WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Sektionsleder til Afdeling for Skole, Unge og PPR
Skoleforvaltningen - Hillerød
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Sektionsleder til Afdeling for Skole, Unge og PPR
Skoleforvaltningen - Hillerød
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

Sektionsleder til Afdeling for Skole, Unge og PPR

Har du flair for sekretariatsunderstøttelse og erfaring med skoleområdet? Er du en dygtig personaleleder med lyst og evne til at være leder for en faglig stærk medarbejdergruppe? Og trives du med at være en del af en organisation i forandring? Så du muligvis den sektionsleder, vi er på udkig efter.

Opgaven
Du bliver en del af en kommune med ambitioner på vegne af børn og unge. Visionen er at alle børn og unge skal have ret til og mulighed for at deltage i stærke fællesskaber i dagtilbud, skoler og fritidstilbud sammen med deres kammerater. Afdeling for Skole, Unge og PPR har derfor et tydeligt fokus på at opbygge stærke børnefællesskaber og implementere et nyt børnesyn alle steder, hvor der er børn og unge.

Stillingen som sektionsleder i Afdeling for Skole, Unge og PPR er nyoprettet med henblik på at styrke ledelsesunderstøttelsen af forvaltningens arbejde med drift- og udviklingsopgaver i henhold til den retning, der politisk og administrativt er sat for området.

Med reference til afdelingschefen får du ledelsesansvar for klassisk sekretariatsunderstøttelse i form af borgerbetjening, politikerbetjening, økonomistyring og administrative opgaver og arbejdsgange.

Dertil kommer at lede implementeringen af politiske beslutninger, lovgivning og aftaler, fx kvalitetsprogrammet for folkeskoler og fungere som sparringspartner for skolerne, PPR og ungeområdet.

Nogle opgaver skal løses mellem kommunens forskellige fag- og forvaltningsområdet og andre skal løses inden for afdelingen sammen med decentrale ledere og medarbejdere. Du får en nøglerolle i forhold til at udvikle tværgående samarbejde.

Du bliver du personaleleder for 9-10 engagerede medarbejdere i forvaltningen, som har til huse i et åbent kontor på Hillerød Rådhus. Mange af medarbejderne har lang erfaring og arbejder meget selvstændigt med opgaver, også ofte sammen med afdelingschefen

Du vil møde en fagligt stærk forvaltning med gode kolleger og et udviklende arbejdsmiljø, hvor der bliver arbejdet systematisk med motivation, psykologisk tryghed, sparring og vidensdeling. Humor værdsættes, succeser fejres, og man taler åbent om udfordringer i en samarbejds- og feedbackkultur.

Afdelingen er del af en større forandringsproces, så du får et særligt ansvar for at sikre fastholdelse af den høje psykologiske tryghed og det gode samarbejde i medarbejdergruppen.

Forandringerne kalder samtidig på, at du sammen med afdelingschefen og souschefen får formidlet den fælles retning til forvaltningens medarbejdere og alle i Afdeling for Skole, Unge og PPR.

Kompetencer
Vi søger en sektionsleder, der har erfaring med sekretariatsopgaver og gode styringsmæssige kompetencer. Du skal have erfaring med at arbejde med skoleområdet og her have arbejdet med at implementere lovgivning og andre målsætninger.

Det er en klar fordel at have erfaring med flere af ansvarsområderne i stillingen og med personaleledelse.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Vi lægger større vægt på dit erfaringsgrundlag, dit værdimæssige ståsted og dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer.

Som personaleleder er du god til at sætte retning, du har en delegerende og tillidsfuld ledelsesstil, og du ved, hvor vigtigt det er at sikre psykologisk tryghed.

Du kan læse mere om stillingen samt om krav og ønsker til kandidater i den uddybende job- og personprofil, som du finder her.

Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger
Ansøgningsfristen er onsdag den 27. maj 2026.

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte chef for Afdeling for Skole, Unge og PPR Lone Skovsbøll på telefon 72 32 54 00 eller associeret partner i Genitor Iben Munck Adamsen på telefon 22 91 20 06.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Firma Skoleforvaltningen Følg
Kontaktperson Lone Skovsbøll
Arbejdsadresse Trollesmindealle
Postnr.: 3400
Kommune Hillerød
Telefonnr. 72 32 54 00
Ansøgningsfrist 27/05/2026
Valgt stilling