WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/02/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandler til vandløbsområdet i Myndighed og Service, Aalborg Kommune
Www.aalborg.dk - Aalborg
Antal ledige jobs
362
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Teamleder med lagererfaring til Nordens COOLESTE lager👋
Coolshop - Aalborg
Ansøgningsfrist: 09/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Lastvognsmekaniker til Stiholt i Aalborg
Im. Stiholt A/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 28/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Studiejob tilbydes på botilbud for voksne med multiple handicaps
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 01/02/2027
favourite-job-icon
Revisortrainee i Agillix 2027 - Skab din karriere inden for regnskab og skat
Agillix Fmba - Aalborg
Ansøgningsfrist: 12/03/2026
favourite-job-icon
Tandlæger til faste stillinger i et SUN(DT) fællesskab
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 05/02/2026
favourite-job-icon
Aktivitetscenter Vestbyens Seniorhus søger en sundhedsfaglig medarbejder til fast stilling
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 22/02/2026
favourite-job-icon
Bliv fast læge på Gandrup plejecenter
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 15/02/2026
favourite-job-icon
Rengøringsinspektrice til Etablissement- og terrænkommandoen på Aalborg Kaserne
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Aalborg Kaserner - Aalborg
Ansøgningsfrist: 12/02/2026
favourite-job-icon
Kickstart din karriere i Forsvaret – Bliv Lager- og Logistikoperatørelev hos Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 11/03/2026
favourite-job-icon
Kickstart din karriere som Salgsassistentelev i international webshop med højt til loftet
Biopejs-shop.dk ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
favourite-job-icon
Burger King Aalborg C søger medarbejder over 18 år - Fuldtid
NORDIC SERVICE PARTNERS A/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 29/01/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedshjælper/assistent søges til Røde Kors Hjemmet i Løgstør, fortrinsvis nattevagt
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Sagsbehandler til vandløbsområdet i Myndighed og Service, Aalborg Kommune

I Teknik og Miljø, Myndighed og Service søger vi en faglig stærk kollega, som brænder for myndighedsarbejde inden for vandløbsområdet. Sammen med et engageret team får du mulighed for at bidrage til forvaltningen af vores vandløb – og være med til at sikre en bæredygtig udvikling i kommunen.
 

Har du erfaring med at arbejde med vandløb og natur og en særlig interesse i områdets juridiske kompleksitet og forvaltning? Har du en løsnings- og helhedsorienteret tilgang, sans for god dialog med borgere og lodsejere og lyst til at indgå i et fagligt stærkt fællesskab? Så er det sikkert dig, vi leder efter som vores nye kollega i Team Vandløb i Aalborg Kommune.
 

Om stillingen og teamets opgaver

Vandløbsområdet har stor interesse fra kommunens borgere, bygherrer og fra politisk side. Lovgivningen og praksis inden for beskyttelsen af natur og dyreliv skærpes, og vi oplever et stort fokus på vandhåndtering i de sager, vi arbejder med. Som kommende sagsbehandler skal du derfor kunne afveje forskellige interesser, indgå i dialog med borgere og kollegaer, kunne formidle de juridiske rammer inden for fagområdet og søge helhedsorienterede løsninger. 

Vi arbejder med et komplekst lovområde, hvor de juridiske rammer både skal kunne udnyttes og respekteres. Som vores nye kollega vil du få en central rolle i arbejdet med myndighedsopgaver efter vandløbsloven, miljøvurderingsloven og anden relevant lovgivning på området. 

I vandløbsteamet håndterer vi mange forskellige typer sager, fra ansøgninger om overkørsler til omfattende reguleringsprojekter og væsentlige bidrag til realisering af store anlægsprojekter. Du vil i jobbet komme til at arbejde tæt sammen med kommunens øvrige afdelinger, hvor din vandløbsfaglige viden bringes i spil i mange sammenhænge, fx i udviklingen af byområder, etablering af energianlæg, byggesager, vandhåndteringsplaner, grønne trepartsprojekter, vandplanprojekter, VVM-screeninger og miljøkonsekvensrapporter.

