Er du uddannet serviceassistent, eller er du erfaren rengøringsassistent og kunne du tænke dig at indgå i vores service-team på en levende og farverig arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde og trivsel højt? -Så er stillingen på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland i Herning måske noget for dig.
Vi er en skole som vægter elevernes trivsel højt og teamets arbejdstid tilrettelægges derfor også under hensyntagen til undervisningen. Derfor har en del af serviceteamet valgt at arbejde om eftermiddagen hvor eleverne ikke har undervisning. Du kommer dermed til at indgå i et serviceteam og arbejde sammen med fire andre kolleger hver eftermiddag.
Vi sætter pris på et rent skolemiljø og bæredygtige løsninger. Vi arbejder fortrinsvis med fast områdefordeling efter rengøringsplaner og teamets koordinator sikrer arbejdsfordeling ved ferie og fravær.
Vi tror på at dialog fremmer samarbejde og trivsel. Derfor er det en fordel, hvis du er har let ved at indgå socialt og at kommunikere med dine kolleger, undervisere og elever. Vi ønsker, at du oplever en uformel, anerkendende arbejdsplads hvor din indsats skaber værdi og giver mening.
Arbejdsopgaverne indebærer klasserengøring samt rengøring af faglokaler, kontorer, toiletter og fællesarealer, samt lejlighedsvist andre serviceopgaver f.eks. i forbindelse med møder og arrangementer m.m.
Arbejdstiden forventes at være dagligt 6 timer på hverdage indenfor tidsrummet kl. 12.30 til 18.30, dog fredage kl. 12.00 til 18.00.
Hvis du synes, at denne stilling matcher dine kompetencer og dine forventninger til en arbejdsplads, så er det måske nu du skal sende os en ansøgning.
Om skolen:
Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, Herning varetager uddannelsen af social- og sundhedshjælpere og -assistenter, pædagogiske assistenter samt grundforløbene hertil. Derudover har skolen kursusaktivitet i form af AMU-uddannelser m.m.
Læs mere om skolen på: www.sosumv.dk
Dine kvalifikationer:
Uddannet serviceassistent eller solid erfaring med rengøring
Godt kendskab til almindeligt anvendt udstyr og rengøringsmidler
Vi forventer, at du:
Tilgår dine arbejdsopgaver professionelt, grundigt og med høj faglighed
Er fleksibel og hjælpsom og bidrager til et godt samarbejde med dine kolleger
Er serviceminded og bidrager til et rart, rent og imødekommende miljø for vores elever, kursister og kolleger
Har en faglig interesse og er nysgerrig på nye metoder og muligheder i opgaveløsningen
Er mødestabil
Skolen tilbyder:
Et fagligt inspirerende og travlt, men også behageligt arbejdsmiljø
Indflydelse på og ansvar for eget arbejde samt mulighed for faglig og personlig udvikling
En farverig arbejdsplads med gode sociale arrangementer
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er ”snarest muligt” idet vi forventer at indkalde til samtaler løbende. Stillingsopslaget udløber senest 15. april 2026.
Stillingen søges elektronisk via skolens hjemmeside: https://www.sosumv.dk/om-skolen/job-paa-sosu-mv
Ansættelse:
Snarest muligt og senest 1. maj 2026. Der er tale om faste stillinger på 30 timer om ugen.
Øvrige oplysninger om stillingen:
Kan fås ved henvendelse til Servicekoordinator Gitte Højland Larsen på telefon: 24257334
Ansættelse i henhold til organisationsaftale for serviceassistenter, eller rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede i staten mv. (3F)
| Firma | Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland - afdelingen i Herning Følg |
| Kontaktperson | Gitte Højland Larsen |
| Arbejdsadresse | Gullestrupvej |
| Postnr.: | 7400 |
| Kommune | Herning |
| Telefonnr. | 24257334 |
| gila@sosumv.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/06/2026 |