WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Skolepædagog til barselsvikariat på Tommerup Skole
Assens Kommune - Assens
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Skolepædagog til barselsvikariat på Tommerup Skole
Assens Kommune - Assens

Skolepædagog til barselsvikariat på Tommerup Skole

Brænder du for at skabe gode pædagogiske rammer for børn, der understøtter deres muligheder for at udvikle sig såvel fagligt som socialt? Interesserer du dig for bevægelse og natur, og er du god til at inddrage den i børnenes hverdag? Vil du være en aktiv del af et fællesskab præget af hjælpsomhed, gensidig respekt, faglighed og humor? Så kunne det være netop dig, vi står og mangler!

Hos Tommerup Skole søger vi en skolepædagog til vores indskoling og SFO, da vi vokser og har flere klasser fra næste år.

Der er tale om et barselsvikariat på 35 timer ugentligt og din arbejdstid vil være fordelt mellem skoledelen og SFO'en.

I SFO’en går der efter sommerferien ca. 115 børn, og vi vil være 6 pædagoger, en medhjælper samt en pædagogstuderende.

Hvem er vi Tommerup Skole er en lokal folkeskole med elever fra børnehaveklasse til 9.klasse. Vi har i det kommende skoleår ca. 360 elever fordelt på 18 klasser. Skolen er lokalt forankret, fysisk placeret midt i byen.

Vi har en velfungerende SFO med lokaler i nær tilknytning til indskolingsklasserne, så hverdagen smelter naturligt sammen for elever og forældre. Vi er i disse år i gang med en bevægelse fra at have været en ensporet til at blive en tosporet skole.

Skolens personale består af 1 sekretær, 2 ledere, 28 lærere og 9 pædagoger, hvoraf 2 af dem udelukkende arbejder med trivsel i skoledelen. Fællesskabet og teamsamarbejdet er vigtige omdrejningspunkter for hverdagen på Tommerup Skole. Stort set alle opgaver kalder på samarbejde – derfor forpligter vi hinanden i teamsamarbejdet i både skole- og SFO-delen.

Vores hverdag er præget af skolens værdier, som er faglighed, trivsel, åbenhed, nytænkning og ansvar. Disse værdier arbejder vi med, og de er med os i hverdagen og udgør dermed fundamentet for vores samvær. Humor og god energi er også en del af hverdagen på Tommerup Skole.

I SFO’en arbejder vi engageret og målrettet med at give børnene de bedst mulige lærings- og udviklingsmiljøer ud fra en inkluderende og anerkendende tankegang.

Vi har særligt fokus på at have et balanceret indhold af tilrettelagte værkstedsaktiviteter, samtidig med at der gives rum til udfoldelse af børnenes egen fantasi og kreativitet.

Vi lægger derudover stor vægt på, at det skal være både sjovt og udviklende at gå i SFO, og at alle børn skal opleve følelsen af succes og trivsel.

Hvem er du Vi søger en pædagog, som:

  • kan arbejde selvstændigt og som kan indgå i et forpligtende samarbejde med både klasse- og SFO-teamet
  • brænder for opgaven og arbejdet med børns udvikling og trivsel i netop denne aldersgruppe
  • er åben og samarbejdsorienteret
  • er fagligt dygtig, og som naturligt byder ind med tanker, ideer og spørgsmål ift. vores pædagogiske praksis
  • har lyst til at være en del af fællesskabet på Tommerup Skole
  • nyder et godt grin og byder aktivt ind i vores fællesskab på Tommerup Skole
Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om et barselsvikariat på 35 timer med tiltrædelse 1. august 2026 (gerne før hvis muligt).

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere Har du spørgsmål eller behov for yderligere information, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Nielsen på tlf. 25 23 28 05 eller viceskoleleder Majbritt Bastian Hansen på tlf. 21 24 32 93.

Du kan også besøge skolens hjemmeside på https://www.tommerup-skole.dk/

Ansøgningsfristen er mandag den 11. maj, og vi afholder samtaler onsdag den 13. maj om eftermiddagen.

Vi glæder os til at høre fra dig

Firma Assens Kommune Følg
Kontaktperson Thomas Nielsen
Arbejdsadresse Rådhus Allé
Postnr.: 5610
Kommune Assens
Telefonnr. 25232805
E-mail thoni@assens.dk
Ansøgningsfrist 11/05/2026
Valgt stilling