WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Sektionschef til koncernens indkøbsprocesser
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
178
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Sektionschef til koncernens indkøbsprocesser
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykolog til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup (Barselsvikariat)
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
🪚 BALLERUP: VI SØGER EN TØMRER MED MERE SUND FORNUFT END VÆRKTØJ I BILEN
Entreprise-Gruppen ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
AI-udviklere til Statens It
Statens It - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper til dagvagt på Plejehjem Sønderhaven
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Uddannelsesstilling med matematik og idræt på Baltorpskolen i Ballerup Kommune
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Vil du arbejde tæt på ledelsen og gøre en forskel? Bliv ledelseskonsulent hos 1813
Den Præhospitale Virksomhed - Ballerup
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Afsnit 6 åbner igen - og vi mangler dig, sygeplejersken som byder ind med sin faglighed og et godt grin
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 27/06/2026
favourite-job-icon
Timelønnede vikarer til Boligerne i Skovlunde – også i sommerferien
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Vil du arbejde med de mest akutte opkald i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden?
Den Præhospitale Virksomhed - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/07/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Måløv søger deres nye sælger på 10 timer.
Circle K Måløv - Ballerup

Sektionschef til koncernens indkøbsprocesser

Brænder du for at lede en nøglefunktion med dygtige specialister, hvor både kontinuerlig udvikling og sikker drift er afgørende for koncernens evne til at skabe kampkraft, og hvor dit tydelige lederskab har betydning for Forsvarets samlede opgaveløsning? Og vil du være med til at sætte retningen for indkøbsområdet i Forsvarsministeriets koncern? Så er du måske vores nye sektionschef for Indkøbssektionen i Proces- og Digitaliseringsafdelingen.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) understøtter Forsvarets opgaveløsning ved at anskaffe materiel og it – fra skibe, fly og kampvogne til kommunikations- og it-systemer, uniformer og alt det øvrige materiel, der bruges i Forsvaret. Arbejdet er i disse år særligt vigtigt for at understøtte Forsvarets kampkraft og igangværende opbygning, og du bliver en del af en organisation, hvor faglighed og samfundsansvar går hånd i hånd.

FMI er ansvarlig for en række koncernfælles forretningsprocesser, som varetages af Proces- og Digitaliseringsafdelingen. Vi udvikler og vedligeholder processer, retningslinjer, kontrolmiljøer og uddannelser, som sikrer ensartet og effektiv styring af materiel og logistik på tværs af hele Forsvaret – og i indkøbssektionen har vi særligt fokus på at skabe forudsætningerne for effektive indkøb, hvor der i det tilhørende kontrolmiljø er en passende balance mellem risiko og væsentlighed.

Sektionen er nyoprettet som selvstændig sektion, da opgavemængden og behovet for fornyelse af processerne er stigende. Sektionen består af syv dygtige medarbejdere, der vægter samarbejde, faglighed og trivsel højt.

Om stillingen
Du skal opbygge en ny sektion, hvor medarbejderne kommer fra tre allerede eksisterende sektioner, og du skal sætte en klar og tydelig retning for indkøbsprocesserne i Forsvaret, hvor du både driver den strategiske udvikling af området og leder den daglige drift. Dit ansvar bliver at sikre tidssvarende, præcise og sammenhængende processer, forvaltningsgrundlag og kontrolmiljø på indkøbsområdet, herunder at balancere de mange forskellige hensyn og krav.

Du får en stor organisatorisk berøringsflade i hele koncernen, og du deltager aktivt – til tider som leder - i tværgående projekter og arbejdsgrupper, og du følger tæt med i, hvad der sker i organisationen, således behov, udfordringer og forbedringsmuligheder på indkøbsområdet kan identificeres.

Dine primære ansvar bliver at:

• Varetage personaleledelse af sektionens medarbejdere, som er erfarne specialister, som er vant til at arbejde selvstændigt.

• Løbende operationel opgavestyring og prioritering samt udarbejdelse af oplæg til strategisk prioritering.

• Sætte den strategiske retning for indkøbsområdet.

• Sikre, at processer løbende udvikles, optimeres, risikovurderes og dokumenteres.

• Sikre, at der udarbejdes og vedligeholdes forvaltningsgrundlag, herunder forretningsprocesbeskrivelser, der understøtter brugernes behov.

• Bidrage til udvikling og implementering af ny funktionalitet i Forsvarets SAP-løsning.

• Sikre, at relevant uddannelse inden for indkøbsområdet er ajourført, afholdes og løbende videreudvikles, så det understøtter brugernes behov.

• Understøtte erfaringsudveksling og formidling i hele koncernen inden for indkøbsområdet.

Du står ikke alene. Medarbejderne er fagligt stærke og hjælper dig godt ind i opgaven. Du bliver desuden også en del af en velfungerende chefgruppe med 6 andre sektionschefer, hvor faglig sparring og tværgående drøftelser vægtes højt.

Vi arbejder ofte i et højt tempo, men vægter fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv højt. Derfor tilbyder vi gode muligheder for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.

Om dig
Du er en empatisk leder, der skaber solide resultater gennem vedholdenhed, stærke kommunikative evner i både skrift og tale samt stærke relationer.

Du trives med at have overblikket, selvom der er mange bolde i luften, samtidig med at du sikrer, at detaljerne hænger sammen. Du motiveres af komplekse opgaver og af at skabe resultater gennem andre. Som leder er du tillidsvækkende, tydelig, involverende og beslutningsstærk, og du skaber engagement gennem dialog og prioritering.

Du er udadvendt og trives med en bred kontaktflade, hvor gode relationer er grundlaget for at skabe gode resultater. Du kan drive opgaver i mål og er god til at inddrage relevante interessenter og skabe ejerskab til løsningerne. Samarbejde, vidensdeling og formidling falder dig naturligt, og du tænker i løsninger på tværs af fagområder.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse. Men du kan også have en anden uddannelsesbaggrund med relevant erfaring
  • Har tidligere ledelseserfaring
  • Har erfaring med SAP
  • Har indsigt i forretningsprocesser
  • Har erfaring fra koncernen eller andre større offentlige eller private virksomheder
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup. Der må forventes ca. 10-15 rejsedage årligt, primært til Jylland.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Per Korshøj Andersen på 20 18 13 78.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Mathilde Schmidt-Lange
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 32665818
E-mail 00391192@mil.dk
Ansøgningsfrist 16/06/2026
Valgt stilling