WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/02/2026
favourite-job-icon
Sekretær
DIGNITY - København
Antal ledige jobs
1.206
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 29/01/2026
favourite-job-icon
Salgsassistenter til Kolding Station DSB 7-Eleven (10-20 timer om ugen)
Kort & Godt A/S, Valby - København
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
favourite-job-icon
Udbuds- og kontraktjurist til Kontor for MitID
Digitaliseringsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at give københavnerne en god oplevelse – hver gang de ringer?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/02/2026
favourite-job-icon
IT specialist
Den fælles Steril central - København
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Bartender til eksklusiv Gin & Cocklatilbar i Studiestræde og Halmtorvet
Two Socks V ApS - København
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
favourite-job-icon
Et studiejob i krydsfeltet mellem datamodelering og - visualisering inden for offentlig administration?
Valby SIRI - København
Ansøgningsfrist: 28/01/2026
favourite-job-icon
To pædagogiske assistenter til indskolingen på Grøndalsvængets Skole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 29/01/2026
favourite-job-icon
Det Kongelige Teater søger medarbejdere til Food & Beverage
Det Kongelige Teater og Kapel - København
Ansøgningsfrist: 30/01/2026
favourite-job-icon
Disponenter til Hjemmeplejen Vesterbro, Kgs. Enghave, Valby
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 28/01/2026
favourite-job-icon
Movia søger trafikstyrer med godt overblik til barselsvikariat
Trafikselskabet Movia - København
Ansøgningsfrist: 09/02/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske eller Social og Sundhedsassistent søges til et meget velfungerende Psykiatrisk Ambulatorium på Vesterbro
Psykiatrisk Center Glostrup - København

Sekretær

Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og har du lyst til at bruge din sundhedsadministrative koordinatoruddannelse til at understøtte arbejdet med rehabilitering af traumatiserede flygtninge og deres familier?

Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, idet vi har en ledig stilling som sekretær i sekretariatet i vores Rehabiliteringsklinik.

DIGNITY har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, som også driver en rehabiliteringsklinik. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.

DIGNITY’s Rehabiliteringsklinik arbejder med tværfaglig behandling, rehabilitering og forskning. Vi er godkendt af sundhedsstyrelsen til at behandle traumatiserede flygtninge og deres familier på regionsfunktions- og højt specialiseret niveau. Derudover samarbejder vi med socialstyrelsen som VISO-leverandør med specialrådgivning og udredning omkring socialt udsatte børn og unge. I klinikken er vi ca. 20 medarbejdere. Vores behandling er som udgangspunkt tilrettelagt i et tæt tværfagligt samarbejde ml. psykologer, læger, fysioterapeuter og socialrådgivere. Herudover har vi også en forskningsenhed, der samarbejder tæt med de øvrige rehabiliterings og indvandremedicinske klinikker i Danmark. Denne stilling er placeret i DIGNITYs sekretariat, der varetager en række af vores administrative opgaver.

Om stillingen

Vores sekretariat er det centrale omdrejningspunkt i klinikken. Her varetager tre sekretærer i tæt samarbejde en række centrale opgaver for at understøtte og administrere vores mange opgaver. Sekretariatet ledes af klinikkens souschef og opgaverne løses i et godt teambaseret samarbejde og i tæt kontakt med klinikkens ledelse, freelance tolke og behandlere.

Dine primære arbejdsopgaver, vil være at:

  • booke patienter til behandling i klinikken.
  • booke tolke og bidrage til et stærkt samarbejde omkring komplekse patientforløb.
  • bidrage til arbejdet med at administration af patientforløb og øvrige aktiviteter i klinikken herunder at sikre sammenhængende forløb for patienter og deres pårørende.
  • løse forefaldende opgaver, der sikrer, klinikkens drift.
  • varetage journalisering og andre administrative opgaver i relation til rehabiliteringen af patienter og support af behandlere.
  • bidrage ved eksterne henvendelser til sekretariatet i forbindelse med behov for generel information, vejledning og rådgivning omkring DIGNITY’s behandlingstilbud.
  • trives i en hverdag med varierende opgaver og i tæt samarbejde med dine kolleger bidrage til prioritering og kvalitetssikring af opgaver i den daglige drift.

Vi tilbyder dig:

  • et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
  • engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
  • spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for DIGNITY’s drift og udvikling.

Kompetencer

Vi forventer, at du har en baggrund enten som sundhedsadministrativ koordinator, lægesekretær eller en kontoruddannelse med erfaring fra sundhedsområdet.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • har erfaring med Novax Lægesystem, Teams Planner, SharePoint og Outlook, og at du generelt er dygtig til at arbejde i elektroniske systemer.
  • er serviceminded og samarbejdsorienteret – på tværs af forskellige fagligheder.
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket.
  • fungerer godt i en hverdag med mange forskellige og omskiftelige opgaver.
  • kan arbejde selvstændigt samtidig med at du forstår vigtigheden af at være en del af et team.
  • trives i kontakt med mange mennesker og har en god situationsfornemmelse i kontakten med sårbare patienter
  • er udviklingsorienteret ift. processer
  • er handlekraftig og initiativrig

Ansættelsesvilkår

Stillingen er placeret i DIGNITYs Rehabiliteringsafdeling med reference til afdelingens souschef.

Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.

Forventet tiltrædelse: den 1. april 2026.

Din arbejdstid er 37 timer ugentligt inkl. frokost.

Ansættelsen sker med udgangspunkt i overenskomst mellem Regionerne og HK/Kommunal eller lignende relevant overenskomst og med indplacering afhængig af kompetencer og erfaring.

Yderligere information

Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til vores souschef i Rehabiliteringsklinikken, Christina Arrebo Andersen, på tlf. 31 40 67 13/mail: CAA@dignity.dk.

Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter indsendes via linket senest den 21. februar 2026.

Vi forventer at afholde samtalerunde den 26. februar 2026.

Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/

DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Firma DIGNITY Følg
Kontaktperson Christina Andersen
Arbejdsadresse Bryggervangen
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 31 40 67 13
E-mail caa@dignity.dk
Ansøgningsfrist 21/02/2026
Valgt stilling