WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Sekretær for vicechefen i Flyverkommandoen i Karup
Flyvestation Karup - Viborg
Antal ledige jobs
194
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Kontormedhjælper søges – vores nye blæksprutte?
M2 Bogføring ApS - Viborg
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Procesoperatør
CRH Concrete A/S - Viborg
Ansøgningsfrist: 05/03/2026
favourite-job-icon
Kranekspert søges til virksomhed uden for Viborg
JobTeam Viborg V. Rikke Heuer - Viborg
Ansøgningsfrist: 14/03/2026
favourite-job-icon
Brænder du for det psykiatriske speciale? Så er det dig vi venter på. Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling i sengeafsnit S2
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Søges til Aftenvagt
Midtjysk Pleje ApS - Viborg
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent søges til Midtjysk Pleje - Randers
Midtjysk Pleje ApS - Viborg
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Projektleder til stålprojekter
PRO&CO A/S - Viborg
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Service reparatør til produktionsteknisk afdeling
AC HYDRAULIC A/S - Viborg
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Bjerringbro Menighedsråd søger regnskabsfører
Bjerringbro Menighedsråd - Viborg
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Skals Efterskole søger en ambitiøs og visionær forstander
SKALS EFTERSKOLE - Viborg
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Matematiklærer
FRISKOLEN I VIBORG - Viborg
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Sliber / Svejser til rustfast
VP Stål A/S - Horsens

Sekretær for vicechefen i Flyverkommandoen i Karup

Er du udadvendt, struktureret og motiveret for at indgå i et velfungerende team, der planlægger og koordinerer møder og arrangementer for Flyvevåbnets ledelse? Så kan du være vores nye kollega.

Om os

Flyverkommandoen består af National Air Operation Centre, Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Styringsdivisionen, Aviation Safety, Ledelsessektionen samt Adjudantursektionen. Flyverkommandoen har ansvaret for planlægning og føring af luftoperationer og styrkeproduktion ved Flyvevåbnets enheder, samt støtte til underliggende myndigheders opgaveløsning.

Hverdagen er ofte præget af et højt tempo, men vi prioriterer en tryg arbejdsplads med gode relationer, da vi tror på, at dette er en forudsætning for høj kvalitet i opgaveløsningen.

Om stillingen

Du bliver en integreret del af Adjudanturen, som understøtter chefen for Flyverkommandoen, og du vil samtidig have tæt samarbejde med de tre divisionschefer. Dine nærmeste kollegaer bliver chefens militære rådgiver og sekretær – samt vicechefen.

Stillingen er central og ansvarsfuld. Du bliver en vigtig støtte for vicechefen i en travl hverdag, hvor mange opgaver skal koordineres og forberedes. Du møder kollegaer og gæster med en venlig og professionel tilgang og er bevidst om, at du repræsenterer vicechefen i forbindelse med både interne og eksterne aktiviteter.

Dine konkrete arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Kalenderstyring og mødeplanlægning, herunder booking af aftaler, bestilling af forplejning, kontakt til kantinen samt mødeservicering.
  • Praktisk understøttelse af mødeforberedelse for vicechefen, herunder print og samling af mødemateriale.
  • Oprettelse og journalisering af sager og dokumenter i det elektroniske sagsbehandlingssystem Workzone.
  • Bestilling af rejser samt rejseafregning i systemet DeMars.
  • Referent- og sekretæropgaver i forskellige arbejdsfællesskaber, herunder Flyvevåbnets Koordinerende Samarbejdsudvalg, Flyvevåbnets Samarbejdsudvalg og Flyverkommandoens arbejdsmiljøorganisation.
Om dig

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse – gerne inden for offentlig administration. Du er fortrolig med Microsoft Office-pakken, særligt Outlook, og er dygtig til hurtigt at sætte dig ind i nye systemer som Workzone og DeMars.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med notat- og referatteknik. Kendskab til Forsvarsministeriets område eller andre ministerier vil være velset, men ikke afgørende.

Du arbejder struktureret og selvstændigt og har sans for detaljen. Du bevarer overblikket og roen, også når tempoet er højt. Du er positivt indstillet, fremstår imødekommende og sætter en ære i, at rammerne omkring vicechefen fungerer smidigt, forudsigeligt og professionelt.

Du har en veludviklet situationsfornemmelse, udviser diskretion og kan håndtere fortrolige oplysninger på betryggende vis. Endelig er du fleksibel i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaver og bidrager gerne, hvor der er behov.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Klem Kannegaard på telefon 2060 0824.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 13. Stillingen er til besættelse 1. maj 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om flyverkommandoen

Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

Firma Flyvestation Karup Følg
Kontaktperson Mia Backhausen
Arbejdsadresse Herningvej, Kølvrå
Postnr.: 7470
Kommune Viborg
Telefonnr. 32665574
E-mail 00529230@mil.dk
Ansøgningsfrist 16/03/2026
Valgt stilling