Skolesekretær søges til Stenhus Kostskole
Vil du være en central del af hverdagen på en skole, hvor relationer, struktur og ansvar går hånd i hånd?
Stenhus Kostskole søger en engageret og selvstændig administrativ medarbejder med stærke koordinerende evner og blik for både mennesker og detaljer. Du bliver en vigtig del af skolens administration og får en alsidig hverdag med mange kontaktflader - både internt og eksternt.
Om stillingen
Vi søger en medarbejder, der trives med administrative opgaver, har forståelse for sociale medier og administrative opgaver. Du skal kunne arbejde struktureret, bevare overblikket i en travl hverdag og samtidig møde elever, forældre og samarbejdspartnere med imødekommenhed og professionalisme.
Stillingen indebærer et stort ansvar for korrekt behandling af personfølsomme oplysninger, journalisering og administration i forbindelse med elevsager og skolens daglige drift.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
• Opdatering af skolens hjemmeside
• Bidrage til skolens sociale medier (SoMe)
• Udarbejdelse og opslag af nyheder, billeder og information om arrangementer og events på Intra, Facebook og Instagram
• Kommunikation til elever, forældre, ansatte og samarbejdspartnere via digitale platforme
• Elevadministration og indskrivning, gerne kendskab til UV-skole. Herunder besvare henvendelser vedr. venteliste
• Journalisering og arkivering i overensstemmelse med gældende GDPR-regler
• Samarbejde med teknisk personale og foreninger
• Har kendskab til relevant lovgivning, herunder persondataregler og forvaltningsret
Vi forventer, at du:
• Møder elever, forældre og kolleger med et smil og imødekommenhed
• Har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af faggrupper
• Er serviceminded, fleksibel og god til at skabe relationer
Vi tilbyder
• En spændende og alsidig stilling med stor kontaktflade
• Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger
• En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og samarbejde
• Mulighed for at gøre en reel forskel i elevernes hverdag
• En hverdag, hvor to dage ikke er ens
Ansættelse
Stillingen er en 30-37 timers HK-stilling efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter d. 31-07-2026
Lyder det som noget for dig?
Send snarest din ansøgning til skoleleder Susanne Meyerhoff: susanne@stenhus.dk, eller som sikker mail, se link på skolens hjemmeside www.stenhus.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Susanne Meyerhoff på susanne@stenhus.dk eller viceskoleleder Vibeke Karstoft Hansen på vibeke@stenhus.dk
Vi opfordrer alle til at søge stillingen og glæder os til at høre mere om dig, dine erfaringer og dine ambitioner.
Vi glæder os til at høre fra dig!
| Firma | STENHUS KOSTSKOLE Følg |
| Kontaktperson | Susanne Meyerhoff |
| Arbejdsadresse | Stenhusvej |
| Postnr.: | 4300 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 59430269 |
| susanne@stenhus.dk | |
| Ansøgningsfrist | 27/08/2026 |