WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Servicechef til housekeeping på Hotel Hesselet
Hotel Hesselet A/S - Nyborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Servicechef til housekeeping på Hotel Hesselet
Hotel Hesselet A/S - Nyborg

Servicechef til housekeeping på Hotel Hesselet

Servicechef til housekeeping på Hotel Hesselet
– kvalitet, struktur og udvikling i hjertet af gæsteoplevelsen

Hotel Hesselet søger en engageret og ansvarsbevidst servicechef, som vil spille en central rolle i kvalitetssikringen og videreudviklingen af vores rengørings- og housekeepingområde.

Vi står midt i en spændende renovering af vores værelser og faciliteter, og derfor søger vi en person, der både kan sikre det høje kvalitetsniveau her og nu – og samtidig være med til at udvikle og professionalisere måden, vi arbejder på fremadrettet.

Hotel Hesselet – et sted med sjæl
Hotel Hesselet ligger et af de smukkeste steder på Fyn. Lige der, hvor skoven møder havet, og hvor man kan se den bro, der forbinder Sjælland med Fyn. Hesselet ligger i Nyborg, som helt tilbage i middelalderen var det sted, hvor kongen mødtes med rigets vigtigste folk.

I dag er hotellet et sted, hvor alle mennesker mødes, og hvor gæstfrihed bliver til hjemlighed.

Hotellet har taget navn efter skoven, den ligger i, og Hesselet betyder der, hvor de små hasseltræer gror. Vi er stolte af at være et af Danmarks mest elskede strandhoteller, og vi stræber efter at give alle vores gæster en oplevelse ud over det hjemmevante – hvad enten de bor, spiser eller er til konference på hotellet.

Hotel Hesselet er under forandring – og i gode hænder
Hotel Hesselet blev i 2024 overtaget af Carama Family Office, som har en klar vision: at bevare Hesselets sjæl og samtidig udvikle hotellet til fremtidens gæsteoplevelser – uden at gå på kompromis med stedets historie og hjertevarme.

Med de nye ejere er der sat gang i en nænsom fornyelse af hotellets faciliteter, restaurant og udearealer. Der investeres i både rammerne og menneskerne bag – med et stort fokus på faglig stolthed, trivsel og service i særklasse.

Målet er ambitiøst, men klart: Hotel Hesselet skal være blandt Danmarks mest attraktive hoteller – både for gæster og medarbejdere. Her skal man kunne mærke den særlige ro, kvalitet og nærvær, som Hesselet har været kendt for siden 1967 – i en opdateret og tidssvarende version.

Om stillingen
Som servicechef får du et bredt og varieret ansvarsområde. Du bliver ansvarlig for at kvalitetssikre rengøringen af vores værelser – særligt i forbindelse med renovering – og for at sikre, at alle detaljer lever op til Hotel Hesselets standarder. Du vil også blive en del af hotellets ledergruppe som i dag har 5 personer siddende om bordet.

Derudover får du en vigtig rolle i den løbende udvikling af housekeeping-området, herunder:
·         Udvikling af standarder for præsentation af værelser i samarbejde med ledergruppen
·         Optimering af arbejdsgange og metoder i rengøringen
·         Ansættelser og afskedigelser
·         Vagtplanering
·         Budgetlægning og budgetoverholdelse
·         Udarbejdelse og vedligeholdelse af rengørings- og vedligeholdelsesplaner for møbler, tekstiler og øvrige områder i huset
·         Sikring af, at hotellets inventar og tekstiler altid fremstår pæne, rene og uden unødige skader

Hvem er du?
Vi forventer at du er en struktureret og detaljeorienteret person med et skarpt øje for kvalitet og høje standarder. Du trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du har en naturlig evne til at skabe overblik og sikre, at alle opgaver bliver udført professionelt og i tråd med standarderne på Hesselet.

Du har lyst til at udvikle og forbedre eksisterende rutiner og tænker gerne kreativt, når der skal findes løsninger, som både løfter kvaliteten og skaber bedre arbejdsgange. Samtidig er du økonomisk bevidst og har forståelse for at træffe gode valg i forhold til produkter, leverandører og aftaler – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

For os er det vigtigt, at du er nærværende i din ledelsesstil og god til samarbejde. Du skal være åben og lydhør over for dine medarbejderes erfaringer og ikke være afvisende over for forslag og input. Vi ønsker en leder, der ikke er bange for at bringe kollegaer med i beslutningsprocesser og løbende involvere teamet i idéer og udvikling. Du skal være menneskelig og bevidst om din måde at lede på – og kunne balancere tydelighed og krav til kvalitet med respekt, dialog og motivation i hverdagen.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra hotel, housekeeping eller lignende, gerne fra en koordinerende eller ledende rolle, hvor du har været vant til at sikre struktur, kvalitet og samarbejde på tværs.

Arbejdsmiljø
Hos os på Hotel Hesselet værner vi om en varm, familiær og hjertelig atmosfære – både blandt kolleger og over for vores gæster. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem ægte samarbejde, nærvær og interesse for hinanden.

Vi forventer, at du bidrager med din personlighed, energi og engagement – både i dit arbejde og i samspillet med kolleger og gæster. Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok, med fokus på både trivsel og succes.

Vi arbejder målrettet på at skabe en af Danmarks bedste arbejdspladser i branchen – og som en del af huset bliver du en del af et engageret og dynamisk team med ambitiøse mål og høj faglighed. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, et sundt arbejdsmiljø og masser af plads til at vokse med opgaven.

Løn og vilkår
Løn efter kvalifikationer. Derudover tilbyder vi pension, sundhedsforsikring og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse efter aftale.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til vores direktør Christina Hermeling på ch@hesselet.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte hende direkte på tlf. 65 31 30 29.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Firma Hotel Hesselet A/S Følg
Kontaktperson Christina Hermeling
Arbejdsadresse Christianslundsvej
Postnr.: 5800
Kommune Nyborg
Telefonnr. 65313029
E-mail ch@hesselet.dk
Ansøgningsfrist 15/04/2026
Valgt stilling