Din rolle omfatter teknisk ansvar for projektering og integration af store varmepumpeløsninger i fjernvarme og industri. Arbejdet spænder fra koncept og analyse til udbud og realisering med fokus på robuste løsninger, høj performance og effektivt samspil mellem varme, køling og øvrige energisystemer.
Du vil arbejde tæt sammen med kunder og leverandører, stille krav til løsningerne og sikre, at de valgte koncepter er teknisk og økonomisk bæredygtige.
Fremtidens grønne energiløsninger
Energisystemet er under hastig udvikling og bliver i stigende grad baseret på elektrificering, integration og udnyttelse af overskudsenergi. Store varmepumper spiller en central rolle i denne udvikling – både i fjernvarmesektoren og i industrien.
I denne stilling får du mulighed for at arbejde med projekter, hvor varme, køling og energisystemer kobles sammen i komplekse løsninger med høje krav til performance og robusthed.
Afdeling Køling & Varmepumper i Artelia
Afdelingen arbejder med projekter fra idéfase og analyse til projektering, udbud og realisering. Vi arbejder med både klassiske og komplekse energianlæg for forsyningsselskaber og industrikunder.
Fokus er på helhedsorienteret projektering og integration af varmepumper i energisystemer – ikke udvikling af enkeltkomponenter.
Vores forventninger til dig
Rollen kræver, at du har teknisk autoritet og evne til at tage ejerskab for løsninger. Du har erfaring med at være teknisk ansvarlig i større projekter samt evnen til at stå på mål for valg over for både kunder og leverandører.
Vi forventer, at du har en kritisk tilgang til eksisterende løsninger og en faglig tyngde, der kan bidrage til at hæve niveauet i projekterne. Samtidig er det vigtigt, at du kan skelne mellem standardløsninger og reelt optimerede anlæg og sikre, at de valgte løsninger er teknisk og økonomisk robuste.
Du skal også kunne navigere i komplekse projekter med mange interessenter og får
Din profil
Efter behov gennemføres simulering af hele anlægget og dets integration i energisystemet ved brug af værktøjer som ProEnergi, Termoflex, EES og Python for at sikre, at løsninger lever op til forventninger.
Vi tilbyderLidt om os
I Artelia er fagligheden og ambitionsniveauet i top. Vi arbejder i et kollegialt miljø med gensidig respekt og en uformel omgangstone. Der er højt til loftet og korte beslutningsveje, og medarbejdere har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.
Den daglige arbejdsplads er på kontoret i Buddinge, som er let tilgængeligt trafikalt med både S-tog, busser og kommende letbane. Der er parkeringshus med gratis parkering.
Start din nye karriere sådan
Klik på ’Søg job her’, udfyld formularen med relevante data og fortæl os, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen. Bemærk, at vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt!
I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
| Firma | Artelia A/S Følg |
| Kontaktperson | Christian Midtgaard |
| Arbejdsadresse | Buddingevej |
| Postnr.: | 2860 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 2760 1250 |
| chmi@arteliagroup.dk | |
| Ansøgningsfrist | 04/06/2026 |