Udover de nævnte opgaver er teamet ansvarlig for myndighedsopgaver i forbindelse med administration af kystbeskyttelsesloven og dambrugsbekendtgørelsen. 
 

Dine primære ansvarsområder som sagsbehandler vil være:

  • Myndighedsbehandling efter vandløbsloven og tilstødende lovområder, såsom miljøvurderingsloven, naturbeskyttelsesloven, okkerloven m.fl. 
  • Bidrage til kommunens udvikling med din viden og erfaring i tværfaglige grupper på tværs af Teknik og Miljø 
  • Kontakt til borgere, lodsejere, entreprenører og rådgivere i konkrete sager og ved henvendelser.
     

Vi forventer, at du har flere af følgende kvalifikationer:

  • Relevant akademisk uddannelse med vægt på miljøretlige forhold, som fx landinspektør, jurist, naturgeograf, biolog eller lignende
  • Erfaring med myndighedsopgaver og sagsbehandling efter vandløbsloven
  • Kendskab og interesse for vandmiljøområdet, vandløb og natur generelt 
  • Erfaring med og lyst til kontakt og dialog med borgere, lodsejere, rådgivere og interessenter.

Udover de faglige kvalifikationer lægger vi vægt på dine evner for skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling, og at du kan arbejde såvel selvstændigt som i et team. Du skal kunne håndtere og bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver og aktører, og du skal kunne indgå i en konstruktiv dialog med vores omgivelser. Vi lægger også vægt på, at du er fleksibel, udadvendt og har et positivt og professionelt forhold til dit arbejde og dine kollegaer. 
 

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med ansvar og kompetence i et dynamisk og uhøjtideligt miljø
  • Fleksible rammer for tilrettelæggelse af arbejdsdagen
  • Et godt arbejdsklima med mange spændende og udfordrende opgaver
  • Et fagligt fællesskab med mange kompetencer
  • Et godt socialt fællesskab
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.


Om os

Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune, som de seneste år har gennemgået en rivende udvikling med flere borgere, studerende, jobs og boliger.  

I Teknik og Miljø arbejder vi med udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune, hvor vi vægter natur højt. I Myndighed og Service er vi ambitiøse på natur- og vandløbsområdet, og myndighedsbehandling af de mange vandløbssager er vigtig for, at udviklingen i kommunen sker under hensyn til naturen og vandmiljøet. I Team Vandløb er vi 12 engagerede medarbejdere, som arbejder med alt fra vandløbsregulativer og tilsyn til dambrug og kystbeskyttelse. Vi har brug for dig til at hjælpe med at passe på naturen og vandløb og herunder de næsten 1.000 km offentlige vandløb, som Aalborg Kommune rummer.

Læs mere om Aalborg Kommune og vores opgaver i Myndighed og Service Teknik og Miljø - Aalborg Kommune


Løn- og ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med mulighed for hjemmearbejde. Tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest derefter. Det er en forudsætning, at du har almindeligt kørekort (B-kørekort).


Vil du vide mere? 
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os, hvis du har behov for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold i øvrigt. Du kan kontakte afdelingsleder i Natur, Vej og BBR Charlotte Petronella Krogh Knudsen på tlf. 25202210 eller teamkoordinator Kenn Bloch Mortensen på tlf. 31964479.


Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er torsdag den 12. februar 2026. Vi forventer afholdelse af samtaler i uge 9 og 10.


Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Ansøgningen vedhæftes bilag i begrænset omfang (CV, eksamensbevis og udtalelser).


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Firma www.aalborg.dk Følg
Kontaktperson Charlotte Petronella Krogh Knudsen
Kommune Aalborg
Telefonnr. +4525202210
Ansøgningsfrist 12/02/2026
Valgt stilling