WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Sektionsleder til Teknisk Service
Teknisk service - Randers
Antal ledige jobs
182
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Vagtplanlægger til skønt landdistrikt – Distrikt Åbakken
Omr NORD Distrikt Åbakken mobil dag - Randers
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Bliv husassistent i Landsbyen Møllevang
Omr NORD Landsbyen Møllevang dag - Randers
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Rengøringstekniker/assistent til Ejendomsservice
Rengøring-Distrikt Nord - Randers
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
Automekaniker søges til Randers Bilpleje
Randers Bilpleje ApS - Randers
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
🧱 RANDERS: GRÅ ANLÆGSGARTNER SØGES – KAN DU LIDE AT SKABE RESULTATER, DER HOLDER I ÅRTIER?
Entreprise-Gruppen ApS - Randers
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Burger King Randers søger medarbejder over 18 år - Fuldtid
NORDIC SERVICE PARTNERS A/S - Randers
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Oversygeplejerske til Sundheds- og Omsorgspladser i Ø. Tørslev
Region Midtjylland - Randers
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
favourite-job-icon
DMR søger projektchef/-leder til vores jord- og grundvandsafdeling
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø) - Randers
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
PSYKIATRI - Regionshospitalet Randers søger læger til introduktionsstillinger i psykiatri til besættelse 1. november 2026 eller efter aftale
Region Midtjylland - Randers
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
PSYKIATRI - Regionshospitalet Randers søger læger til introduktionsstillinger i psykiatri til besættelse 1. november 2026 eller efter aftale
Region Midtjylland - Randers
Ansøgningsfrist: 15/08/2026
favourite-job-icon
HR- og Digitaliseringsmedarbejder til Ejendomsservice i Randers Kommune
Ejendomsservice, fælles - Randers
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Sektionsleder til Teknisk Service

Vil du stå i spidsen for en sektion, hvor ledelse handler om mennesker, drift og udvikling?

Motiveres du af at skabe resultater gennem andre ledere? Trives du i en hverdag, hvor strategiske beslutninger går hånd i hånd med den daglige drift? Og vil du være med til at udvikle en af Randers Kommunes største driftsorganisationer?

Som sektionsleder for Teknisk Service, Bygningsvedligehold og TeamADM får du en central rolle i udviklingen af Ejendomsservice. Du bliver en del af ledergruppen og får ansvaret for en bred sektion, hvor ledelse, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.

En vigtig del af Randers Kommune
Ejendomsservice har ansvaret for drift, vedligeholdelse og udvikling af kommunens bygninger og udearealer. Hver dag understøtter vi skoler, daginstitutioner, plejecentre, kulturinstitutioner og administrative arbejdspladser, så medarbejdere og borgere møder velfungerende bygninger og gode fysiske rammer.

Vi er ca. 320 medarbejdere fordelt på tre sektioner:
  • Rengøring & Intern Service
  • Energi & Projektering
  • Teknisk Service, Bygningsvedligehold & TeamADM

Vi arbejder hver dag for at levere høj kvalitet, sikker drift og god service. Samtidig er vi i gang med en spændende udvikling, hvor digitalisering, datadrevet ledelse og nye arbejdsgange spiller en stadig større rolle.

Hos os tænker vi på tværs af fagligheder … og vi lykkes, når vi lykkes sammen!

Din rolle
Som sektionsleder får du ansvaret for en bred og alsidig sektion med godt 80 medarbejdere fordelt på tre fagområder:

Teknisk Service
Ca. 70 tekniske servicemedarbejdere er organiseret i fire geografiske distrikter med tre distriktsserviceledere. Sammen sikrer de den daglige drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger og udearealer

Bygningsvedligehold
Seks bygningskonstruktører planlægger, koordinerer og følger op på vedligeholdelsesopgaver og håndværksmæssige indsatser på kommunens bygninger

TeamADM
Seks medarbejdere understøtter hele Ejendomsservice med HR, økonomi, administration og digitalisering. Teamet driver udviklingen af nye digitale løsninger og arbejder målrettet med procesoptimering og administrative forbedringer.

Du får det overordnede ledelsesansvar for hele sektionen.

