Vil du være med til at sikre hurtig adgang til nye lægemidler og særligt avancerede terapier (ATMP)? Har du erfaring fra sundhedsvæsenet og et indgående kendskab til lægemidler? Så kan du blive en nøglespiller i arbejdet med at implementere dem på de danske hospitaler.
Som Senior Lægemiddelrådgiver er du med til at sikre en effektiv implementering af Medicinrådets anbefalinger, og du får selvstændigt ansvar for at drive implementeringen af ATMP.
Dit primære fokus bliver at forberede og drive implementeringen i tæt samarbejde med sygehusapoteker og kliniske afdelinger på hospitalerne. ATMP er et fagligt og organisatorisk komplekst område, hvor opgaven handler om at understøtte hospitalerne i at håndtere implementeringen af disse behandlinger, og sikre, at alle nødvendige processer er på plads for at lægemidlerne kan tages i brug. Du får således en nøglerolle i at understøtte sygehusapotekerne og hospitalerne, så de er klar til at tage nye ATMP i brug til gavn for de danske patienter.
Du vil også i samarbejde med to kolleger få ansvar for at sikre implementering af de øvrige nye lægemidler, som vurderes i Medicinrådet, så regionerne har den nødvendige viden til at gennemføre lægemiddelskift hurtigt og effektivt. Derudover vil ATMP Danmark sekretariatet, som er et udviklingsprogram rettet mod at understøtte udvikling og ibrugtagning af ATMP på et strukturelt niveau, blive en tæt samarbejdspartner.
Dine vigtigste opgaver:- Forberede og drive implementeringen af Medicinrådets anbefalinger for avancerede terapier i tæt samarbejde med sygehusapoteker og klinikken, herunder udarbejde af implementeringsnotater med den nødvendige information til regionerne om ibrugtagning af lægemidlerne. Det kræver et tæt samarbejde med både lægemiddelleverandører, Medicinrådet, sygehusapoteker og kliniske afdelinger på hospitalerne
- Give input til aftaler med lægemiddelleverandører for at sikre, at de aftaler, vi indgår på lægemidler, kan implementeres i praksis. Det gør du i tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen og de øvrige afdelinger i Amgros
- Løbende rådgive kolleger, sygehusapoteker, kliniske afdelinger og Medicinrådet om implementering af avancerede lægemidler
- Opbygge og vedligeholde et stærkt netværk til nøgleinteressenter, især inden for behandling med avancerede lægemidler
- Sikre struktureret vidensdeling mellem afdelingen og ATMP Danmark sekretariatet, for at understøtte arbejdet med etableringen af én indgang for ATMP i Danmark.
Hos Amgros får du både ansvar og indflydelse – og du bliver en central drivkraft i arbejdet med at sikre, at patienter hurtigt får adgang til nye lægemidler og de mest avancerede behandlinger.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en relevant sundhedsfaglig baggrund – fx som læge, farmaceut eller molekylærbiolog – og har god erfaring med lægemidler. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med ATMP og stort kendskab til sundhedsvæsenet, gerne fra klinisk praksis, og indsigt i arbejdsgange på sygehuse eller sygehusapoteker. Derudover er det en fordel, at du har forståelse for lægemidlers forsyningskæde samt kendskab til kvalitetskrav og regulatoriske forhold i forbindelse med implementering af lægemidler.
Vi lægger vægt på, at du trives med selvstændigt ansvar, da du får en nøglerolle i at drive implementeringen af nye lægemidler. Du er samarbejdsorienteret og skaber tillid, da du skal arbejde tæt med mange interessenter både internt og eksternt. Du er struktureret og resultatorienteret, fordi området er komplekst og kræver overblik. Samtidig er du lyttende og involverende, så du kan omsætte praktiske udfordringer til løsninger. Du har gennemslagskraft og kan skabe resultater i et politisk styret miljø og kommunikerer klart på dansk og engelsk, så alle parter er klædt på til at lykkes.
Hvem er vi? Som Senior Lægemiddelrådgiver bliver du en del af afdelingen Rådgivning og Forhandling, hvor vi er 10 engagerede medarbejdere, der arbejder med områder, som har stor opmærksomhed fra omverdenen. Vores arbejde indebærer tæt samarbejde med mange eksterne interessenter – herunder lægemiddelleverandører, Medicinrådet, Danske Regioner, regionale lægemiddelkomiteer og sygehusapoteker. Derudover har vi et bredt tværorganisatorisk samarbejde internt i Amgros.
Tre af dine kollegaer har fokus på at identificere, hvilke lægemidler og indikationsudvidelser, der forventes at komme på det danske marked inden for de næste år samt rådgivning, support og vidensdeling, i forbindelse med implementering af lægemiddelskift og nye lægemidler i regionerne.
Den anden del af afdelingen arbejder med rådgivning og forhandling, hvor de i forbindelse med Medicinrådets vurdering af et nyt lægemiddel, rådgiver interessenter og forhandler pris og aftalevilkår med lægemiddelleverandøren.
Vi er en ambitiøs og fagligt stærk afdeling, der bruger hinandens kompetencer til at udvikle innovative løsninger, som skaber mest mulig sundhed for pengene og som er både politisk holdbare og praktisk anvendelige.
Vi har det rigtig godt sammen i afdelingen, og vi er stolte og passionerede omkring vores arbejde, og på den måde ligner vi resten af Amgros.
Freja, lægemiddelrådgiver og kommende kollega fortæller:
jeg oplever, at vi i Amgros har en åben kultur, hvor alle taler med alle, og hvor vi virkelig interesserer os for hinanden, både fagligt og personligt. Det synes jeg, gør det til et virkelig rart sted at være”. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med en løn, der forhandles efter kvalifikationer samt en favorabel pensionsordning.
Ansøgning og kontakt Lyder jobbet og udfordringerne som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Marie Gerstrøm Kristiansen fra den 16. februar 2026 på telefon 61 75 50 81.
Amgros opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund. Vi glæder os til at høre fra dig!