Brænder du for at beskytte Danmarks mest centrale institutioner mod spionage og sikre landets mest følsomme oplysninger? Så har du muligheden for at blive en del af Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvor vi søger sikkerhedsrådgivere, der får ansvar for at være sparringspartnere for de mest udsatte statslige institutioner i Danmark. Du vil skulle oversætte et komplekst sikkerhedspolitisk trusselsbillede til konkret rådgivning om organisatorisk, fysisk og digital sikkerhed målrettet den enkelte institution. Du vil dagligt arbejde i spændingsfeltet mellem kundens strategiske behov, efterretningstjenesternes trusselsvurderinger og konkrete sikkerhedstiltag med det formål at styrke institutionernes evne til at varetage egen sikkerhed og beredskab. Stillingen er oplagt for dig, der motiveres af et højt arbejdstempo, stærk faglig sikkerhedsrådgivning og tætte kunderelationer.
Velkommen til Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Vi understøtter myndigheder, virksomheder og borgere i at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står over for, og vi har en central rolle i koordinationen af den nationale krisestyring.
Du bliver en del af kontor for National Sikkerhed med en bred sammensætning af sikkerhedsfagligheder som bl.a. består af eksperter i sikkerhedskultur, fysisk sikring, teknisk sikring og IT-sikkerhed.
Din rolle og dine opgaver Rådgivningsteamet, som du vil være tilknyttet som sikkerhedsrådgiver, er bindeleddet mellem kontorets fagspecialister og vores kunder. Sikkerhedsrådgiverne er typisk også kontorets eksperter i adfærd, governance og informationssikkerhed. I rådgivningsteamet bliver du en del af et stærkt rådgivningsfagligt miljø, hvor samarbejde, faglighed og vores kunder står i centrum. Du får mulighed for at præge arbejdet og være med til at udvikle, hvordan vi bedst understøtter institutionernes i deres arbejde med deres sikkerhed og beredskab.
Du bliver en del af:
- En arbejdsplads med et stærkt sikkerhedsfagligt miljø og kolleger, der brænder for opgaven.
- Et godt arbejdsmiljø hvor trivsel og performance går hånd i hånd.
- En arbejdsplads hvor du får mulighed for faglig udvikling på tværs af en bred vifte af sikkerhedsområder.
- En opgaveløsning med et stort ansvar og spændende muligheder for samarbejde på tværs af kontor og styrelse.
- En arbejdsplads som hver dag gør en konkret forskel for Danmarks sikkerhed og bidrager til at gøre Danmark mere robust.
Kontor for National Sikkerhed rådgiver indenfor to overordnede områder: Sikkerhedsrådgivning af et mindre antal centrale ministerier og institutioner, og generel rådgivning om håndtering af klassificerede oplysninger til alle civile myndigheder. Som rådgiver vil du have opgaver indenfor for begge områder.
Det indebærer opgaver inden for bl.a.:
Du vil, som en del af det første område, være en eller flere kunders faste kontaktpunkt. I det daglige vil du skulle bistå kunden med rådgivning om konkrete organisatorisk, fysiske eller digitale sikkerhedstiltag samtidig med, at du vil skulle bidrage til kundens mere langsigtede udviklingsopgaver som styrker sikkerheden på sigt. I samarbejde med resten af teamet, driver du samarbejdet og sikrer, at myndighederne har den rette viden, støtte og rådgivning til at styrke deres interne sikkerhed og beredskab. Samtidig vil du virke som bindeled til hele styrelsens portefølje af rådgivningstilbud, såfremt kunden har behov udover kontorets kompetencer som f.eks. beredskabsplanlægning, øvelser eller forsyningssikkerhed.
Du vil også skulle bidrage til kontorets andet område: rådgivning af offentlige myndigheder generelt om håndteringen af klassificerede oplysninger. Denne rådgivning har typisk karakter af mere generelle rådgivningsindsatser som f.eks. udvikling af webinarer, skriftlige vejledninger og publikationer vedrørende f.eks. opbyggelsen af en stærk sikkerhedskultur, brugen af sikkerhedsgodkendelser og håndtering af klassificerede oplysninger i hverdagen.
Sikkerhed er en prioritet hos vores kunder, og deres sikkerhedsdagsorden spænder bredt. Du vil derfor også møde en bred vifte af spørgsmål – og ofte spørgsmål, som der på forhånd ikke findes et klart svar på. Du skal derfor have mod på, i samarbejde med højt specialiserede kollegaer, at sætte dig ind i nye områder og finde svarene med afsæt i trusselsbilledet og dine kunders behov. På denne måde vil du opleve, at du med din rådgivning er med til at sætte nye standarder for sikkerhedsarbejdet i offentlige myndigheder i Danmark.
Om dig Vi søger nye kollegaer med en stærk sikkerhedsfaglig profil og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem kundebehov, sikkerhedspolitiske trusler og effektive sikkerhedsløsninger.
Det er centralt for teamets succes at kunne forstå og bidrage til alle facetter af sikkerhedens hos vores kunder, hvorfor vi søger kollegaer med forskellige erfaringer, faglig baggrund og uddannelse. Derfor er det heller ikke sikkert, at du kan se dig selv i alle af de følgende kompetencer, men hvis du har den rigtige indstilling og kan bidrage med en eller flere følgende kompetencer, så ser vi meget gerne din ansøgning.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har politisk tæft og evner at opbygge stærke langsigtede relationer til kunder. Gennem dialog og indsigt forstår du deres behov, udfordringer og muligheder og formår at omsætter dem til konkrete og værdiskabende sikkerhedstiltag.
- Arbejder analytisk og trives med at håndtere flere opgaver samtidigt. Det falder dig naturligt at inddrage kollegaer og fageksperter for at sikre den bedst mulige løsning. Du tager ansvar for kvaliteten af dit arbejde og har fokus på at skabe værdi for kunden.
- Tænker i helhedsorienterede sikkerhedsløsninger på tværs af organisatoriske, kulturelle, fysiske og digitale dimensioner og formår at balancere høj sikkerhed med funktionalitet i kundens daglige drift.
- Har erfaring med informationssikkerhed eller håndtering af klassificerede oplysninger fra offentlige myndigheder eller større private organisationer – eksempelvis som rådgiver, sikkerhedsansvarlig eller medarbejder med sikkerhedsfaglige opgaver.
- Kommunikerer klart og målrettet – både mundtligt og skriftligt. Du kan udarbejde anbefalinger, notater og beslutningsoplæg med høj faglig kvalitet og præcision, og du er tryg ved at præsentere og facilitere møder og workshops.
- Har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis inden for samfundsvidenskab, IT, kommunikation eller sikkerhed. Konkret erfaring med organisering af sikkerhed, awarenesstræning, sikkerhedskultur, IT-sikkerhed, fysisk sikkerhed, rejsesikkerhed, beredskab eller risikostyring i større organisationer er ligeledes relevant.
Det tilbyder vi dig Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.
Løn og ansættelsesvilkår Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed på Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Til stillingen hører, at der vil være rejseaktivitet i Storkøbenhavnsområdet. Styrelsen har også lokation i Birkerød.
Forventet tiltrædelse er snarest muligt.
Vil du vide mere Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christian Niebuhr
på e-mail:
cni@samsik.dk.
Din ansøgning Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 9. august 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.
Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.