Vil du stå i spidsen for en central drifts- og logistikfunktion i Forsvaret og være med til at udvikle fremtidens depotdrift gennem strategisk planlægning, digitalisering og automatisering? Så har du nu muligheden for at blive sektionschef for Driftssektionen i Depotafdelingen ved Forsvarets Forsyningstjeneste i Skrydstrup.Som sektionschef får du en nøgleposition, hvor du kombinerer ledelsesansvar med strategisk og logistisk udvikling i en logistisk vigtig funktion i Forsvaret til gavn for hele Kongeriget.Om stillingen Som sektionschef for Driftssektionen har du det samlede personale-, faglige og driftsmæssige ansvar for sektionen. Du bliver en del af ledelsesteamet i Depotafdelingen og refererer til afdelingschefen.
Stillingen har et markant strategisk og udviklingsmæssigt fokus, hvor du skal sikre sammenhæng mellem operative behov, lagerkapacitet, bemanding og fremtidige krav. En væsentlig del af stillingen er at arbejde med strategisk og logistisk forecast samt implementering af nye teknologiske løsninger, der skal modernisere depotdriften.
Dine primære opgaver Du får ansvar for at:
- Lede og udvikle Driftssektionens medarbejdere med fokus på trivsel, faglighed og effektiv opgaveløsning
- Udarbejde og videreudvikle strategisk og logistisk forecast for kapacitet, bemanding, lagerbeholdning og forsyningssikkerhed
- Omsætte forecast til konkrete forslag drifts- og ressourceplanlægning
- Sikre implementeringen af 3 parts logistik, her digitalt og udarbejdelse af processer
- Have det overordnede ansvar for at understøtte afdelingens lagerstrategier.
- Sikre sammenhæng mellem lagerkapacitet, systemunderstøttelse og den faktiske operative drift
- Have det samlede overblik og udvikling af afdelingens bygningsmasse.
- Drive implementering og forankring af nye teknologiske løsninger, herunder:
- Automatisering af afdelingens lagre.
- WMS (Warehouse Management System)
- SAP S/4HANA
- Sikre høj datakvalitet og korrekt anvendelse af systemer som grundlag for styring, forecast og ledelsesbeslutninger
- Optimere lagerprocesser, herunder indlagring, pluk, pakning, udlevering og interne flow
- Bidrage aktivt til den strategiske udvikling af Depotafdelingen i samarbejde med den øvrige ledelse
- Sikre overholdelse af gældende beredskabskrav
- Samarbejde tæt med både interne og eksterne samarbejdspartnere
Om dig Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse
- Har solid erfaring med ledelse, gerne fra en drifts-, logistik- eller produktionspræget organisation
- Har erfaring med strategisk og logistisk planlægning samt forecast
- Har arbejdet med lagerstyring og driftsplanlægning på taktisk og/eller strategisk niveau
- Har erfaring med eller stærk interesse for implementering af større IT- og logistiksystemer, fx WMS og ERP-løsninger (kendskab til SAP er en klar fordel)
- Har interesse for automatisering og teknologisk understøttet drift, herunder robotlagerløsninger
- Arbejder struktureret og analytisk og kan omsætte data til konkrete beslutninger
- Er en tydelig og motiverende leder, der skaber resultater gennem andre
- Kommunikerer klart og tillidsvækkende på alle niveauer
Kendskab til Forsvaret eller offentlig forvaltning er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder- En spændende og ansvarsfuld lederstilling i en samfundskritisk organisation
- Stor indflydelse på udviklingen af fremtidens depot- og logistikdrift
- En stilling med både strategisk, teknologisk og operationelt fokus
- Et fagligt stærkt miljø med engagerede og dedikerede medarbejdere
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for chefkonsulenter, inkl. mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Skrydstrup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Christian Busch på telefon 3062 3638 eller på mail
fmi-sc-chdep@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785.
Ansøgningsfristen er den 5. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. april 2026 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelsenForsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.