Den daglige ledelse sker gennem tre distriktsserviceledere, den administrative leder for TeamADM samt den faglige enhed for Bygningsvedligehold. En af dine vigtigste opgaver bliver derfor at udøve ledelse gennem ledere ved at skabe retning, udvikle lederne og sikre, at de har de bedste forudsætninger for at lykkes.

Samtidig bliver du en synlig og nærværende leder for hele sektionen. Du skal kunne skabe engagement og følgeskab blandt både medarbejdere og ledere, understøtte et stærkt arbejdsmiljø og sikre et tillidsfuldt samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og MED-organisationen.

Du bliver en del af Ejendomsservices ledergruppe, hvor du i tæt samarbejde med chefen og de øvrige sektionsledere har et fælles ansvar for den samlede drift, udvikling og strategiske retning for organisationen. Samtidig bliver du en del af ledergruppen i Miljø og Teknik forvaltningen og du skal sikre et tæt samarbejde både her og med de mange vigtige samarbejdspartnere i resten af kommunen.

Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
  • ledelse og udvikling af fire ledere
  • sikker og stabil drift af Teknisk Service
  • udvikling af Bygningsvedligehold som en stærk intern servicefunktion
  • strategisk udvikling af TeamADM som administrativ motor for hele Ejendomsservice
  • samarbejde med tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og MED-organisationen
  • økonomi-, budget- og ressourcestyring
  • ledelsesinformation og databaseret opfølgning
  • udvikling og implementering af digitale løsninger
  • procesoptimering og effektivisering af administrative arbejdsgange
  • udarbejdelse af analyser, beslutningsoplæg og politiske sager
  • samarbejde med skoler, institutioner og øvrige samarbejdspartnere.

Du er en erfaren leder med overblik, handlekraft og stærke relationelle kompetencer
Du har solid ledelseserfaring, gerne med ledelse af ledere, og ved, hvad der skal til for at skabe både resultater, trivsel og udvikling.

Du er en synlig og tillidsvækkende leder, som sætter en tydelig retning, skaber følgeskab og formår at balancere tillid, ansvar og opfølgning. Du motiveres af at udvikle mennesker, styrke samarbejdet og skabe de bedste rammer for, at både ledere og medarbejdere lykkes.

Du trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Der opstår løbende nye prioriteringer, akutte driftsudfordringer og komplekse problemstillinger, som kræver overblik, handlekraft og gode beslutninger.

Du bevarer roen, også når tempoet er højt, og evner at skabe retning og fremdrift – både i driften og i udviklingen.

Vi forestiller os, at du:
  • har erfaring med ledelse af større driftsorganisationer
  • har dokumenteret erfaring med ledelse gennem ledere
  • arbejder struktureret med økonomi, planlægning og opfølgning
  • kan balancere strategisk udvikling med en travl driftsvirkelighed
  • kommunikerer tydeligt og skaber stærke relationer på tværs af organisationen
  • har blik for både mennesker, processer og organisation
  • har erfaring med samarbejde med tillidsvalgte og MED-organisationen (alias SU-organisation)
  • kan navigere sikkert i en politisk styret organisation med mange interessenter.

Det er en fordel, hvis du har indsigt i teknisk service, facility management eller ejendomsdrift, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du kan skabe retning, udvikling og resultater gennem dine ledere og samtidig være en synlig og nærværende leder for hele sektionen.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en ledergruppe med høj faglighed, stor tillid og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi sparrer med hinanden, udfordrer hinanden konstruktivt og løfter opgaverne i fællesskab.

Du får stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af både din egen sektion og Ejendomsservice som helhed blandt andet inden for:
  • bæredygtig drift og energioptimering
  • udvikling af ledere og medarbejdere
  • tværgående samarbejde og organisatorisk udvikling
  • digitalisering og intelligente arbejdsgange

Vi tilbyder et spændende lederjob med stor selvstændighed, engagerede kolleger og en organisation, hvor der er kort fra idé til handling.

Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du flere oplysninger, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Drifts- og Ejendomschef Martin Toft på telefon 22 49 06 00 eller mail martin.toft@randers.dk .
Firma Teknisk service Følg
Kontaktperson Martin Toft
Arbejdsadresse Laksetorvet
Postnr.: 8900
Kommune Randers
Telefonnr. 22 49 06 00
Ansøgningsfrist 20/08/2026
Valgt stilling