Beskrivelse
Vil du have ansvar, indflydelse og en central rolle i økonomifunktionen i en nordisk virksomhed i vækst? Hos MBXP søger vi en engageret og struktureret regnskabsmedarbejder, der trives med både drift og udvikling – og som har lyst til at tage ansvar for egne opgaver og samtidig bidrage til at forbedre processer og systemer.
Du bliver en del af et mindre, ambitiøst team med reference til Finance Manager og får en vigtig rolle i den daglige drift af regnskabet – med gode muligheder for at præge, hvordan vi arbejder.
Din rolle og dine opgaver
Du får en bred og selvstændig rolle, hvor du arbejder med både klassiske bogholderopgaver og løbende optimering.
Dine primære opgaver bliver:
Daglig bogføring
Debitor- og kreditorstyring
Momsindberetning og øvrige indberetninger (fx til Danmarks Statistik)
Afstemninger (bank, balance m.m.)
Deltagelse i måneds- og kvartalsafslutning
Klargøring af rapportering i samarbejde med Finance Manager
Bidrage til optimering af arbejdsgange og systemer
Ad hoc-opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har 3–5 års erfaring fra en lignende regnskabsrolle
Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
Trives med en hverdag med både rutine og deadlines
Har lyst til at forbedre processer – ikke bare følge dem
Har god forretningsforståelse og blik for detaljen
Derudover:
Har du erfaring med økonomisystemer
Har du et godt niveau i Excel
Taler og skriver dansk og engelsk
Hvad tilbyder MBXP?
Hos MBXP får du ikke bare et job – du får en rolle med reel indflydelse:
En selvstændig stilling med stor grad af ansvar
Mulighed for aktivt at præge processer og arbejdsgange
Tæt samarbejde med kolleger på tværs af Norden
En uformel organisation med korte beslutningsveje
Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Derudover tilbyder vi:
37 timers arbejdsuge
Pension og sundhedsforsikring
Fitness-tilskud
Rabatordning på egne produkter
Sociale arrangementer
Fri parkering
5 ugers ferie + 5 feriefridage
Løn efter kvalifikationer
Om MBXP
MBXP er en markedsledende leverandør af prepaid- og betalingsløsninger i Nordeuropa. Vi står bl.a. bag Paygoo (Mastercard-program), PayTjek-platformen og gavekortløsninger via Morebox.
Vi har aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland og er siden 2021 en del af Awardit-koncernen – en af Nordens førende aktører inden for loyalitetsprogrammer.
I Herlev sidder vi et mindre, stærkt team på 16 medarbejdere, hvor samarbejde, ansvar og en uformel kultur er nøgleord.
Kontaktpersoner
Søren Christiansen & Josephine Lund Nielsen.
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.
| Firma | Proselection ApS Følg |
| Arbejdsadresse | Hammerensgade |
| Postnr.: | 1267 |
| Kommune | Herlev |
| Ansøgningsfrist | 23/07/2026 |