WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Serviceminded administrativ konsulent søges til Fælles Stabe Sekretariat i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Antal ledige jobs
141
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/01/2026
favourite-job-icon
Økonomisk studentermedhjælper med regnskabsaforståelse og flair for data
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 26/01/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, gerne med ældrepsykiatrisk erfaring, søges til lukket ældrepsykiatrisk døgnafsnit
Bispebjerg Hospital - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 24/02/2026
favourite-job-icon
Søger du en deltidsstilling som hjælper ? – Frederiksberg
Handicapformidlingen ApS - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 30/01/2026
favourite-job-icon
Elev ved retten på Frederiksberg
Retten på Frederiksberg - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 09/02/2026
favourite-job-icon
Socialtilsyn Hovedstaden søger tilsynskonsulent til sektion for voksentilbud
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 26/01/2026
favourite-job-icon
Afdelingssygeplejerske
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 23/01/2026
favourite-job-icon
Post.doc/forsker søges til Sektion for Tværsektoriel Forskning, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Frederiksberg Hospital - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 28/01/2026
favourite-job-icon
Endpoint Manager søges til Digitalisering & IT i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 02/02/2026
favourite-job-icon
Hovedstadens grønne hjerte - Frederiksberg Kommune søger barselsvikar (som projektleder) til anlæg, udvikling og drift af kommunens de grønne områder med det særligt fokus på begrønning og biodiversitet.
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 28/01/2026
favourite-job-icon
IT-supporter søges til Digitalisering & IT i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Børneringens Børnehus Falkonergården søger 2 uddannede pædagoger til børnehaveafdeling
Børnehuset Falkonergården - Frederiksberg

Serviceminded administrativ konsulent søges til Fælles Stabe Sekretariat i Frederiksberg Kommune

Vil du være med til at udvikle og løse administrative processer og opgaver og sørge for at hverdagen kører for ledere og medarbejdere i Fælles Stabe i Frederiksberg Kommune? 
Har du lyst til at løse vigtige administrative opgaver og skabe struktur i en alsidig hverdag? Er du god til at skabe relationer på tværs af en stor organisation? Så er det dig vi søger til at støtte lederne og udvikle vores afdelinger i Fælles Stabe. 

Om stillingen 
Som administrativ konsulent får du ansvaret for en bred vifte af opgaver på vegne af afdelingerne i Fælles Stabe. Du vil være en central rolle for afdelingens ledere og have fokus på, at fundamentet for afdelingerne er i orden. Dine vigtigste opgaver er at tage ansvar for at udvikle, optimere og koordinere administrative processer ud i afdelingerne i tæt samspil med ledergruppen samt selvstændigt løse en række administrative opgaver.  

Det betyder, at du har ansvaret for, at opgaver bliver styret og eksekveret i rette tid på en struktureret måde. Det kunne for eksempel være mødestrukturer, bestilling af IT-udstyr, faciliteter mv.  

I Fælles Stabe Sekretariat ønsker vi at forbedre og systematisere processerne omkring de administrative opgaver. I stillingen vil du derfor også få mulighed for forbedre eksisterende og designe nye arbejdsgange og processer for opgaverne. Du vil altså få en varieret arbejdsdag, hvor du møder mange mennesker i organisationen, og hvor du både støtter ledelsesteamet med løbende opgaver og får mulighed for at arbejde med udvikling og optimering af arbejdsgange.   

Som administrativ konsulent, vil du blive en del af Fælles Stabe Sekretariat 

Sekretariatet består af en sekretariatschef, tre ledelseskonsulenter og to administrative konsulenter (hvoraf den ene er dig).  
Der er stor mulighed for indflydelse på opgavesammensætningen og du vil i fællesskab med den nuværende administrative konsulent indgå i et tæt samarbejde om opgaverne. 

De væsentligste opgaver vil være:  

  • Bidrage til en smidig drift gennem struktureret planlægning og opfølgning. 
  • Praktisk hjælp og assistance til ledere i rekrutterings- og onboardingforløb. 
  • Administrere kommunikationskanaler til afdelingerne, herunder fællespostkasser, maillister mv.   
  • Designe og implementere processer og arbejdsgange på tværs af Fælles Stabe. 
  • Kursusadministration, herunder oprettelse/registrering af til-og frameldinger af kursister på interne kurser. 
  • Administration af IT-udstyr, herunder bestilling, udskiftning og løbende registrering. 
  • Servicering af afdelingerne og de fysiske rammer, herunder ansvar for planlægning af større faglige afdelingsarrangementer og aktiviteter, mødebooking, vedligeholdelse af lager for kontorartikler, samt bestille håndværksmæssige ydelser 
  • Planlægning af større, fælles sociale arrangementer, herunder f.eks. sommerfest, julefrokost og fælles faglige arrangementer mv. 
  • Superbruger i vores sags- og journaliseringssystem SBSYS og andre IT-systemer. 
  • Sikre professionel håndtering af skriftlig og mundtlig kommunikation. 
  • Indgå i arbejdsfællesskab med ledelseskonsulenterne om tværgående indsatser i Fælles Stabe. 

Hvorfor skal du søge jobbet hos os? 
I Frederiksberg Kommune har vi en ambition om at have landets mest effektive administration, som kan sikre de bedste betingelser for at levere en god service til borgerne. For at kunne leve op til den ambition blev Fælles Stabe etableret i foråret 2024.  

Fælles Stabe ledes af en vicedirektør og består af afdelingerne: Økonomi & Udbud, Digitalisering og IT, HR, Analyse og Data, Jura og Borgerservice – samt vores sekretariat, som stillingen er placeret i. 

I Fælles Stabe Sekretariat er der ofte kort fra tanke til handling. Vi har høje ambitioner, dygtige medarbejdere og arbejder for en chefgruppe, der sammen har sat sig for at lykkes med at levere den bedste service til vores kolleger i Frederiksberg Kommune til gavn for borgerne. Fælles Stabe Sekretariat skal understøtte denne ambition ved at drive forandrings- og udviklingsprojekter på tværs af Fælles Stabes afdelinger. Du vil som administrativ konsulent i sekretariatet få en vigtig rolle i at systematisere processer på tværs af afdelingerne.  

Hvad kommer du med og hvad kan vi tilbyde? 
Vi søger en kollega med erfaring inden for de nævnte arbejdsopgaver, hvor særligt erfaring med administration og koordinering vil være en stor fordel.   

Hos os får du et udviklende job, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsgange og processer. Vi er et hyggeligt lille sekretariat, der hjælper, samarbejder og lærer af hinanden på tværs af fagligheder. Hos os er der højt til loftet, let til grin og vi værdsætter en uhøjtidelig omgangstone. Vi håber, at du har lyst til at bidrage til det gode kollegiale fællesskab.  

Du vil desuden få din daglige gang på Frederiksbergs smukke rådhus, og vi tilbyder både gode rammer for din kompetenceudvikling, fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, når det passer ind i din opgaveløsning.   
 
Ansøgningsproces og spørgsmål 
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med indplacering som administrativ medarbejder. Forventet tiltrædelse 1.  april 2026. 
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Administrativ konsulent, Anette Ellingsgaard, 28982165, mail anette@frederiksberg.dk eller sekretariatschef Laura Hold Pilegaard på 28982125, mail: laular@frederiksberg.dk. Send din ansøgning og CV senest 28. januar 2026. Der vil blive afholdt samtaler i uge 6 og 8. 

 
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Firma Frederiksberg Kommune Følg
Kontaktperson Laura Hold Pilegaard Hold Larsen
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 28982125
Ansøgningsfrist 28/01/2026
Valgt stilling