WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Service Delivery Manager / Transition Manager
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Service Delivery Manager / Transition Manager
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København

Service Delivery Manager / Transition Manager

Vil du være det centrale bindeled mellem sektionens IT-leverancer, og vores interne kunder i Banedanmark samt eksterne partnere?

Motiveres du af at skabe den gode oplevelse i de opgaver du løser, og går forrest for at give lidt ekstra? Har du erfaring og en professionel profil til, at fremme transition af IT og transmissionssystemer fra projekt til idriftsættelse, samt skabe overblik og styre aktiviteter i vores projektpipeline. Så se på denne mulighed som Service Delivery Manager/Transition Manager.

Den daglige drift er outsourcet, så du vil være ansvarlig for koordineringsaktiviteter på tværs af interne teams, samt vores underleverandører, planlægning og koordinering af ressourcer for at sikre, at services effektivt overføres til drift. På dette niveau vil du være ansvarlig for koordineringsaktiviteter på tværs af projekter, leverandører og øvrige serviceteams. Sektionen er ansvarlig for drift og vedligehold af tekniske applikationer, transmissionssystemer, tele- og datanetværk, samt øvrig infrastruktur, og er dermed en central del til understøttelse af trafikstyring og trafikplanlægning gennem både den nuværende og fremtidige signalteknologi.

Dine opgaver

Denne stilling indgår i et forholdsvis nyt team, som Service Delivery/Transition Manager, du vil derfor kunne være med til at sætte dit eget præg. Det er vigtigt, at du motiveres og trives på netop dette stadie, og er klar til at løfte opgaver sammen med de øvrige medlemmer af teamet og sektionen. Dine primære opgaver bliver at:

  • Forestå den samlede transition i overgangen fra projekt til drift, sikre at der er et minimum af udeståender på mangellisten.
  • Føre risikolog og eskalere til relevante funktioner hvis det er påkrævet.
  • Styre interessenter og relationer med interne kunder og eksterne partnere, samt arrangere og koordinere regelmæssige statusmøder.
  • Indsamle forretningsbehov og spørgsmål samt sikre tilbagemelding fra relevante interessenter i sektionen.
  • Koordinere performance med leverandører i samarbejde med Contract Manager.​
  • Optimere og forbedre processer i samarbejde med andre interessenter.
Hvem er du?

Du har gode kommunikative evner og kan formidle komplekse it-tekniske koncepter. Du trives med at være opsøgende og opbygge relationer. Du er ansvarsbevidst og evner at håndtere flere samtidige opgaver.

Du har et stort personligt engagement, og har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til dine opgaver. Du har evnen til at agere i en kompleks organisation med et komplekst systemlandskab. Derudover kunne dit CV rumme:

  • Relevant uddannelse og mindst 3-5 års erfaring i en lignende stilling, hvor du har arbejdet med understøttende kritisk IT-infrastruktur
  • Erfaring og forståelse for Life-cycle management af software og infrastruktur
  • Erfaring med rapportering på SLA, og driftsaktiviteter.
  • ITIL certificeret og erfaring med at arbejde i Service Now og MS Office
  • Færdigheder inden for BI, dashboard og integrationer i ServiceNow
Hvem er vi?

Vores sektion OT Operations er ansvarlig for drift og vedligehold af tekniske applikationer, transmissionssystemer, tele- og datanetværk samt øvrig infrastruktur, og er dermed en central del til understøttelse af trafikstyring og trafikplanlægning gennem både den nuværende og fremtidige signalteknologi.

Vi tilbyder en arbejdsplads på vores hovedkontor centralt i København, hvor hverdagen er præget af mange opgaver i travlt miljø, hvor beslutninger kan påvirke store projekter og kritisk drift.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Du ansættes i henhold til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Organisationsaftale for Kontorfunktionærer mv. mellem Finansministeriet og HK/STAT. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 5.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Teamleder Per Jensen. Send os gerne dit CV og ansøgning hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Firma Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 Følg
Kontaktperson Per Jensen
Arbejdsadresse Carsten Nieburhs Gade
Postnr.: 1577
Kommune København
Telefonnr. 23493338
E-mail pjsn@bane.dk
Ansøgningsfrist 17/06/2026
Valgt stilling