Vil du være del af en enhed, som brænder for at udvikle ældreplejen i Danmark med værdighed og omsorg og bidrage til løsning af mange forskellige opgaver? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som sekretær i Sundhedsstyrelsen.Om Enhed for Ældre og demens I Enhed for Ældre og demens skaber vi viden og bidrager til at udvikle og styrke pleje og omsorgsindsatser på ældreområdet i kommunerne. Vi arbejder bl.a. med rehabiliteringsindsatser for ældre, forebyggelse af ældre borgeres tab af funktionsevne, behandling og pleje af borgere med demens og ældres livskvalitet og selvbestemmelse i hjemmepleje og plejeboliger. Vi rådgiver, gennemfører udviklingsprojekter og udarbejder og formidler inspiration, anbefalinger og metoder, afholder temadage, konferencer og meget mere. Vi prioriterer godt kollegaskab og samarbejde højt – både i enheden og med de andre enheder i Sundhedsstyrelsen.
Vi er 35 medarbejdere i enheden, herunder 2 studentermedhjælpere, 2 sekretærer og en enhedsledelse bestående af 3 sektionsledere og 1 enhedschef. Det daglige arbejde er præget af samspillet med Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Sundheds- og Kirkeministeriet, kommuner, faglige organisationer, bruger- og borgerorganisationer og mange andre.
Dine arbejdsopgaver Du vil indgå i et tæt samarbejde med ledelsen, enhedens teams og medarbejdere. Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- Sekretæropgaver for ledelsesteamet, herunder bistå ledelsen med relevante sekretæropgaver af administrativ karakter i dialog med ledelsen
- Bidrage til administration på enhedsniveau fx håndtering af fakturaer, mødebookning, rejseafregning mv.
- Sekretæropgaver for projektgrupper, fx bistå ved planlægning af interne og eksterne møder, planlægning og koordinering af indsatser i kommunerne, modtagelse af puljeansøgninger m.m.
- Vedligeholdelse af hjemmeside og journalsystem
- Betjening af enhedens funktionspostkasse og besvarelse eller fordeling af henvendelser fra borgere, fagfolk, andre myndigheder m.fl.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du har en relevant kontormæssig eller administrativ uddannelse, gerne med erfaring fra social- eller sundhedsområdet, centraladministrationen eller politisk styrede organisationer.
Derudover er det en fordel, at du:
- er god til og finder energi i at arbejde i en omskiftelig hverdag med forskelligartede opgaver og korte deadlines og samtidig skabe struktur i din opgaveløsning
- trives med at være del af enhedens administrative omdrejningspunkt, som alle henvender sig til, og er serviceminded, udadvendt og lydhør i samarbejdet med andre
- er i stand til at løse opgaver selvstændigt på et højt fagligt niveau og samtidigt søge sparring og feedback hos dine kollegaer
- har teknisk flair og er god til at arbejde med IT-systemer, fx brugerniveau med Microsoft Office pakken. Kendskab til WorkZone, Statens Digitale indkøb, hjemmesidesystemer (SiteCore), IndFak og RejsUd vil være en fordel.
Vi tilbyder Et meningsfuldt og spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver og selvstændigt ansvar. Gode muligheder for at anvende og udvikle dine kompetencer og løbende få nye opgaver og større ansvar.
Du vil komme til at arbejde sammen med dygtige kollegaer fra en bred vifte af fagligheder i et dynamisk og tværfagligt samarbejdsmiljø, fx sundheds- og samfundsfaglige baggrunde og kontorfunktionærer i øvrige enheder.
Vores arbejdsklima er energisk, positivt, anerkendende, uformelt og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt. Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid og gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
Sundhedsstyrelsen er centralt placeret i forhold til offentlig og privat transport og tilbyder gode parkeringsforhold. Vi har en god kantine, motionsrum samt fælles arrangementer mv.
Om ansættelsen Du vil blive ansat som kontorfunktionær i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Kontakt os gerne Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte enhedschef Mads Biering la Cour på tlf. +4593590172 (i uge 27, 28 og 32) eller sektionsleder Sara Louise Friis Rose på tlf. +4593590176 (i uge 32).
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 13. august 2026. Du kan læse mere om os på
sst.dk