Helt ny stilling som skolebibliotekar til Grønnevang Skole i HillerødPædagogisk læringscenter er overgået til igen at blive skolebibliotek, og vi vil gerne prøve noget nyt her hos os på Grønnevang Skole. Så kunne du tænke dig at udvikle vores skolebibliotek til at være et samlingspunkt for læseglæde, og stå for udstillinger og arrangementer og – hvad du vil byde ind med, så læs videre, byd ind med dine ideer og søg stillingen.
Vores nuværende bibliotek tilbyder dejlige rammer, som du skal være med til at gøre endnu bedre, og når vores nye skole står færdig i 2030 får vi endnu et bibliotek. Udviklingen af det bliver du også en vigtig del af.
Vi har tre matrikler, så du skal tilbyde inspiration til alle tre matrikler på matriklerne, og så skal du gøre biblioteket til et samlingspunkt for både elever og medarbejdere; et sted man som medarbejder og elev tager til for en inspirerende, lærerig og rar stund. Du skal også samarbejde med vores læringsvejledere og vores faglige vejledere om de undervisningsforløb, som de tilbyder, når de er relevante i forhold til skolebiblioteket.
Vi tilbyder:- En nyoprettet stilling som skolebibliotekar, hvor du er med til at udvikle skolebiblioteket til et samlingspunkt.
- En stilling på mellem 30 og 37 timer i gennemsnit alt efter, hvad du ønsker.
- Mulighed for at være ansat på årsnorm, hvor der er fri i de fleste af skolernes ferie. Ønsker du ikke ansættelse på årsnorm, kan vi også lave aftale om det.
Vi ønsker os en kollega:- Som kan begejstre og har meget at byde ind med både i forhold til udvikling og drift af skolebiblioteket.
- Som er en samlende figur for elever og medarbejdere og er drivkraft bag at skabe lærende og rare stunder.
- Som er præget af et resursesyn på vores elever, vores kolleger og på sig selv, og dermed bidrager positivt til, at vi er et godt sted at være elev og et godt sted at arbejde.
Ansøgningen med CV og relevante bilag skal sendes elektronisk frist den 12. april. Vi holder samtaler den 16. april. Opstart er den 1. juni.
Stillingen er fast og på mellem 30 og 37 timer alt efter, hvad du ønsker. Arbejdstiden er på skolen. Ved spørgsmål kontakt distriktsskoleleder Anja Athar telefon 72 32 73 40 mail
aath@hillerod.dk.
Du kan læse mere om os på Grønnevang Skolens
hjemmeside og du kan også besøge vores Facebook-profil, der hedder: Grønnevang Skole: Jespervej, Nødebo og Østervang.
Om Grønnevang SkoleGrønnevang Skole ligger på 3 afdelinger og er opdelt i indskoling 0. til 5. årgang og udskoling 6. til 9. årgang. Det understøtter vores mulighed for at skabe et specialiseret børne- og ungemiljø. Vi har to specialklasserækker og LST-kurser for hele Hillerød Kommune, så vi er en skole, hvor der er mange forskelligartede opgaver og rigtig mange muligheder. Selvom vi på papiret er en stor organisation, så er vi organiseret i overskuelige og trygge enheder og afdelinger. Alle er på en gang en del af et nært miljø og en mangfoldig organisation.
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.