelser til både boliger og erhverv. Derfor har vi brug for en barselsvikar og endnu en dygtig kollega til vores team.
Plan og Byg løser opgaver inden for landzonesagsbehandling, byggesagsbehandling, lokalplanlægning, BBR og meget mere. Afdelingen består af 27 engagerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund, erfaring og alder. Vi er fordelt på fire teams, og vores landzoneteam består i dag af 2 landzonemedarbejdere samt 2 planlæggere og 2 byggesagsbehandlere med et samlet højt erfaringsniveau.
Vi arbejder i lyse storrumskontorer på Allerød Rådhus, hvor vi sidder sammen med resten af det tekniske område. Hverdagen er præget af en uhøjtidelig omgangstone, hjælpsomhed og faglige diskussioner – krydret med sociale og faglige aktiviteter.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at arbejde med spændende og samfundsrelevante opgaver i en kommune i udvikling. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger, der skaber et inkluderende og dynamisk arbejdsmiljø.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, høj grad af selvstændighed og mulighed for at tage ansvar og bidrage til fællesskabet. Du får indflydelse på din egen hverdag og mulighed for faglig og personlig udvikling gennem netværk, sparring og kompetenceudvikling.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter samarbejde, trivsel og udvikling højt – og har en kultur, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd. Det vigtigste for os er vores kerneopgave: at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med mulighed for relevante tillæg baseret på erfaring og kvalifikationer.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Plan- og Bygchef Anja Carlslund på telefon 24 34 17 22 eller Fagkoordinator Steinar Bakke på telefon 20 41 85 41. Samtalen er uformel – og helt uforpligtende. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 8. juni 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. og 19. juni 2026. En eventuel anden samtale vil finde sted den 24. juni 2026, og vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
| Firma | Allerød Kommune Følg |
| Kontaktperson | Anja Carlslund |
| Kommune | Allerød |
| Telefonnr. | 24 34 17 22 |
| Ansøgningsfrist | 08/06/2026 |