WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Skolesekretær til Korsager Skole
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.514
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Kontorassistent til Visitation for Sundhed og Omsorg i Områdevisitation Syd i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
To engagerede pædagogmedhjælpere til flyverfunktion i Solstrålen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren enterprise arkitekt til tværgående arkitekturenhed
Styrelsen for IT og læring København - København
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
favourite-job-icon
Tømrermakkerpar søges – hurtigst mulig opstart
Personale-huset ApS - København
Ansøgningsfrist: 04/08/2026
favourite-job-icon
Demolition for Asbestos work (Certificate can be provided)
MEGA FLEX A/S - København
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Kompetent og engageret konsulent til virksomhedsrettet indsats for flygtninge
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Fiberteknikere søges til installationsopgaver i Københavnsområdet
Viktech København - København
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
favourite-job-icon
Sektionschef til afdelingen for militære cyberopera-tioner i Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandler der har lyst til at gøre en indsats for socialt udsatte og psykisk sårbare voksne i København til Boligsocialt Område i centeret Din Sociale Indgang
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Kreativ og erfaren kok
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING - København
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Projektleder til Kontor for Beredskab i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København

Skolesekretær til Korsager Skole

Vil du være skolens hjerte og ansigt udadtil? Brænder du for at skabe tryghed, struktur og overblik i en alsidig og levende skolehverdag? Så er det måske dig, vi leder efter som Korsager Skoles nye sekretær.

Om Korsager
Korsager Skole er en velfungerende skole med omkring 800 elever fordelt på tre til fire spor fra 0.-9. årgang. Vi ligger i et hyggeligt villakvarter tæt ved Husum Station og Husum Torv. Skolen har gode fysiske rammer og er omgivet af grønne områder, vi bruger aktivt i skolehverdagen.

Om stillingen
Vi søger en engageret, relationsstærk og struktureret skolesekretær, der har lyst til at blive en del af vores dygtige og hjælpsomme administrationsteam, hvor din tætteste samarbejdspartner vil være skolens anden dygtige sekretær. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er åbne for ansøgninger om 80%-stilling, hvis det ønskes. Dette angives blot i ansøgningen.

Som skolesekretær får du en central rolle i skolens hverdag, daglige drift og bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse, kollegaer, elever og forældre. Du får en bred vifte af opgaver, og ingen dage er helt ens.

Vi arbejder ud fra et børnesyn, hvor målet er at skabe et fællesskab, hvor alle børn føler sig set, hørt og anerkendt. Det forventer vi også, at du kan identificere dig med og bidrage til. Du kan læse mere om vores børnesyn på skolens hjemmeside.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • at modtage og håndtere henvendelser fra elever, forældre og medarbejdere – både fysisk, telefonisk og digitalt
  • elevadministration og understøttelse af skolens daglige drift
  • løn- og personaleadministration, herunder registrering af fravær og ferie
  • indkøb og bestilling af varer via kommunale systemer
  • koordination og administrative opgaver i forbindelse med skoleforløb, møder og arrangementer
  • kommunikation via Aula og andre platforme
  • diverse ad hoc-opgaver og tæt samarbejde med ledelsen og skolens anden sekretær
Vi søger en kollega, der

  • har administrativ flair og erfaring med kontorarbejde – gerne fra skole eller lignende område
  • er serviceminded, imødekommende og trives med at give en hjælpende hånd – også når der er travlt
  • kan bevare overblik og struktur, også med mange opgaver og afbrydelser
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde tæt sammen med både ledelse og øvrigt personale
  • er fortrolig med IT og gerne administrative systemer som MU-elev, Tabulex, Kvantum eller lignende (ikke et krav)
  • kan identificere sig med og arbejde ud fra skolens børnesyn
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med engagerede kollegaer og fokus på samarbejde og trivsel
  • en varieret hverdag med stor kontaktflade
  • gode muligheder for sparring og udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på fuld tid – eller 80% efter aftale – med tiltrædelse 1. august 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Marie Louise Færing på 23 69 71 33.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 23. juni 2026
Samtalerne afholdes den 25. juni 2026.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Marie Louise Færing
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 23 69 71 33
Ansøgningsfrist 23/06/2026
Valgt stilling