Specialarbejder til grønne områder – Barselsvikariat
Er du vild med frisk luft, fysisk arbejde og grønne omgivelser? Vi søger en selvkørende og frisk kollega til vores team i Servicecenter Syd-Bo.
Vi mangler en dygtig makker til at hjælpe os med at holde vores områder skarpe i de kommende 6-8 måneder. Du bliver en del af et hold, der dækker afdelinger i Faxe, Dalby, Haslev, Næstved og Vordingborg.
Din hverdag hos os
Din base bliver Servicecenter Syd-Bo i Ørslev. Her møder du ind hver morgen kl. 07:00, hvorefter du og dine kolleger kører ud til opgaverne i firmabil.
Dine primære opgaver bliver:
· Græsslåning (betjening af både store og små maskiner).
· Arbejde med buskrydder langs kanter og ved beplantning.
· Ukrudtsbekæmpelse (sprøjtning og lugning).
· Andet forefaldende grønt vedligehold, så vores områder altid fremstår præsentable.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du trives med at bruge kroppen og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver.
· Du har kørekort (B). Har du trailerkort (BE), er det et stort plus, men ikke et krav.
· Du er mødestabil og klar til at tage fat fra morgenstunden.
· Du er positiv og trives med at arbejde udendørs i alt slags vejr.
Det praktiske
· Stilling: Fuldtid (37 timer om ugen).
· Arbejdstider: mandag-torsdag kl. 07:00 – 15:30. Fredag kl. 07:00 – 12:00.
· Opstart: hurtigst muligt
· Varighed: Tidsbegrænset barselsvikariat på ca. 6-8 måneder.
· Mødested: Brydegårdsvej 8D, Ørslev, 4760 Vordingborg.
· Transport: Der er firmabil tilknyttet arbejdet.
Interesseret?
Send din ansøgning hurtigst muligt til Tommy Larsen tol@domea.dk Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe tlf. 21 69 69 60.
| Firma | SC Vordingborg 1800 Følg |
| Kontaktperson | Tommy Larsen |
| Arbejdsadresse | Brydegårdsvej |
| Postnr.: | 4760 |
| Kommune | Vordingborg |
| Telefonnr. | 21696960 |
| tol@domea.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/04/2026 |