WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Sektionschefer til FE’s afdeling for fysisk indhentning (HUMINT)
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Antal ledige jobs
1.609
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Sektionschefer til FE’s afdeling for fysisk indhentning (HUMINT)
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Center for Mental Sundhed – voksenområdet
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Engageret ergoterapeut der brænder for at arbejde med almen genoptræning i Center for Genoptræning Amager
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Fotohandler søger ansatte
NV Foto v/Palle Jakobsen - København
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Sagsbehandler til besigtigelse af fritidshaver
OMEGNENS FRITIDSHAVEFORENING - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Faglig ansvarlig til Erhvervsakademi Københavns Studieadministration
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Økonomidirektør til Skattestyrelsen
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Overlæge i neurologi søges til Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Kontorchef til Debitor i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 30/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Køkken asistent
Ponte Vecchio v/Zekirja Imeri - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Part-time lecturer position for the course Cybersecurity and Risk Management (B-GBI) to the IT University of Copenhagen
IT-Universitetet i København - København

Sektionschefer til FE’s afdeling for fysisk indhentning (HUMINT)

FE’s fagcenter for fysisk indhentning (Fagcenter HUMINT) søger et antal sektionschefer. Vi søger sektionschefer både til vores indhentende teams og til vores operative infrastruktur, der er en integreret del af vores samlede operative virke.

Vi forventer, at du har prøvet kræfter med personaleledelse og at du gør dig umage med at være en god chef for dine medarbejdere. Derudover skal du være i stand til - og være motiveret af - at levere relevant, professionel HUMINT-indhentning og/eller operativ infrastruktur af højeste kvalitet.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Levere HUMINT-operationer og/eller operativ infrastruktur af højeste kvalitet.
  • Daglig leder for sektionens medarbejdere, herunder være med til at sikre trivsel og motivation i sektionen og på tværs af fagcenteret.
  • Sætte mål og ramme for sektionens opgaveløsning, som implementerende led i FE’s overordnede strategi og prioritering.
  • Udvikle og implementere sektionens kapaciteter, som led i fagcenter HUMINT’s overordnede strategi og målsætning.
  • Være en aktiv del i integreringen af fagcenterets operative infrastruktur og de indhentende teams.
  • Bidrage aktivt til samarbejdet på tværs af afdelingen og organisationen som helhed.
Du vil blive en del af fagcenterets udvidede ledelsesgruppe, der ligesom fagcenterets øvrige medarbejdere er drevet af at gøre en forskel for Danmark.

I tæt samarbejde med dine chefkollegaer og medarbejdere vil du få stor frihed til at udvikle sektionens ansvarsområde med det formål at bidrage til at levere de bedst mulige indhentningsoperationer til gavn for Danmarks sikkerhed.

I Fagcenter HUMINT værdsætter vi en uformel og fri omgangstone, hvor støtten, hjælpen og sparringen altid er nær, og vi vægter kollegialitet og hjælpsomhed højt.


Du og din baggrund er vigtig
Vores forventning til dig er:

  • Du har en relevant civil eller militær uddannelse samt ledelseserfaring.
  • Du kan motivere og lede specialiserede medarbejdere med høj faglig viden. Som leder er du i stand til at få opbygget et velfungerende samarbejde med en høj grad af medarbejderinddragelse.
  • Det er en fordel, at du har en operativ baggrund med konkret erfaring med at drive efterretningsoperationer, herunder i særdeleshed HUMINT-operationer.
  • Du har det godt med at træffe svære og risikobetonede beslutninger også på et ufuldstændigt grundlag.
  • Du er rolig og bevarer overblikket også i pressede og risikofyldte situationer.
  • Du trives i en hektiske hverdag, der opstår, når man arbejder i et operativt miljø.
  • Du skal kunne sætte en ramme for opgaveløsningen og sikre, at sektionen kommer i mål med den.
  • Du er god til at samarbejde og være opsøgende, da du kommer til at have en stor kontaktflade i forhold til resten af organisationen og i øvrigt.
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.


FE prioriterer lederudvikling
Vi forventer, at du både kan og vil udvikle dig i et samarbejde med din afdeling og dine chefkolleger. God ledelse er forudsætningen for at være en attraktiv arbejdsplads. Både for nuværende og fremtidige medarbejdere. Derfor har FE fokus på lederudvikling.

Hvis du er kandidat til en lederstilling i FE, vil du få et indblik i vores fælles ledelsesgrundlag. Vi arbejder med ledelsesgrundlaget lige fra udvælgelsesprocessen og hele vejen i en karriere som leder i FE. Bliver du ansat som leder i FE, kan du forvente en løbende lederudvikling - lige som vi også forventer af dig, at du udvikler dig løbende.

Der indgår personlighedstest i ansættelsesforløbet.


Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Civil:

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Militær:

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Erfarne kaptajner/kaptajnløjtnanter kan søge stillingen, og vil blive ansat på en uddannelsesaftale, hvor udnævnelse kan ske efter fuldført uddannelsesaftale

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.'

Er du varslet til internationale operationer skal du oplyse det i din ansøgning

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.


Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 23. juni 2026
Vi stiler mod en ansættelse fra 1. september 2026 og indkalder til samtaler løbende. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 22560@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Firma Forsvarets Efterretningstjeneste Følg
Kontaktperson HR Partner
Arbejdsadresse Kastellet
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 33325566
E-mail 22560@ddis.dk
Ansøgningsfrist 23/06/2026
Valgt stilling