Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for friluftsliv, naturforvaltning, fortidsmindepleje og naturnær skovdrift? Og vil du gerne arbejde på arealer med varierende naturtyper sammen med et erfarent og engageret team? Så er vores ledige elevstilling måske noget for dig.Opgaver og organisering Naturstyrelsen Sønderjylland forvalter statens skove og naturarealer i den østlige del af grænselandet, der strækker sig over store dele af Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommune og udgør omkring 10.800ha varierende skov- og naturtyper.
Vi arbejder på at sikre gode naturoplevelser ved hjælp af en bæredygtigtig forvaltning af arealerne på enheden, og dine kommende arbejdsopgaver vil derfor bl.a. indebære forvaltning af enhedens friluftarealer og faciliteter, genoprettelse og pleje af enhedens natur, bekæmpelse af invasive arter, samt opgaver ved drift og omlægning til urørt skov og håndtering af risikotræer.
Vi er 26 ansatte på enheden med hovedkontor i Gråsten. Som skov- og naturteknikerelev vil du blive en del af det udgående team, som består af 8 skovarbejdere og en dertil knyttet personaleleder. Vi samarbejder og koordinerer i det daglige vores opgaver i tæt kontakt, så der i fællesskab opnås de bedste resultater.
Grundet vores mange forskellige opgaver på enheden, vil du få en elevplads med faglig bredde og en varieret hverdag med gode muligheder for opnåelse af mange forskellige færdigheder. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af skov- og naturtyper fra de flade og mere sandede områder, til de kuperede morænejorders helt anderledes kompleksitet.
Hovedvægten af dine arbejdsopgaver vil være inden for naturforvaltning og friluftsliv, men enhedens opgavefelt spænder også over:
- Forvaltning af og omlægning til urørt skov
- Håndtering af risikotræer
- Vedligehold og pleje af fortidsminder
- Etablering og vedligehold af publikumsarealer, overnatningspladser, stier m.m.
- Arrangering af friluftarrangementer med varierende grad af formidling
- Løv- og nåletræsdyrkning efter naturnære principper
- Afholdelse af jagter
- Forvaltning af enhedens dyrehave
Du vil som vores nye skov- og naturteknikerelev komme til at arbejde i hele enhedens geografi, og vil i perioder skulle møde ind på forskellige lokaliteter.
Din profil Vi forventer, at du brænder for at arbejde med og lære af vores mange forskelligartede driftsopgaver, samt at du har en positiv tilgang til både samarbejdet, opgaverne og de mange brugere af Naturstyrelsens arealer. Derudover forventer vi, at du kan arbejde som en del af et hold, men også selvstændigt i perioder. Da du vil skulle møde ind på forskellige lokationer er det en forudsætning, at du har kørekort samt egen bil.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for Gartnere, dyrepassere, skov- og naturteknikere m.fl. og de hertil indgåede lokalaftaler.
Ansættelsesområdet er Naturstyrelsen Sønderjylland. Tjenestested er Naturstyrelsen Sønderjylland, Felstedvej 14, 6300 Gråsten.
Stillingen som vores nye skov- og naturteknikerelev er med tiltrædelse primo september 2026.
Flere oplysninger Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte personaleskovfoged Mette Veelsgaard på tlf.: 21 26 80 83.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning og CV senest den
31. juli 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 32.