WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Sessionsvejleder til Rekrutteringscenter København
Personelkommandoen Rekrutteringscenter København - København
Antal ledige jobs
1.325
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
To videnskabelige assistenter søges til Institut for Konservering
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - København
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper med interesse for beredskab og cybersikkerhed
Digitaliseringsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
favourite-job-icon
Bygningsmaler i Rødovre - Spartling, grunding og sprøjtemaling
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Teamleder til Københavns Kommunes opkrævning
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
En dygtig og erfaren Klejnsmed søges
SMEDEVÆRKSTEDET ANDEX ApS - København
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Chauffør søges til Flextrafik persontransport
Almisha ApS - København
Ansøgningsfrist: 27/06/2026
favourite-job-icon
Chauffør afløser søges til Flextrafik persontransport
Almisha ApS - København
Ansøgningsfrist: 20/06/2026
favourite-job-icon
Servicemedarbejder til pølsevogn aften & nat
Copenhagen Hotdog Deli ApS - København
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Service medarbejder til pølsevogn Natarbejde
Copenhagen Hotdog Deli ApS - København
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
To uddannede pædagoger til Regnskovens vuggestue med fire medarbejdere til 12 børn på hver stue
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Kokke søges til SANKU MAOTS'AI
Imlaw Consult ApS - København

Sessionsvejleder til Rekrutteringscenter København

Sessionsvejleder til Forsvarets Dag – Rekrutteringscenter København

Forsvaret er i forandring: Værnepligten udvikles, ligestillingen styrkes, og soldateruddannelsen bliver længere og mere målrettet. På Forsvarets Dag møder vi unge mennesker i moderne og inspirerende omgivelser, hvor spændende aktiviteter, ærlig dialog og personlig vejledning hjælper dem med at træffe et valg for livet – til gavn for både dem selv og Danmark.

Som sessionsvejleder kombinerer du menneskelig kontakt med administrative opgaver, meningsfuld rådgivning og tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af landet.

Lyder det interessant? – Så læs med her.

Om os

Du bliver på Rekrutteringscenter København en del af et team bestående af 18 civile og militære medarbejdere, der skaber et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø.

Du vil indledningsvis blive sat sammen med en erfaren sessionsleder som hjælper dig, således du hurtig føler dig tryg i din nye rolle. Du vil hurtigt blive en integreret del af teamet i forhold til arbejdet med de unge, som kommer på Forsvarets Dag.

Med rekrutteringscentre i fem af Danmarks største byer bliver du en del af et stærkt landsdækkende fællesskab. Din base er i København, men du får tætte relationer til kolleger på tværs af landet og rig mulighed for faglig sparring.

Hvert år gennemfører vi sessionsbehandling af ca. 12.000 unge, og deltager i en række rekrutteringsaktiviteter – både militære og civile – rundt om i Danmark.

Vi er et vigtigt bindeled mellem Forsvaret og kommende generationer af værnepligtige, og vi tager opgaven meget seriøst.

Om stillingen

Som sessionsvejleder får du en central rolle i at hjælpe unge mennesker med at træffe vigtige valg om fremtiden. Du vil ikke have personaleansvar – din vigtigste opgave er at forstå både Forsvarets og de unges behov, og i den sammenhæng finde de bedste muligheder for begge parter.

Stillingen giver dig en unik mulighed for at hjælpe mange unge mennesker med at realisere deres drømme om en karriere i Forsvaret. Hvert år hjælper vi mere end 5.000 unge med at finde netop den uddannelse eller vej, der passer bedst til dem, hvad enten det er i forhold til værnepligten eller en af Forsvarets mange alsidige jobmuligheder.

Du deltager aktivt i den daglige sessionsbehandling og træffer, i samarbejde med sessionslægerne, afgørelser om egnethed til værnepligtstjeneste derudover arbejder du dagligt med forskellige former for almindelig sagsbehandling inden for rekrutteringscenterets arbejdsområde.

Vi lægger stor vægt på, at man på Forsvarets Dag har sociale og relationelle kompetencer, der kan medvirke til at give de unge mennesker en god oplevelse.

Du refererer i det daglige til lederen af rekrutteringscenteret, men indgår samtidig i et fagligt netværk af øvrige sessionsledere med fokus på kvalitetssikring og faglig udvikling.

Du får gode muligheder for både personlig og faglig udvikling, og høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.

Om dig

Stillingen er unik, og derfor kræver vi ikke, at du har en baggrund, der passer én til én. Har du eksempelvis en kontorfaglig uddannelse eller erfaring med vejledning og kommunikation med unge, er du allerede godt rustet til opgaven.

Vi ser gerne, at du har suppleret din uddannelse med en akademiuddannelse eller, at du er klar på at gennemføre akademiuddannelsen, som et led i din egen kompetenceudvikling.

Kendskab til Forsvaret, værnepligt og offentlig sagsbehandling er en fordel, men ikke et krav.

Som sessionsvejleder skal du:

  • Trives i dialogen med unge og kan skabe et trygt rum
  • Have lyst til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden
  • Være struktureret, kvalitetsbevidst og serviceminded
  • Sætte en ære i at udføre korrekt og ensartet sagsbehandling
  • Bidrage til at sikre det rette match mellem den enkelte unge og Forsvarets behov
Vi søger dig, som leverer venlig og personlig vejledning til de mange unge, der møder op på Forsvarets Dag, også når de samme spørgsmål dukker op flere gange. Det kræver tålmodighed, faglighed og evnen til at formidle information på en letforståelig måde.

Som sessionsvejleder får du et stort ansvar allerede fra første dag, men du står aldrig alene. Vi løfter opgaverne sammen, for i Forsvaret er fællesskabet vores største styrke.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Gleerup på telefon 4170 3737 eller via mail pkom-pwg@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Firma Personelkommandoen Rekrutteringscenter København Følg
Kontaktperson Stinne Strøjr Hansen
Arbejdsadresse Strødamvej
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 2023 9031
Ansøgningsfrist 20/05/2026
Valgt stilling