Har du en passion for bilbranchen og er på udkig efter et spændende fritidsjob? Autohuset Vestergaard i Odense S søger en engageret salgsmedhjælper til at blive en del af vores team. Hvis du kan levere service i verdensklasse, er ansvarsbevidst, og drømmer om at få en fod indenfor i bilbranchen, så skynd dig at søg!
Vores vision er at være de bedste i branchen målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi ved dog, at dette ikke er muligt uden gode medarbejdere, der er glade for at gå på arbejde. Derfor vil du opleve, at vi har et stort fokus på medarbejdertrivsel, godt arbejdsmiljø og udviklingsmuligheder - uanset om du er deltids- eller fuldtidsansat.
Nu har du muligheden for at udforske en karriere hos Autohuset Vestergaard i Odense S. Du bliver en del af et velfungerende team, som består af 9 kolleger, hvor vi søger dig til at fuldende teamet. Vi leder efter en positiv teamplayer med stor interesse for biler, som kan bidrage med charme og godt humør. Du skal have lyst til at arbejde hver anden weekend fra 11-16, og et par gange i ugen afhængig af behovet.
Som salgsmedhjælper vil dine opgaver inkludere:
Kundebetjening i butikken og telefonisk booking af kundemøder
Overdragelse af kunder til salgskonsulenter
Sørge for at udstillingen er flot og præsentabel
Chaufføropgaver og lign.
Receptionistarbejde
Diverse forefaldende opgaver
Vi tilbyder:
Et afvekslende job et par gange i ugen samt hver anden weekend
Spændende udfordringer, som kan udvikle dig både fagligt og personligt
Et godt arbejdsmiljø
At arbejde med nogle af Danmarks bedst sælgende bilmærker
Du er meget serviceminded og...:
Du giver altid kunden den bedste oplevelse
Du trives med at ringe ud til kunder
Har kørekort B
Taler og forstår dansk
Har flair for tal og er en selvstarter
Har et stort drive og høj arbejdsmoral
Kan arbejde hver anden weekend
Er du klar til at få foden indenfor bilbranchen? Så send din korte ansøgning og CV afsted allerede i dag.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte brugtvognssvarlig Mathias Møller Rasmussen på tel: 24 67 86 24.
Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.
Om Autohuset Vestergaard
Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.