Har du sans for rengøring, orden og detaljer – og et hjerte for mennesker? Trives du med at skabe rene, trygge og hyggelige rammer, og har du respekt for, at du arbejder i andre menneskers hjem?
Løsning Friplejehjem åbner sommeren 2026 med 30 helt nye boliger, og vi søger nu en serviceassistent, som vil være med til at skabe et hjemligt, indbydende og trygt miljø for vores kommende beboere.
Som serviceassistent bliver du en vigtig del af hverdagen på plejehjemmet. Din indsats har stor betydning for både beboernes trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø.
Vores værdigrundlag
Løsning Friplejehjem bygger på et kristent menneskesyn, hvor troen udgør fundamentet for vores værdier og tilgang til omsorg, pleje og fællesskab. Værdigrundlaget er en naturlig del af hverdagen og præger både relationen til beboerne, samarbejdet med pårørende og samspillet mellem medarbejdere.
Vi forventer, at du kan arbejde loyalt ud fra dette værdigrundlag og har forståelse for, at det er en integreret del af livet på plejehjemmet. Læs værdigrundlaget her.
Om stillingen
Som serviceassistent har du ansvar for rengøring og vedligeholdelse af både fællesarealer og beboernes boliger. Du arbejder med respekt for, at beboernes bolig er deres hjem, og møder dem med nærvær, imødekommenhed og forståelse.
Du bidrager desuden til at skabe en hyggelig og hjemlig stemning gennem vedligehold af blomster og planter, pyntning ved højtider og opmærksomhed på detaljer i hverdagen.
Derudover vil du cirka én dag om ugen indgå i køkkenet og hjælpe med madlavning og praktiske køkkenopgaver.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Daglig og periodisk rengøring af fællesområder og beboerboliger
Rengøring med respekt for beboernes privatliv og individuelle behov
Korrekt anvendelse af rengøringsmidler og -udstyr
Pasning af indendørs planter og blomster
Pyntning og klargøring ved højtider og særlige begivenheder
Hjælp i køkkenet ca. én dag om ugen
Samarbejde med øvrige medarbejdere om trivsel og praktiske opgaver
Vi forventer, at du:
Har erfaring med professionel rengøring (en fordel, men ikke et krav)
Har kendskab til rengøringsmidler og hygiejne
Har kendskab til arbejdsmiljøregler, herunder kemisk APV
Arbejder grundigt, struktureret og selvstændigt
Har respekt for, at du arbejder i menneskers hjem
Er imødekommende, hjælpsom og stabil
Trives med både faste rutiner og varierende opgaver
Er fleksibel og samarbejdsvillig
Bidrager positivt til fællesskabet på arbejdspladsen
Spiser dine måltider sammen med beboerne
Vi tilbyder:
En meningsfuld stilling på et nyt friplejehjem
En vigtig rolle i opbygningen af en hjemlig og tryg hverdag
Et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og ordentlighed
Gode kolleger og en kultur, hvor vi hjælper hinanden
Indflydelse på opstart og arbejdsgange
Mulighed for madordning
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 30-37 timer pr. uge
Der må forventes weekendarbejde ca. hver 3. weekend i køkkenet.
Arbejdstiden planlægges i dialog med lederen
I opstartsfasen forventes en vis fleksibilitet
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 13. marts 2026 kl. 8:00
Samtaler afholdes: d. 25. marts 2026
Tiltrædelse: d. 18. maj 2026 eller senere
Bemærk, at der ved ansættelsen vil blive indhentet straffeattest.
Send ansøgning, CV, evt. uddannelsesbevis og relevante udtalelser til: len@friplejehjem8723.dk
Skriv venligst din titel i emnefeltet, når du sender din ansøgning:
“Serviceassistent"
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Leder Lea Nielsen
Mail: len@friplejehjem8723.dk
Telefon: 40280977