WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandlere til sikkerhedsgodkendelser ved Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Hjørring
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandlere til sikkerhedsgodkendelser ved Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Hjørring
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Økonomimedarbejdere til Finanssektionen
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse - Hjørring
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Lagermedarbejder søges til vikariat hos GMPack ApS i Hadsund
GMPACK ApS - Mariagerfjord

Sagsbehandlere til sikkerhedsgodkendelser ved Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring

Brænder du for at arbejde med sikkerhed i en stor og kompleks organisation?

Er du serviceminded - sætter du pris på det gode samarbejde og vidensdeling – og vil du gøre en reel forskel for sikkerheden i en organisation med samfundskritiske opgaver?

Så har vi brug for dig!

Om os
Sikkerhedsafdelingen er et fagligt og socialt velfungerende team, hvor trivsel, spændende faglige udfordringer og tæt konstruktivt samarbejde er i højsædet.

Etablissement- og Terrænkommandoen er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Du vil blive involveret i, og få erfaring med komplekse leverandørforhold. Du vil opleve fleksibilitet til at kombinere et spændende arbejdsliv med privat- og familieliv.

Du kommer til at referere til Mads Knudsen, som er chef for et team bestående af specialister indenfor informationssikkerhed, GDPR og militær sikkerhed. Sektionen består i dag af 10 medarbejdere.

Dit faste tjenestested bliver Hjørring Kaserne, men der er også mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.

Der kan blive tale om 10-15 rejsedage årligt, i form af kurser, konferencer, eller besøg ved enheder og leverandører.

Om stillingen
Du vil primært skulle arbejde med sagsbehandling af sikkerhedsgodkendelser for medarbejdere fra de mange civile virksomheder, som skal arbejde for Etablissement- og Terrænkommandoen.

Denne sagsbehandling vil bl.a. omfatte:

  • Indstilling til sikkerhedsgodkendelse af leverandørers medarbejdere
  • Koordinering og opfølgning på sikkerhedsgodkendelser
  • Kommunikation med virksomhederne og deres medarbejdere
  • Indhentning af dokumentation og vurdering af oplysninger om den indstillede medarbejder
  • Journalisering og dokumentation
Andre opgaver i teamet, du også kan blive inddraget i:

  • Udvikle og formidle sikkerhedsrelevant uddannelse og træning
  • Interne kontroller og tilsyn med leverandører
  • Udarbejde dokumentation, politikker og vejledninger
  • Deltage i koordinering og udvikling med andre myndigheder
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse, som eventuelt er suppleret med en merkonomuddannelse inden for kommunikation, service, administration eller lignende. Alternativt har du opnået tilsvarende kvalifikationer gennem relevant erfaring inden for HR, administration eller personaleområdet.

  • Du er serviceminded, har engagement og trives med at have kontakt med mange forskellige mennesker, både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder struktureret, er god til at dykke ned i den enkelte sag og kan prioritere dine opgaver selvstændigt med en positiv indstilling
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af en stor organisation
  • Har forståelse for vigtigheden af diskretion forbundet med at arbejde med følsomme og fortrolige oplysninger
  • Har erfaring med SAP eller WorkZone, eller er klar til hurtigt at lære at bruge dem
  • Du er en inddragende og empatisk kollega, der bidrager positivt til det gode humør i teamet
  • Kendskab til Forsvaret er en fordel, men ikke et krav
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Knudsen på telefon 7231 3335.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 2. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Firma Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Følg
Kontaktperson Emilia Sixhøi
Arbejdsadresse Arsenalvej
Postnr.: 9800
Kommune Hjørring
Telefonnr. 51711535
E-mail 00536258@mil.dk
Ansøgningsfrist 02/08/2026
Valgt stilling